Regeringen og Danske Regioner arbejder på at lave en fælles indgang til de danske borgeres sundhedsdata.
Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
– Det er vigtigt, at vi sikrer overblik og smidige processer for adgang til at anvende danske sundhedsdata til sundhedsforskning i verdensklasse. Det bidrager til udvikling af bedre behandlingsmetoder og innovative løsninger til gavn for danske patienter, folkesundheden og samfundet, lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.
Planerne om den fælles indgang kommer efter, at forskere og virksomheder gennem flere år har oplevet, at det kan være vanskeligt at få overblik over sundhedsdata og gennemskue krav og processer for adgang.
Tre funktioner
Ministeriet oplyser, at regeringen og Danske Regioner vil lave en samlet hjemmeside med tre funktioner:
- Datalandkort – et samlet digitalt overblik over danske sundhedsdatakilder og dataansvarlige institutioner på statsligt og regionalt niveau. Denne del udvikles i 2020-2021.
- Vejledningsfunktion – bedre information og hurtigt svar på spørgsmål om rammer og krav for ansøgning om adgang til sundhedsdata til forskning. Denne del udvikles i 2021..
- Ansøgningsportal – en fælles digital løsning for ansøgninger om forskningsbrug af sundhedsdata på tværs af myndigheder på statsligt og regionalt niveau. Denne del lanceres i første version i første kvartal af 2021.
– Life science-virksomhederne spiller en afgørende rolle for fremtidens behandlinger. Derfor er det vigtigt, at vi skaber gode rammer for virksomhederne og understøtter deres samarbejde med sundhedsvæsenet. Med en bedre adgang til sundhedsdata kan life-science industrien i højere grad hjælpe os med at styrke fremtidens sundhedsvæsen, økonomi og arbejdspladser, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) i pressemeddelelsen.
Sundhedsministeriet forsikrer i pressemeddelelsen at, at initiativet ikke vil påvirke de gældende regler om de danske borgeres sundhedsdata.
Ville udnytte kompetencer i regionerne
Det er ikke første gang, at politikerne gør det nemmere for forskere at få adgang til danskernes sundhedsdata.
Læs også: Nye regler for brug af sundhedsdata giver “rigtig god mening” for danske forskere
Sidste år vedtog Folketinget en lov, der blandt andet flyttede opgaven med at godkende videregivelse af patientjournaloplysninger til forskningsbrug fra Styrelsen for Patientsikkerhed ud i regionerne.
– Ved at flytte godkendelsen over i regionerne, udnytter man de kompetencer, der i forvejen ligger i regionerne, hvor man er vant til at læse den type ansøgninger. Det giver rigtig god mening, at man nu samler opgaverne i de videnskabsetiske komitéer. Det gør det nemmere som forsker at vide, hvor man skal henvende sig, sagde Stinus Lindgreen, forskningsordfører for Det Radikale Venstre.
Samtidig blev der sat en frist på 35 dage til at behandle en ansøgning.
‘Data redder liv’
Forskernes og virksomhedernes ønske om lettere adgang til sundhedsdata går flere år tilbage. I 2018 gik flere forskningsaktører sammen i alliancen ‘Data redder liv’.
– Vi skal skabe en genvej, så forskere og virksomheder får en lettere og mere enkel adgang til at forske i sundhedsdata. Det vil være en stor hjælp, sagde Per Christiansen, direktør for Rigshospitalet.
Med i alliancen var blandt andet Rigshospitalet, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og virksomheder som Novo Nordisk, LEO Pharma og Pfizer.
Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.