Danmarks Frie Forskningsfond, DFF, uddeler for anden gang deres hæderspris for årets mest originale forskningsidé, som viser en helt særlig grad af originalitet i forhold til emnevalg, tilgang eller metode.
Det er i år lektor fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Per Mouritsen, som løber med prisen for sit aktuelle forskningsprojekt i integration: “Outside Citizenship: The Making and Integration of Denizens”.
Her vender lektoren integrationsforskning fuldstændig på hovedet sammenlignet med tidligere undersøgelser, og det er også årsagen til, at han modtager prisen, fortæller bestyrelsesformand i DFF, David Dreyer Lassen.
– Projektets originale idé er at se på selve det ikke at have statsborgerskab eller udsigt dertil og undersøge, hvordan dette påvirker indvandreres integration på bl.a. arbejdsmarkedet. Samtidig undersøger man deres syn på netop det medborgerskab, som de ikke bliver en del af, siger David Dreyer Lassen og uddyber:
– Forskning, både i Danmark og internationalt, ser typisk på konsekvenserne af at blive en del af samfundet, eller på hvordan nytilkomne klarer sig i samfundet, men mangler blikket på hvad selve statsborgerskabet betyder.
Allerede opnået millionbevilling
Per Mouritsen fik tildelt prisen til DFF’s årlige forskningskonference d. 10. oktober 2019 af Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Hædersprisen fra Danmarks Frie Forskningsfond består af et kunstværk, diplom og blomster. Tanken med prisen er at hylde original tænkning, der er afgørende for at fremme dansk forskning. Foto: Lars Kruse/AU Foto.
Men det er ikke første gang, at forskningsprojektet drager opmærksomhed til sig.
I foråret fik Per Mouritsen nemlig en bevilling på 6,1 mio. kr. fra fonden, da projektet forventes at føre til nye erkendelser, der kan bruges integrationspolitisk og -strategisk.
Pengene skal bl.a. gå til ansættelse af et team, der kan være med til at gennemføre projektet under Per Mouritsens ledelse.
– Det er helt afgørende, at et projekt som dette kan løftes af et helt hold, som består af både unge og erfarne forskere, der med forskellige fagligheder supplerer hinanden. Og det har kun været muligt at udvikle projektidéen på grund af samarbejde og fælles indsats, siger Per Mouritsen og tilføjer:
– Det er i sig selv fantastisk at være et hold, der sammen forsker i dette emne, der på så mange måder og i meget langt tid har været yderst aktuelt i dansk politik og i samfundet generelt. At det derudover medfører en hæderspris, det er ganske enkelt en stor ære, siger Per Mouritsen.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























