Aarhus Universitet har endnu engang stablet syv arrangementer på benene, hvor de har fået forskere til at lave spændende oplæg om de nyeste erkendelser og opdagelser indenfor naturvidenskaben.
Foredragene “Offentlige foredrag i naturvidenskab” er arrangeret af Aarhus Universitet, AU, og Science and Technology-fakultetet, og det udbydes i samarbejde med Carlsbergfondet og en lang række værter rundt i landet.
Det betyder, at man kan møde op flere steder i landet fra d. 7. oktober til 26. november og se foredragene livestreamet fra bl.a. biblioteker, biografer, folkeuniversiteter, kulturhuse, gymnasier og skoler – uanset om man sidder i Jylland, Sjælland eller på Fyn.
Det er ikke første gang, at der bliver udbudt offentlige foredrag om forskning, og sidste år forklarede videnskabshistoriker Kristian Hvidtfelt Nielsen, hvorfor det er et hit at se formidling af forskning.
– Arrangementerne har alle det til fælles, at det er uformelt. Man møder publikum i uformelle situationer og skaber en hyggelig setting omkring formidlingen. Der er tit en anden dimension end videnformidling, sagde Kristian Hvidtfelt Nielsen til Science Report.
Læs også: Det boomer med videnskabsformidling
På opdagelse i rummet og i vores luft på jord
Efterårsprogrammet sættes i gang af professor i astrofysik på AU Hans Kjeldsen, der tager publikum med på rumkrydstogt.
På en rejse fra Jorden bliver flere planeter, måner, småplaneter, asteroider og kometer besøgt via billeder fra NASA og ESA’s rummissioner.
Her fortæller professoren bl.a. om, hvordan planeters, måners og rumsonders baner er afhængige af tyngdekraften, og hvordan man kan beregne, hvilken bane en rumsonde vil følge rundt i Solsystemet.
Men det er også muligt at blive klogere på luften og livet på jorden.
Lektor i analyse- og atmosfærekemi fra AU Marianne Glasius og professor i miljømedicin på AU Torben Sigsgaard giver et spændende foredrag om, hvordan skadelige partikler og gasser i atmosfæren påvirker menneskers helbred og gør mange syge.
Her forklarer de også, hvad det netop er, der forurener vores luft, og hvordan disse stoffer ellers påvirker miljøet omkring os.
Vand i flydende og fast form
AU’s professor i fysisk kemi Søren Rud Keiding tager til sine to foredrag sit publikum med ind i vandets verden. Her fortæller han hemmelighederne bag vandets egenskaber, og hvordan vandmolekyler spiller en vital rolle i de biologiske- og klimarelaterede processer på jorden.
Det hele handler om det komplicerede samspil mellem vandmolekylerne, og du vil til foredraget blive introduceret til bl.a. kemisk binding, energi, overfladespænding og fotoner.
Men du kan også lære mere om vand i sin mere faste form, når AU’s professor i geofysik David Lundbek Egholm og lektor i geologi på AU Nicolaj Krog Larsen fortæller, hvordan istiderne har påvirket landskabet i Danmark, og hvordan de stadig har indflydelse på den måde, som landskabet udvikler sig i dag.
Klimaets brændpunkter og bittesmå bakterier
Det er også muligt at blive klogere på, hvordan snedige bakterier formår at indrette sig med hinanden, og hvordan de kan danne avancerede arbejdsfordelinger, alliancer, konkurrence, elektriske ledningsnet og massekommunikation.
Det foredrag bliver ledet af lektor i mikrobiologi på AU Rikke Louise Meyer og professor i mikrobiologi på AU Lars Peter Nielsen, hvor de deler ud af ny viden om bakterier, der ændrer vores forståelse af naturen og muligheden for at kontrollere og bruge bakterier.
Og vi bliver i det små. For professor i zoofysiologi på AU Tobias Wang vil i sit foredrag tale om genterapi og genetiske test, da starten af 1900-tallets biologividenskab dengang spillede en uhyre vigtig rolle i forhold til arvehygiejne og eugenik, men i dag sætter os i etiske dilemmaer.
I sit oplæg stiller han derfor spørgsmålet: “Bør vi i dag omfavne den moderne genetiks enorme potentiale og anvende genredigering klogt?”
Sidst tager professor i klimaforandringer Sebastian H. Mernild fra Nansen Centeret og journalisterne Lars From og Klaus Dohm fra Jyllands-Posten sit publikum med på en rejse rundt til klimaets brændpunkter, hvor ekstreme vejrforhold forandrer levevilkår for almindelige mennesker.
Her bliver deres skæbner sat i et videnskabeligt perspektiv af klimaprofessoren.
Du finder de forskellige datoer for foredragene her, hvor du også kan se, hvor der nær dig foregår en livestreaming af oplægget.
De fleste foredrag er gratis at høre, og det er ikke muligt at se foredragene igen efter livestreamingen.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























