Ved den årlige Knæk Cancer-indsamling på TV 2 i lørdags, blev der samlet over 141 mio. kroner ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, patientstøtte og forebyggelse. Dermed fortsætter den store opbakning til den landsdækkende indsamling i 2018, og det betyder, at Knæk Cancer-kampagnen har nået én milliard kroner på syv år, skriver TV 2.
Ud af årets 141 mio. kroner, går i alt 40 mio. kroner til to nye nationale forskningscentre.
De to forskningscentre er henholdsvis Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft og Dansk Forskningscenter for Præcisionsmedicin i Blodkræft.
Der er sket store fremskridt på kræftområdet gennem de seneste år, men desværre har ikke alle patienter lige meget gavn af det. Derfor vil Kræftens Bekæmpelse etablere et nyt forskningscenter, som skal sikre, at også socialt svage kræftpatienter har gavn landvindingerne på kræftområdet.
Det fremgår af hjemmesiden detgårpengenetil.dk, hvor Kræftens Bekæmpelse orienterer om, hvordan pengene fra årets indsamling bliver fordelt.
Det andet forskningscenter skal arbejde for at forbedre behandlingen af patienter med kræft i blodet. I første omgang vil det nye forskningscenter fokusere på to sjældne, men meget alvorlige, sygdomme i knoglemarven. De to sygdomme hedder henholdsvis akut myeloid leukæmi (AML) og Myelodysplastisk syndrom (MDS).
Målet er at finde og udvikle lægemidler, der er målrettet de specifikke kræftceller hos den enkelte patient – også kaldet for personlig- eller præcisionsmedicin.
– Dansk Forskningscenter for Præcisionsmedicin i Blodkræft dækker en gruppe patienter, som har et stort behov for, at der findes bedre behandlingsmuligheder, end vi kan tilbyde dem i dag. Centret kombinerer nytænkende og fremragende forskning fra et stærkt forskningsmiljø, og et landsdækkende center er afgørende for at forstå sygdommene og udvikle bedre behandlinger.
Sådan siger Giske Ursin, der er direktør for det norske Cancerregister og formand for det udvalg af internationale eksperter, der har været med til at bedømme det nye forskningscenter for Kræftens Bekæmpelse.
Den enkelte patient
Dansk Forskningscenter for Præcisionsmedicin i Blodkræft får hovedkvarter på Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) på Københavns Universitet, men er et samarbejde mellem forskere og læger fra hele landet.
De 20 mio. kroner, der skal bruges på det her forskningscenter, skal være med til at sikre, at forskerne kan levere både grundforskning, behandle patienter og udvikle ny medicin.
Centralt i forskningscenteret bliver der opbygget en såkaldt biobank med vævsprøver fra patienter med AML og MDS.
– På den måde håber vi at kunne finde den medicin, der præcist rammer den enkelte patients kræftstamceller, som jo er kimen til, at kræften vender tilbage. Samtidig vil vi forsøge at finde de molekylære forandringer, der markerer, at dette er den perfekte behandling, forklarer professor og overlæge på Rigshospitalet, Kirsten Grønbæk.
Selvom Dansk Forskningscenter for Præcisionsmedicin i Blodkræft i første omgang fokuserer på sygdommene ALM og MDS, håber Kirsten Grønbæk, at det i fremtiden kommer til at omfatte alle former for kræft i blodet.
Stor folkelig opbakning
Knæk Cancer-indsamling har over årene fået en enorm folkelig opbakning, idet at også støtten til kræftramte og deres familier, er i fokus.
– Kræft rammer hver tredje dansker, og dermed kender vi alle sammen familiemedlemmer eller venner, som er ramt af sygdommen. Det har gjort indsatsen mod kræft til en folkesag. Danmark har igen leveret en fantastisk opbakning til at knække cancer, og det skaber kolossal stolthed på TV 2 at være en del af Knæk Cancer, siger TV 2s indholdsdirektør, Anne Engdal Stig Christensen til TV 2.
Knæk Cancer er TV 2 og Kræftens Bekæmpelses fælles kampagne for at oplyse om kræft og samle penge ind til kræftsagen. Knæk Cancer-kampagnen har allerede sat gang i over 250 projekter.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.