Regeringen har med sin langsigtede plan for en global klimaindsats og den nye forskningsstrategi med konkrete missioner gjort det klart, at forskning skal tænkes strategisk ind i løsningen af klimaproblemer.
Det er i stigende grad en udfordring både i EU og på nationalt plan at søge penge til humaniora og samfundsvidenskab.
Det er midlertidig vigtigt, at der kommer en bred og tværfaglig udmøntning af forskningsmidlerne, så pengene ikke kun koncentreres til de ikke-våde videnskaber. Sådan lyder den generelle opfordring fra Frede Blaabjerg, formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR).
– I forhold til regeringens udmelding om 2030 og 2050-klimamålene ser jeg helt klart, at humaniora og samfundsvidenskab er er en naturlig del af løsningen på de store udfordringer, vi står overfor. Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis vi alene tænker i og leverer tekniske løsninger, siger han.
Frede Blaabjerg er langt fra alene med den opfordring. Også Mogens Rysholt Poulsen, dekan ved Aalborg Universitets Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, har just været ude med et debatindlæg i Altinget sammen med universitetets øvrige dekaner.
I indlægget giver de en venlig opsang til Dansk Metal om, hvordan humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning i adfærd, regulering og markedsforhold bør prioriteres på lige fod med udviklingen af grønne teknologier.
– Løsninger til den grønne omstilling skal findes i et samspil mellem teknisk videnskab, naturvidenskab og den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning. Vi får et mere bæredygtigt samfund, hvis vi kobler de videnskabelige discipliner, siger han.
Udfordrende at finansiere de ikke-våde videnskaber
På KU kunne vicedirektør Kim Brinckmann ikke være mere enig. Han understreger, at den grønne omstilling kræver støtte til forskning, der gør os klogere på samfundsændringer og vores individuelle adfærd.
– Vi fortæller jo hinanden igen og igen, at klimakrisen og de andre store samfundsudfordringer løses bedst tværvidenskabeligt, siger han.
Alligevel oplever han, at der samlet set er få midler til projekter inden for de samfundsvidenskabelige og humanistiske videnskaber.
– Det er i stigende grad en udfordring både i EU og på nationalt plan at søge penge til humaniora og samfundsvidenskab. Dels bliver andelen af frie forskningsmidler reduceret, dels bliver kravene til på forhånd at kunne angive et konkret forskningsudbytte øget. Og endelig skal humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere evne at invitere sig ind i strategiske forskningsprojekter på det sundheds- og naturvidenskabelige område. fortæller han.
Kim Brinckmann mener, at vi både i Danmark og på EU-plan kan se en tendens til, at forskningsmidlerne bevæger sig fra den frie, grundlagsskabende forskning til strategisk eller missionsdrevet forskning. Her er humaniora og samfundsvidenskaberne typisk er tiltænkt en mindre og sekundær rolle.
– Den strategiske søjle i Horizon 2021-2027, EU’s nye rammeprogram for forskning, bliver styrket markant. Og herhjemme får Innovationsfonden fremover en mere fremtrædende rolle i forskningslandskabet, siger han.
Ifølge Kim Brinckmann spidser udfordringerne for humaniora og samfundsvidenskab yderligere til herhjemme, fordi forskningsmidlerne i stigende grad kommer fra de private fonde, hvor pengene primært går til de våde videnskaber.
Tværfaglig funding giver nye muligheder
Det har i mange år været en tendens, at de naturvidenskabelige fag har nemmere ved at hente penge hjem end de humanistiske og samfundsvidenskabelige.
– I private fonde er der mange, der giver til de såkaldte våde områder som sundhedsvidenskab og naturvidenskabelige fag. Det har at gøre med erhvervsstrukturen, hvor videnstunge virksomheder samarbejder med universiteterne. Med hensyn til størrelsen på infrastruktur for at kunne udføre eksperimenter, så koster de våde fag også mere, siger Frede Blaabjerg.
Tal fra DFiR viser, at de private fondes andel af ekstern forskningsfinansiering er steget over de senere år. Mellem 2004 og 2016 har midlerne været koncentreret på fagområder som biologi, medicin, fysik og kemi. Omvendt ligger jura og socialvidenskab i bunden.
– Jeg synes faktisk, at flere af de private fonde nu har samfundsvidenskaberne med i deres kald.
Det kunne tyde på, at den brede erkendelse af, at de ikke-våde videnskaber skal bidrage ligeligt for at løse klimaproblemerne endnu ikke er fuldt manifesteret i fonds-Danmark.
Spørger man Frede Blaabjerg, er der dog på det seneste kommet flere store tværfaglige bevillinger fra blandt andet Novo Nordisk og Velux-fondene. Ifølge ham ses der i det danske fonds-landskab en stigende prioritering af forskellige fakulteter i bevillinger til klimaforskning.
– Jeg synes faktisk, at flere af de private fonde nu har samfundsvidenskaberne med i deres kald. De tænker mere på tværs og ser flere fag som en del af klimaløsningen. Alle videnskaber skal i spil, og det skal ikke blive for snævert, siger han.
Mod en grønnere adfærd
For dekan Mogens Rysholt Poulsen fra Aalborg Universitet er der ingen tvivl om, at det har stor værdi at prioritere fagene på lige fod i både private og offentlige bevillinger.
– For at gøre de teknologiske løsninger mere bæredygtige, behøver vi viden om adfærd og incitamenter. Blandt de største klimasyndere er bøffen, bilen og boligen. Hvis afgifterne på elbilen er for høje, så er det kun den idealistiske forbruger, der vil betale prisen på markedet. Man kan sige, at teknologien først rigtig får luft under vingerne, når anvendelsen er til stede, siger han.
Han mener, at fokus bør ligge på det positive potentiale i samspillet mellem de våde og ikke-våde videnskaber frem for det negative i form af den potentielt ulige fondsuddeling.
– Vi har brug for strategiske og tværfaglige projekter, når vi laver eksempelvis livscyklus-analyser under bæredygtighedsdagsordenen. Og det ser vi i stigende grad under de missionsdrevne forskningsprogrammer. Der er sket et skifte over de senere år, hvor flere discipliner bringes ind i løsningsrummet, siger han.
