Det er 20 år siden, at 147 studerende påbegyndte den allerførste undervisningstime på IT-Universitetet i København.
Året hed 1999, og dengang var World Wide Web kun fem år gammelt. Men selvom det var i sin spæde start, var det allerede i hastig udvikling.
Og det er kun accelereret siden da.
Derfor mener rektor på IT-Universitetet, Martin Zachariasen, også, at skolen er næsten endnu mere relevant i dag end nogensinde før – og det er særligt på grund af, at it kan noget helt andet end andre områder.
– Det særlige ved it-området er, at det bryder med de klassiske akademiske hovedområder – naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. It vedrører alle tre, og derfor må forskningen nødvendigvis bevæge sig på tværs af faggrænserne. Det gør det svært virkelig at satse på it-uddannelse og -forskning inden for de gamle strukturer. For it passer ind alle steder og ingen steder på én gang, siger rektor Martin Zachariasen.
Derfor har man siden starten været opsat på at skabe samspil.
– Lige fra starten har forskningen på ITU været karakteriseret af et helhedsorienteret syn på it – vi ser ikke på it som et isoleret fænomen, men som et samspil mellem teknologi, mennesker, samfund og organisationer. Den tilgang var meget ny og visionær i 1999, men i dag er der kommet en langt større anerkendelse og forståelse af den menneskelige faktor i it, siger han.
Anerkendelsen af at bygge bro er først kommet nu
Engang handlede it i langt højere grad om selve teknologien end sammenspillet mellem netop teknologi og andre fagområder, som vi kender det i dag, fortæller Martin Zachariasen.
– Det menneskelige aspekt af teknologien var til stede på de datalogiske institutter, hvor man f.eks. talte om brugergrænseflader. Men det fyldte relativt lidt, og man gik ikke så langt som til at drøfte, hvad digitaliseringen ville komme til at betyde for samfundet, og hvordan it ville ændre ting ude i organisationer, siger han og fortsætter:
– I dag er der kommet en anerkendelse af behovet for at bygge bro mellem datalogien, det forretningsmæssige og det humanistiske. Og nu begynder felterne at overlappe hinanden.
Den udvikling har IT-Universitetet været med til at fremme, fortæller han. Og det har de særligt, fordi man har været god til at omsætte idéer til virkelighed og bidrage til at skabe faktiske forskelle i samfundet.
– Jeg tror, at ITU har været med til at få it-forskningen tættere på praksis. At man som forskningsinstitution tager et større ansvar for at løse problemer, som findes ude i samfundet lige nu. Det har altid været en del af ITU’s forskningsmæssige DNA, at man både skal skabe dyb indsigt, men også skal skabe impact. Den tankegang har helt klart påvirket andre it-miljøer i Danmark, siger Martin Zachariasen.
Efterspørgsel efter it-uddannede er stadig stigende
Grunden til, at IT-Universitetet blev grundlagt, var som sagt et stærkt stigende behov for mere viden og forskning på området i Danmark. Men den efterspørgsel er ikke faldet.
Tværtimod.
– Den massive teknologiske udvikling, vi har set henover de sidste 20 år, betyder selvfølgelig også, at efterspørgslen på både kandidater og forskning er stærkt stigende. For eksempel er it-sikkerhed blevet et samfundskritisk forskningsområde, fordi it i dag er en integreret del af alle virksomheder og offentlige organisationer, og alle må forholde sig til truslen fra cyberangreb, siger Martin Zachariasen.
Derfor har universitetet også udvidet og udviklet netop dette område igennem tiden – bl.a. med et helt nyt forskningscenter.
Men også data science-området oplever stigende opmærksomhed, og det kalder på flere forskere, der kan både kan forstå og behandle dataen – men også beskæftige sig med de etiske dilemmaer, der opstår.
– Data science er et andet forskningsområde, som er kommet meget mere i fokus på grund af de stigende mængder data, der bliver indsamlet via blandt andet sociale medier og internetforbundne devices. Der er behov for forskere, der kan analysere disse data og bruge dem til noget forretningsmæssigt fornuftigt, ligesom der er behov for forskere, der beskæftiger sig med de etiske spørgsmål om brugen af data og beskyttelse af privatlivets fred, siger Martin Zachariasen.
Udfordringen bliver håndtering af store mængder data
Med et stadigt stigende digitaliseret samfund bliver etiske dilemmaer og teknologiske udfordringer kun større og mere særprægede, og det er nogle af de udfordringer, vi står overfor i fremtiden, mener Martin Zachariasen.
– En af de vigtigste udfordringer i de kommende år bliver at håndtere de kæmpe mængder af data, der bliver genereret både af maskiner, sensorer og andet, og af mennesker. Hvordan håndterer vi data på en god og sikker måde, så vi også respekterer det enkelte menneskes privatliv? Hvordan får vi forretningsmæssig værdi ud af data, og hvordan skal det offentlige bruge data, for eksempel til behandling af patienter i sundhedsvæsenet? spørger han og fortsætter:
– Der er nogle store etiske dilemmaer forbundet med brugen af f.eks. genomdata, som kan have en stor effekt i behandlingen af patienter, men hvor der også er risici forbundet med at aflevere så følsomme data, siger han.
Den generelle digitalisering er helt naturligt også et af de områder, som vi kommer til at beskæftige os endnu mere med i fremtiden på langt flere områder. For der er store muligheder for forbedring i både privat og offentlig regi, men det kræver forskning.
– Hvis danske virksomheder skal kunne være konkurrencedygtige globalt, skal de digitaliseres i meget højere grad, end de er i dag. De står foran en udfordring med at omlægge mange af deres processer og produktion til digitale systemer, og det skal forskningen være med til at understøtte. I den offentlige sektor er udfordringen at bruge det digitale til at skabe endnu bedre velfærd for borgerne – både ved at optimere de eksisterende services, men også ved at udvikle helt nye offentlige ydelser, siger han.
