Forsker Stiig Markager har af flere omgange udtalt sig kritisk om landbrugets udledninger af kvælstof og af landbrugspakken.
Det har nu fået interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug til at true Stiig Markager med at gå rettens vej i et brev.
De mener, at han har udtalt sig ærekrænkende og injurierende.
– De prøver at intimidere forskere til at lade være med at ytre sig i den offentlige debat. Det er noget, man nogle gange ser i udlandet, men jeg er ikke bekendt med, at det er sket herhjemme før, siger Stiig Markager til Dagbladet Information.
Han ved ikke nok om emnet
Stiig Markager er professor i økologi og biogeokemi i havet, og han har de sidste 20 år været med til at skrive de faglige rapporter, der danner grundlaget for forvaltningen af vandmiljøet i Danmark.
Men det er netop grundet hans titel, at Bæredygtigt Landbrug kritiserer hans udtalelser.
– Han må udtale sig fuldstændig lige så voldsomt, han vil, om alt det, han har forstand på. Men vi synes jo, han misbruger sin professortitel til at udtale sig om nogle ting, han ikke har forstand på, siger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup, til Dagbladet Information.
Eksterne jurister ser ingen sag
Mediet har henvendt sig til tre eksterne jurister for at vurdere, hvordan Stiig Markager står i den pågældende situation.
Her er svaret klart: Bæredygtigt Landbrug har en meget dårlig sag, da ingen af juristerne vurderer, at hans udtalelser er ærekrænkende, når han taler på vegne af egen faglighed.
Men interesseorganisationen hævder stadig, at Stiig Markager ikke har belæg for sine udtalelser, og de er klar til at gøre alvor af sagsanlægget.
Skulle det komme dertil, har Aarhus Universitet udtalt, at de bakker deres forsker op for at forsvare hans ytringsfrihed. Selvom de finder sagen ”fuldstændig uhørt”.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























