Forsker Jacqueline Ameri havde aldrig forestillet sig, at hun skulle starte sit eget firma. Enten skulle hun fortsætte ad den akademiske vej og blive professor, ellers skulle hun arbejde i big pharma, som hun kalder det.
Derfor stod hun i 2014 overfor sit livs valg, da der var udsigt til at stifte egen forskergruppe – men et tredje valg havde sneget sig ind: Muligheden for at starte en biotech-virksomhed.
– Det lød så spændende, at jeg tænkte, at jeg måtte forsøge. For hvis jeg ikke forsøgte… jeg ville bare ikke blive gammel og tænke: “What if?” Så jeg takkede nej til tilbuddet om min egen gruppe. Men der var mange, der syntes, at jeg var gal, siger Jacqueline Ameri og griner.
Det svenske sprog afslører, at hun startede sin karriere et helt andet sted end på forskningscenteret DanStem på Københavns Universitet, som virksomheden er et spinout fra.
Men Jacqueline Ameri har aldrig været bange for at tage imod en udfordring – hvilket nu har ledt til en plads i BioInnovation Institues Creation House-program, hvor virksomheden skal vokse.
– Det er en kæmpe fordel at blive en del af den her inkubator, for pludselig har du automatisk adgang til en masse mennesker og erfaring, som man kan bruge for at pushe virksomheden og vækste hurtigere, siger hun.
Sammen med pladsen i 18 måneder blandt syv andre startup-virksomheder indenfor samme branche følger et konvertibelt lån på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden.
En kur mod diabetes
Jacqueline Ameri har startet virksomheden sammen med professor Henrik Semb, som hun i mange år har forsket i stamceller med. Og det er også, hvad deres startup, PanCryos, arbejder med – stamcellebehandling af den autoimmune sygdom type 1 diabetes.
“Cryo” refererer til nedfrysningen, og virksomhedsnavnet “PanCryos” er derfor et ordspil for den banebrydende forskning, de er i gang med at lave.
– Vi har identificeret en markør, som giver os mulighed for at selektere og isolere en vis population af celler, som kaldes for “pancreatic progenitors cells” og fryse ned dem. Det er her, at “cryo” kommer ind. Cellerne er specielle på grund af deres formåen – de kan ikke bare blive insulinproducerende celler, men de kan faktisk blive alle forskellige celletyper, der findes i pancreas, som er bugspytkirtlen, siger Jacqueline Ameri og fortsætter:
– Derudover har vi udviklet en unik metode, som gør det muligt for os at generere insulinproducerende celler fra disse celler. Vores forskning er derfor rettet mod type 1 diabetikere, for deres autoimmune sygdom gør, at de insulinproducerende celler skades. Men gennem stamcelleterapi har vi mulighed for at indsætte insulinproducerende celler i patienten – og på den måde kan man i princippet kurere patienten i fremtiden, siger Jacqueline Ameri.
Forsimplet forklaret er målet derfor at kurere type 1 diabetikere. Men selve forskningen er dog yderst kompliceret, og det kræver videnskab og kreativitet i topkvalitet fra forskerholdet, er der tidligere skrevet om PanCryos’ proces.
Men lykkes det, ville der være langt flere muligheder for diabetikere.
– Vi retter os meget mod type 1 diabetikere, men jeg ser også i fremtiden, at stamcelleterapi kan bruges til type 2 diabetikere, som er kommet til et punkt, hvor deres insulinceller ikke længere vil virke, siger hun.
Springet ud i iværksætteri
Jacqueline Ameri tog sin uddannelse og ph.d. på Lunds Universitet i Sverige, og det var først i 2004, at hun mødte professor Henrik Semb, der dengang var i gang med at rekrutterede folk til sin gruppe, hvor de skulle forske i tidens helt store hype: stamceller.
Dengang troede man, at stamceller kunne kurere næsten alle sygdomme – derfor var det en enormt spændende tid at være en del af, fortæller Jacqueline.
Hun takker derfor også ja til pendlertid til Danmark, da et nyt forskningscenter i selvsamme emne skal åbnes på Københavns Universitet under ledelse af Henrik Semb.
– Det var her, at DanStem blev født, kan man sige. Det var et super spændende initiativ, og jeg fik muligheden for at interagere med andre forskere, som gjorde det præcis samme, som vi. Så da han tilbød mig at arbejde videre med ham på centeret, sagde jeg ja, siger hun.
Men allerede få år efter får Jacqueline Ameri altså muligheden for at starte sit eget spinout-firma. Og det var chancen, hun ikke kunne sige nej til.
– Det var ikke noget, jeg havde tænkt på. Derfor blev det et vældigt stort spørgsmål for mig, for jeg havde jo også fået et tilbud om at starte min egen gruppe. Så den store spekulation gik på, om jeg skulle gå fuldtid på den akademiske bane, blive professor og have min egen gruppe, eller om jeg skulle slippe det hele og fokusere på at drive en virksomhed, siger hun.
