Der har de sidste par årtier været stort politisk fokus på forskellige former for samspil mellem universiteter og virksomheder med det formål at skabe innovation og vækst.
De synlige gevinster ved offentlig-privat forskningssamarbejde er blandt andet salg af patenter og nye spinout-virksomheder. Men under overfladen gemmer der sig en lang række andre, og mindre synlige, gevinster ved samarbejdet.
– Gevinsterne ved offentlig-privat forskningssamarbejde er veldokumenterede og velkendte. Men der er mange faktorer, som har betydning for kvaliteten og ikke mindst resultaterne af det samarbejde, som vi ikke ved så meget om. I denne undersøgelse satte vi fokus på betydningen af colocation, dvs. af at samarbejdende partnere befinder sig på den samme fysiske lokation, fortæller Maria Theresa Norn, analysechef i Tænketanken DEA.
På DEAs initiativ har forskere fra Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet undersøgt de mulige gevinster ved, at forskere og virksomheder ”flytter sammen” i forbindelse med forskningssamarbejder.
Én af de forskere, der har delt ud af sine erfaringer med colocation, er Line Ahm Mielby, postdoc ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, som blandt andet samarbejder med Rynkeby, Carlsberg og fødevarevirksomheden Dupont om at reducere sukkerindholdet i drikkevarer.
I dét forskningssamarbejde har den geografiske nærhed, og dermed Line Ahm Mielbys fysiske tilstedeværelse på virksomhederne, stor betydning for projektet, fortæller Line Ahm Mielby:
– Det betyder, at jeg sikrer mig, at det jeg laver, er realistisk og relevant. Jeg arbejder med anvendt forskning, så i min verden er det alfa og omega, hvor virkelighedstro, min forskning er, siger hun.
Colocation
Selvom colocation opstår, når samarbejdspartnere befinder sig på den samme fysiske lokation, er colocation ikke en entydig størrelse. Samlokaliseringen kan være tidsbegrænset, for eksempel hvis der er tale om en delestilling, ligesom det kan være af mere permanent karakter, som når virksomheder etablerer en forsknings- og udviklingsafdeling hos eller tæt på en forskningsinstitution.
I Line Ahm Mielbystilfælde foregår det meste af forskningen på Aarhus Universitet, hvor hun er ansat, men en stor del foregår også ude i de virksomheder, hun samarbejder med.
– På Aarhus Universitet arbejder jeg med sensorik og forbrugervidenskab enten ved hjælp af et trænet panel af smagsdommere, som objektivt vurderer smagen af produktet, eller ved forbrugerstuder hvor folk subjektivt vurderer smagen af produktet. Men, når prototypen, som er dét, smagsdommerne eller forbrugerne smager på, skal udvikles, sker det meget ofte ude i virksomhederne, forklarer Line Ahm Mielby.
Faktisk ville det slet ikke give mening for hendes forskningsprojekt, hvis der ikke var en grad af colocation, erkender hun:
– Jeg arbejder med fødevarer og interesserer mig for, hvordan noget smager. Det kan jeg ikke gøre over Skype. Når jeg laver forskning, er jeg interesseret i, at den har relevans for virksomhederne. Derfor er jeg den første til at foreslå, at vi tager ud til én af virksomhederne, hvis der er brug for det, fortæller hun.
Flere gevinster
Studiet af colocation peger på, at der er en række gevinster at hente for både forskere og virksomheder ved fysisk samlokalisering.
For eksempel gav forskere udtryk for, at nærheden gav dem en dybere indsigt i virksomheden viden, end man typisk kan få via mere ”løse” samarbejder. Det tætte samarbejde og de personlige relationer, der opstår herigennem, fremmer også forståelsen og respekten parterne imellem, ligesom det bidrager til en oplevelse af at være ”i samme båd”, altså at arbejde mod samme mål.
En anden fordel ved samlokalisering er, at man lettere får adgang til ens samarbejdspartneres netværk og til specialiserede forsøgsmaterialer og forskningslaboratorier, som normalt ikke ville være tilgængeligt.
Geografisk nærhed kan desuden betyde, at der er færre omkostninger forbundet med et samarbejde, fordi den hyppige face-to-face-kommunikation gør, at man undgår misforståelser og samtidig nedbringer arbejdstiden.
Line Ahm Mielby kan særligt nikke genkendende til, at face-to-face-kommunikationen, og udvekslingen af viden, der ellers ville være ”tavs”, er blandt styrkerne ved colocation.
– Det er rigtig vigtigt at være fysisk tilstede for at sikre den bedst mulige kommunikation. Dårlige samarbejder kommer ofte af, at man ikke udveksler meninger. Med face-to-face-kommunikation får man virkelig adgang til tavs viden, og det er rigtig vigtigt, beskriver Line Ahm Mielby.
Endeligt har colocation betydning for selve opfattelsen af sine samarbejdspartnere, og hvordan man trækker på hinandens kompetencer, forklarer hun:
– Jeg har en masse viden om produktudvikling, men jeg ved eksempelvis ikke, hvilken appelsin pulp, der er god til bestemte formål. Colocaton betyder, at man udnytter alle de gode kompetencer, man har sammen, siger hun, og tilføjer;
– Jeg opfatter Rynkeby som en kollega, mere end en samarbejdspartner, fordi vi begge er så projektorienteret og arbejder sammen om det samme mål.
