Det Europæiske Forskningsråd, ERC, har i alt tre vicepræsidenter, der hver repræsenterer og har ansvar for aktiviteterne indenfor ERC’s tre domæner, som rådet beskæftiger sig med:
Life science, fysiske videnskaber og teknik samt samfundsvidenskab og humaniora.
Og det er altså området for samfundsvidenskab og humaniora, der nu skal have en ny vicepræsident på posten.
Valget er faldet på Eveline Crone, der er professor i neurokognitiv udviklingspsykologi ved Leiden Universitet i Holland.
Hun har i forvejen været medlem af ERC’s videnskabelige råd siden 2017, men d. 1. januar 2020 overgår hun altså til stillingen som vicepræsident.
– Jeg er enormt motiveret til at skulle arbejde med ERC. Organisationen har allerede bevist sig som en europæisk succeshistorie, og den har vist, at den formel, den arbejder ud fra, virker – den giver topforskere muligheden for at udføre deres drømmeprojekt, som er valgt udelukkende på baggrund af excellence, siger Eveline Crone til ERC og fortsætter:
– Jeg tror meget stærkt på vores bottom-up kultur i ERC, hvor forskere ikke kun går til problemer med et perspektiv for i morgen, men også fra fremtidens generationers synspunkt, siger hun.
I tæt samarbejde med de to nuværende vicepræsidenter
Eveline Crone overtager for professor Martin Stokhof, da hans mandat udløber i starten af det nye år.
Her kommer hun til at arbejde tæt sammen med de to andre vicepræsidenter i ERC, nemlig professor Dame Janet Thornton, der har ansvaret for aktiviteterne i life science, og professor Fabio Zwirner for fysiske videnskaber og teknik.
– De tre ERC-forskningsdomæner arbejder tæt sammen, og jeg er især beæret over at repræsentere disciplinen “samfundsvidenskab og humaniora” i min fremtidige rolle som vicepræsident. Dette domæne bruger adskillige perspektiver til at omfavne videnskabelig kompleksitet og bidrager til de samfundsmæssige udfordringer, der optager verden i dag, siger Eveline Crone til ERC.
Vicepræsidenterne er alle tre en del af ERC’s videnskabelige råd, som har nuværende præsident, professor Jean-Pierre Bourguignon, i spidsen, og som er sammensat af 22 fremtrædende forskere, der repræsenterer det europæiske videnskabelige samfund.
Rådets vigtigste rolle er at lave strategien for ERC og finde de rette bedømmere til peer reviews.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