Selvsagt valgte hun det sidste, og sidste år ansøgte PanCryos om at blive en del af Novo Nordisk Fondens entreprenørstøtte-initiativ: Creation House-programmet.
Og i august 2019 flyttede de så ind til de syv andre virksomheder på tredje sal i BioInnovation Institute-bygningen i København.
En plads sammen med ligesindede
Startup-virksomheder er typisk en del af Creation House-programmet i 12-18 måneder. Her får de adgang til avancerede laboratorier, rådgivning på forretningsdelen, og så sidder de sammen med andre virksomheder, så der dannes et fælles miljø.
– Jeg er kommet ind i et miljø med andre startup-virksomheder, hvilket er meget givende og sjovt. Nu er det ikke bare mig – nu sidder jeg sammen med andre mennesker, der forsøger det samme. Det er godt at være i et miljø med ligesindede mennesker, siger hun.
Creation House hjælper også de nye virksomheder med at skabe et netværk.
– Du har mulighed for at danne dig et stort netværk – også indenfor investering. For hos BioInnovation Instituttet bliver du set og hørt på en anden måde. Det gør det lettere at kontakte mennesker om f.eks. finansiering og forretningsudvikling, siger hun.
Med sig følger der også et konvertibelt lån på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden. De skal bruges til at kickstarte virksomhedens vækst, og når de engang er færdige med programmet, kan fonden konvertere en tredjedel af lånet til aktier.
Resten udbetales i rater over de 18 måneder. Går det virksomheden godt, aftales en mindre afbetaling af lånet. Går virksomheden konkurs, overgår lånet til bevilling, og de skal intet betale tilbage.
– Idéen er, at vi igennem de 18 måneder skal opnå nogle milestones, som vi skal levere på bestemte tidspunkter. Tanken er derfor, at vi i løbet af den her tid skal nå et punkt, hvor vi kan tiltrække endnu større investeringer, forklarer Jacqueline Ameri.
Laboratoriet er skiftet ud med mødelokalet
Den nye tilværelse som direktør for en startup-virksomhed ser noget anderledes ud end de mange år som forsker.
– Som CEO i en startup har man mange forskellige hatte på. Jeg gør det, som der kræves. Så mit liv har ændret sig på den måde, at jeg sidder meget mere i møder, og taler med mange forskellige mennesker. Jeg rejser også en del. Så arbejdet er blevet langt mere administrativt, siger Jacqueline Ameri.
Hverdagen ser derfor noget anderledes ud – og så er den også fyldt med en anden slags risici.
– Det er klart, at det ikke er enkelt at være iværksætter. Det har sine udfordringer, og det går op og ned. Men sådan er livet jo som forsker også – der findes ingen garantier, og der er failure meget af tiden, siger Jacqueline Ameri og fortsætter:
– Men samtidig vokser man som menneske, og det er ekstremt givende for mig personligt. Jeg lærer hele tiden og møder mange nye mennesker, hvor jeg også lærer om deres rejse. Det inspirerer mig. Så derfor er jeg glad for, at jeg gjorde det. Så må vi se, hvordan historien ender, siger hun med et smil.
Det får BioInnovation Institute ud af det
CEO i BioInnovation Institut, Jens Nielsen, fortæller:
– Vi har startet Creation House-programmet for at facilitere, at den forskning, der kommer fra universiteterne, kan komme samfundet til gavn. Vi opfylder derfor vores formål om at hjælpe og bringe forskningen frem.
– Pengene kommer fra Novo Nordisk Fonden, så de skal ud at leve. Det fungerer på den måde, at vi giver opstartsvirksomheder på et relativt tidligt stadie et konvertibelt lån på op til 10 mio. kr., samt adgang til BioInnovation Institutes laboratorier og faciliteter. Derudover assisterer vi med forretningsudvikling, og så har vi et bredt netværk af investorer. Så det får virksomhederne også mulighed for at drage nytte af.
– For de selskaber, der klarer sig godt og rejser en investering, kan vi konvertere en tredjedel af lånet om til ejerandele. Så får vi noget af den værdi tilbage, som vi kan bruge til at accelerere og udbygge yderligere. Det er dog meget tidligt-stadie selskaber, så det er ikke sådan, at vi beregner en væsentlig indkomst i budgetterne i fremtiden. For normalt er det ét ud af ti selskaber, der klarer sig. Så hvis der er nogen store succeshistorier, får vi tilbagebetaling af vores lån. Går virksomheden ned, kan vi omdanne lånet til en donation. Så det er meget favorabelt for dem, der starter virksomheder, og derfor er det heller ikke mere, vi laver om til aktier, så vi ikke tager for stor en del. Vi betragter nemlig os selv som en filantropisk organisation med ambitioner om at bringe mere forskning ud fra laboratorierne og ind på markedet.
