Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) vil med sin nye strategi for årene 2018-2020: “Ny viden og erkendelse til gavn for samfundet” styrke sit fokus på originalitet, excellence og forskningens impact på samfundet. Derudover skal tværvidenskaben prioriteres højere end den hidtil er blevet.
Fonden uddeler årligt knap en mia. kr. til i omegnen af 400 projekter. Og det er de uddelinger der nu er blevet gået efter i sømmene.
Resultatet er en ny strategi, som skal sikre at den forskning fonden støtter er med til at skabe ny viden af høj kvalitet, som efterfølgende spredes i samfundet:
– Vi tror på, at kombinationen af originalitet og excellence gør forskningsprojekterne skelsættende, ikke blot for forskningens fremdrift men også for den samfundsgavn, projekterne kan ende med at havesiger bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen. Han uddyber:
– Vi vil finansiere de dygtigste med de bedste idéer. Samtidig skal vi være risikovillige, det er vores opgave at give originale idéer et finansielt rygstød og sende dem videre i fødekæden.
Fondens grundlæggende bevillingsformat med at give støtte til en forholdsvis stor mængde af mindre projekter fastholdes i den nye strategi.
– I en tid, hvor tendensen i mange fonde går mod større og færre bevillinger, fastholder fonden fokus på de mindre, men nyskabende projekter, og derfor er flere finansieringskilder til at løfte forskningsidéer med et stort potentiale essentiel, siger bestyrelsesformanden.
Styrket tværvidenskabeligt fokus
Til gengæld styrkes fokus på tværvidenskabelige projekter. Tværvidenskab er et område som fonden tidligere er blevet beskyldt for at have svært ved at håndtere. Og det gøres der altså nu noget ved.
Konkret vil fonden styrke sin indsats overfor de projekter der går på tværs af de eksisterende råd. Det skal ske ved allerede i 2018 at oprette et nyt tværrådsligt udvalg. Det nye råd kan juridisk sidestilles med de fem eksisterende forskningsfaglige råd og vil bestå af de fem rådsformænd. Derudover vil fonden øge brugen af ekstern bedømmelse af projekterne, for at sikre øgede tværvidenskabelige kompetencer i udvælgelsen af projekterne – og der afsættes en pulje til tværvidenskabelig forskning.
Ydermere har DFF taget initiativ til et nyt fællesnordisk program for tværvidenskabeligt forskningsprogram og har inviteret øvrige nordiske offentlige fonde til at deltage i møde om emnet i maj.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























