Ved den årlige Knæk Cancer-indsamling på TV 2 i lørdags, blev der samlet over 141 mio. kroner ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, patientstøtte og forebyggelse. Dermed fortsætter den store opbakning til den landsdækkende indsamling i 2018, og det betyder, at Knæk Cancer-kampagnen har nået én milliard kroner på syv år, skriver TV 2.
Ud af årets 141 mio. kroner, går i alt 40 mio. kroner til to nye nationale forskningscentre.
De to forskningscentre er henholdsvis Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft og Dansk Forskningscenter for Præcisionsmedicin i Blodkræft.
Der er sket store fremskridt på kræftområdet gennem de seneste år, men desværre har ikke alle patienter lige meget gavn af det. Derfor vil Kræftens Bekæmpelse etablere et nyt forskningscenter, som skal sikre, at også socialt svage kræftpatienter har gavn landvindingerne på kræftområdet.
Det fremgår af hjemmesiden detgårpengenetil.dk, hvor Kræftens Bekæmpelse orienterer om, hvordan pengene fra årets indsamling bliver fordelt.
Det andet forskningscenter skal arbejde for at forbedre behandlingen af patienter med kræft i blodet. I første omgang vil det nye forskningscenter fokusere på to sjældne, men meget alvorlige, sygdomme i knoglemarven. De to sygdomme hedder henholdsvis akut myeloid leukæmi (AML) og Myelodysplastisk syndrom (MDS).
Målet er at finde og udvikle lægemidler, der er målrettet de specifikke kræftceller hos den enkelte patient – også kaldet for personlig- eller præcisionsmedicin.
– Dansk Forskningscenter for Præcisionsmedicin i Blodkræft dækker en gruppe patienter, som har et stort behov for, at der findes bedre behandlingsmuligheder, end vi kan tilbyde dem i dag. Centret kombinerer nytænkende og fremragende forskning fra et stærkt forskningsmiljø, og et landsdækkende center er afgørende for at forstå sygdommene og udvikle bedre behandlinger.
Sådan siger Giske Ursin, der er direktør for det norske Cancerregister og formand for det udvalg af internationale eksperter, der har været med til at bedømme det nye forskningscenter for Kræftens Bekæmpelse.
Den enkelte patient
Dansk Forskningscenter for Præcisionsmedicin i Blodkræft får hovedkvarter på Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) på Københavns Universitet, men er et samarbejde mellem forskere og læger fra hele landet.
De 20 mio. kroner, der skal bruges på det her forskningscenter, skal være med til at sikre, at forskerne kan levere både grundforskning, behandle patienter og udvikle ny medicin.
Centralt i forskningscenteret bliver der opbygget en såkaldt biobank med vævsprøver fra patienter med AML og MDS.
– På den måde håber vi at kunne finde den medicin, der præcist rammer den enkelte patients kræftstamceller, som jo er kimen til, at kræften vender tilbage. Samtidig vil vi forsøge at finde de molekylære forandringer, der markerer, at dette er den perfekte behandling, forklarer professor og overlæge på Rigshospitalet, Kirsten Grønbæk.
Selvom Dansk Forskningscenter for Præcisionsmedicin i Blodkræft i første omgang fokuserer på sygdommene ALM og MDS, håber Kirsten Grønbæk, at det i fremtiden kommer til at omfatte alle former for kræft i blodet.
Stor folkelig opbakning
Knæk Cancer-indsamling har over årene fået en enorm folkelig opbakning, idet at også støtten til kræftramte og deres familier, er i fokus.
– Kræft rammer hver tredje dansker, og dermed kender vi alle sammen familiemedlemmer eller venner, som er ramt af sygdommen. Det har gjort indsatsen mod kræft til en folkesag. Danmark har igen leveret en fantastisk opbakning til at knække cancer, og det skaber kolossal stolthed på TV 2 at være en del af Knæk Cancer, siger TV 2s indholdsdirektør, Anne Engdal Stig Christensen til TV 2.
Knæk Cancer er TV 2 og Kræftens Bekæmpelses fælles kampagne for at oplyse om kræft og samle penge ind til kræftsagen. Knæk Cancer-kampagnen har allerede sat gang i over 250 projekter.
Forsiden lige nu:
Løbet er kørt for de danske universiteter. To garvede forskere vil redde dansk forskning med et nyt
DEBAT. De danske universiteter i dag er kommet så langt væk fra deres oprindelige formål, at løsningen ikke nødvendigvis er endnu en reform. Danmark bør i stedet oprette et helt nyt universitet med forskningsfrihed som eneste styrende princip, lyder det.
Forskerbevægelsens årsmøde bød på tårnhøje ambitioner, poetiske utopier og en enkelt insinuerende stikpille
KULTUR. Forskerbevægelsen arbejder videre for den frie forskning med deres nye kampagne Universiteter Til Nutiden, der blev præsenteret på deres årsmøde.
Magtforsker bliver prorektor på SDU
NYT JOB. Professor i statskundskab Anne Skorkjær Binderkrantz bliver ny prorektor på Syddansk Universitet. Hun kommer fra Aarhus Universitet med omfattende erfaring med forskning og strategisk universitetsarbejde.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























