Ved den årlige Knæk Cancer-indsamling på TV 2 i lørdags, blev der samlet over 141 mio. kroner ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, patientstøtte og forebyggelse. Dermed fortsætter den store opbakning til den landsdækkende indsamling i 2018, og det betyder, at Knæk Cancer-kampagnen har nået én milliard kroner på syv år, skriver TV 2.
Ud af årets 141 mio. kroner, går i alt 40 mio. kroner til to nye nationale forskningscentre.
De to forskningscentre er henholdsvis Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft og Dansk Forskningscenter for Præcisionsmedicin i Blodkræft.
Der er sket store fremskridt på kræftområdet gennem de seneste år, men desværre har ikke alle patienter lige meget gavn af det. Derfor vil Kræftens Bekæmpelse etablere et nyt forskningscenter, som skal sikre, at også socialt svage kræftpatienter har gavn landvindingerne på kræftområdet.
Det fremgår af hjemmesiden detgårpengenetil.dk, hvor Kræftens Bekæmpelse orienterer om, hvordan pengene fra årets indsamling bliver fordelt.
Det andet forskningscenter skal arbejde for at forbedre behandlingen af patienter med kræft i blodet. I første omgang vil det nye forskningscenter fokusere på to sjældne, men meget alvorlige, sygdomme i knoglemarven. De to sygdomme hedder henholdsvis akut myeloid leukæmi (AML) og Myelodysplastisk syndrom (MDS).
Målet er at finde og udvikle lægemidler, der er målrettet de specifikke kræftceller hos den enkelte patient – også kaldet for personlig- eller præcisionsmedicin.
– Dansk Forskningscenter for Præcisionsmedicin i Blodkræft dækker en gruppe patienter, som har et stort behov for, at der findes bedre behandlingsmuligheder, end vi kan tilbyde dem i dag. Centret kombinerer nytænkende og fremragende forskning fra et stærkt forskningsmiljø, og et landsdækkende center er afgørende for at forstå sygdommene og udvikle bedre behandlinger.
Sådan siger Giske Ursin, der er direktør for det norske Cancerregister og formand for det udvalg af internationale eksperter, der har været med til at bedømme det nye forskningscenter for Kræftens Bekæmpelse.
Den enkelte patient
Dansk Forskningscenter for Præcisionsmedicin i Blodkræft får hovedkvarter på Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) på Københavns Universitet, men er et samarbejde mellem forskere og læger fra hele landet.
De 20 mio. kroner, der skal bruges på det her forskningscenter, skal være med til at sikre, at forskerne kan levere både grundforskning, behandle patienter og udvikle ny medicin.
Centralt i forskningscenteret bliver der opbygget en såkaldt biobank med vævsprøver fra patienter med AML og MDS.
– På den måde håber vi at kunne finde den medicin, der præcist rammer den enkelte patients kræftstamceller, som jo er kimen til, at kræften vender tilbage. Samtidig vil vi forsøge at finde de molekylære forandringer, der markerer, at dette er den perfekte behandling, forklarer professor og overlæge på Rigshospitalet, Kirsten Grønbæk.
Selvom Dansk Forskningscenter for Præcisionsmedicin i Blodkræft i første omgang fokuserer på sygdommene ALM og MDS, håber Kirsten Grønbæk, at det i fremtiden kommer til at omfatte alle former for kræft i blodet.
Stor folkelig opbakning
Knæk Cancer-indsamling har over årene fået en enorm folkelig opbakning, idet at også støtten til kræftramte og deres familier, er i fokus.
– Kræft rammer hver tredje dansker, og dermed kender vi alle sammen familiemedlemmer eller venner, som er ramt af sygdommen. Det har gjort indsatsen mod kræft til en folkesag. Danmark har igen leveret en fantastisk opbakning til at knække cancer, og det skaber kolossal stolthed på TV 2 at være en del af Knæk Cancer, siger TV 2s indholdsdirektør, Anne Engdal Stig Christensen til TV 2.
Knæk Cancer er TV 2 og Kræftens Bekæmpelses fælles kampagne for at oplyse om kræft og samle penge ind til kræftsagen. Knæk Cancer-kampagnen har allerede sat gang i over 250 projekter.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























