En ny analyse fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse giver nu et indblik i, hvad de danske virksomheders erfaring med at ansøge og deltage i Horizon 2020 er.
Den er udarbejdet af Oxford Research og viser tydeligt, at det primært er store eller forsknings- og udvikling (FoU)-intensive virksomheder, som deltager.
Analysen viser også, at uanset hvor erfarne eller nye virksomhederne er i Horizon 2020-deltagelse må over halvdelen benytte sig af private konsulenter, som kan guide dem igennem arbejdet med den tidskrævende og omfattende ansøgningsproces.
Det er særligt store og videnstunge virksomheder, der deltager
Der er mange forskellige typer af virksomheder, der deltager i Horizon 2020, og de har meget forskellige ressourcer og forudsætninger for det.
Virksomhederne adskiller sig generelt meget fra resten af det danske erhvervsliv, og de er overordnet set større, har højere værditilvækst, er mere eksportintensive, mere FoU-intensive og har et højere uddannelsesniveau.
Og det ser ud til, at det særligt er størrelsen, FoU-intensiteten og det generelle højere uddannelsesniveau, som har størst betydning for, at virksomhederne også deltager i Horizon 2020.
Analysen skelner dog mellem tre forskellige former for virksomheder, der ansøger.
Der er de store internationale virksomheder, som f.eks. Novozymes, Chr. Hansen og Lundbeck, som udgør cirka 20 procent af de erfarne deltagere.
Herefter kommer de specialiserede vidensvirksomheder, som Comfil, Blue Ocean Robotics og NKT Photonics, som udgør omkring 75 procent af de erfarne deltagere.
Til sidst er der de resterende cirka fem procent, som er de traditionelle SMV’ere – herunder virksomheder som f.eks. Gråsten Tegl, KM Rustfri og Tuco Yacht Værft.
Deltagelse øger produktudvikling og internationalt netværk
Analysen viser, at virksomhederne har en meget høj grad af tilfredshed med de resultater, som de opnår ved at deltage sammenholdt med den støtte, som de får, og de ressourcer de har lagt i processen.
Og langt størstedelen af både nye og erfarne virksomheder har planer om at søge igen.
Det skyldes en lang række faktorer.
For tre ud af fire er det udviklingen af nye eller forbedrede produkter, der gør, at de vælger at deltage. Og mere end halvdelen har også fået adgang til ny forskningsmæssig og teknisk viden.
Derudover peger virksomhederne på, at Horizon 2020-deltagelse styrker deres internationale netværk – her er det særligt til andre internationale FoU-aktører og virksomheder – og så øger det virksomhedens synlighed.
Virksomhederne hyrer ofte ekstern hjælp
Det er som oftest en meget tidskrævende og ressourcetung opgave at ansøge til Horizon 2020. Derfor er der også en række kendetegn for, hvordan virksomhederne griber opgaven an undervejs.
De fleste af de erfarne deltagere arbejder i forvejen langsigtet og strategisk med forskning og udvikling. Derfor har mange af dem et naturligt forhold til at søge midler både nationalt og internationalt.
Men faktisk bruger mere en halvdelen af de erfarne deltagere også private konsulenter, der hjælper og deler viden undervejs i ansøgningsprocessen. For mange virksomheder er det en afgørende del af at have succes med ansøgningen.
Nogle af de helt store virksomheder har sågar en afdeling eller et team, der varetager ansøgningerne.
Og det er særligt den tidskrævende og omfattende ansøgningsproces, som virksomhederne også anser som deres største udfordring, hvilket er derfor, at mange vælger at teame op med erfarne konsulenter.
De danske virksomheders andel er for lav
En midtvejsrapport har vist, at de danske virksomheders deltagelsesandel er lavere end i lande, vi sammenligner os med – f.eks. Sverige, Holland og Tyskland – og særligt indenfor områder, hvor de danske virksomheder ellers fremhæves som stærke.
Det gælder f.eks. energi, sundhed, biotek og bioøkonomi.
Hos Uddannelses- og Forskningsministeriet ønsker man derfor at fremme den danske virksomhedsdeltagelse i Horizon 2020, hvilket er derfor, at man har igangsat en handlingsplan for den danske deltagelse.
Det skyldes, at de danske virksomheders hjemtag af Horizon 2020-midler udgør 27 procent af det samlede danske hjemtag. De spiller derfor en meget væsentlig rolle.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























