Efter en rejse på 203 dage og 471 millioner kilometer landede Nasa-robotten sikkert på Mars’ overflade kl. 21.55 torsdag aften, skriver Nasa.
To danske universiteter, Københavns Universitet og DTU, har igennem flere år i samarbejde med NASA udviklet dele af de instrumenter, som skal bruges af roveren.
DTU Space har leveret et avanceret kamerasystem til køretøjet Perseverance, som de kommende år skal lede efter tegn på, at der har været liv på Mars i fortiden.
Ifølge professor John Leif Jørgensen, der er afdelingsleder på DTU Space, er det næsten for godt til at være sandt, at Perseverance nu er landet på Mars, siger han til Berlingske.
– Det gik så godt, som vi kunne have håbet på. Vi ramte atmosfæren på sekundet, og alle manøvrer blev udført på sekundet. Det er mærkeligt, at det gik så godt. På en måde føles det sært, siger han.
Fysiker og lektor Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har sammen med andre forskere og teknikere fra KU bidraget til flere af de instrumenter, der sidder på roveren og gør det muligt at gennemføre missionen.
– Det ultimative mål er at finde spor efter det mikroskopiske liv, der måske har været på Mars tidligt i planetens historie, siger Morten Bo Madsen om missionen og fortsætter;
– Har der været liv på Mars, så er der gode chancer for at prøverne fra denne mission vil kunne fortælle os om det.
Videnskabelige nybrud
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen glæder sig over det danske bidrag til rummissionen:
– Det er virkelig imponerende, at danske forskere er med så langt fremme i den rumteknologiske forskning, at de bidrager med vigtigt udstyr til en Marslanding. Det synes jeg godt, vi kan være stolte over. Når Danmark er med i rummet, er vi med til at skabe videnskabelige og teknologiske nybrud, der bidrager til vores fælles fremtid, siger uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.
I modsætning til tidligere missioner vil prøverne ikke blive analyseret på planeten. NASA vil derimod i et tæt samarbejde med ESA (European Space Agency) sende endnu en mission til Mars i 2026, der skal hente prøverne tilbage til Jorden. Missionen har fået titlen: Mars Sample Return.
Det er planen, at de første prøver af Mars skal ankomme til Jorden i 2031.
Hverken ESA og NASA har sat dato på endnu, men håber at denne rumhistorie en dag vil føre til, at vi kan transportere mennesker til Mars.
Københavns Universitet og DTU bidrager med dansk teknologi til fire instrumenter på Perseverence:
- Mastcam-Z skal finde sten, der potentielt rummer tegn på liv. Systemet består blandt andet af to kameraer, der kan lave video og tage 3D-billeder.
- SuperCam består af en laser og et teleskop. Laseren kan skyde på sten omkring roveren, mens teleskopet skal opfange lyset fra det område laseren rammer. Formålet med SuperCam er at lave hurtige analyser af klipper og stenlag.
- Pixl er udstyret med et kamera og software udviklet på DTU Space og er monteret på robottens arm. Instrumentet kan undersøge sten på Mars i meget høj opløsning ved hjælp af røntgenstråler.
- Moxie skal producere ilt af den kuldioxid, der findes i Mars’ atmosfære. Moxie skal i endnu større skala skulle stå for iltproduktionen på fremtidige Mars-ekspeditioner. Størstedelen af ilten skal da bruges som brændstof, der skal bringe astronauterne fra overfladen på Mars og ud i kredsløb om planeten og derfra tilbage til jorden i en raket.
Kilde: Udannelses- og Forskningsministeriet.
Ud over bibdraget fra forskere ved de to danske universiteter, har NASA desuden købt mikrofoner fra det danske firma DPA Microphones, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet. Mikrofonerne skal bruges til at optage lyden på Mars, som kan forberede astronauter på, hvilke lyde de kan komme til at møde for eksempel under en af de hyppige sandstorme.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























