Hvornår er man krænket, og hvor langt skal man gå for at passe på hinanden? Den diskussion fylder meget på landets største universitet, Københavns Universtet, for tiden.
Anledningen er, at universitetet har fået ny mangfoldighedpolitik og samtidig har bedt et hold studerende om ikke at klæde sig ud som blandt andet mexicanere på en rustur, der skulle afholdes i forbindelse med den nylige studiestart
Ifølge Uniavisen kom forbuddet ganske kort før studiestart og i en mail hvor der bl.a. stod:
“Jeg skal henstille til, at I sammen med koordinatorerne hurtigst muligt ser på udklædningskategorierne igen med henblik på at sikre, at temaerne lever op til fakultetets værdier om diversitet og ikke diskrimination. Det betyder til eksempel, at udklædningstemaer, der går på stereotyper omkring til eksempel etnicitet, seksualitet, religion med videre ikke anvendes”
Mailen kom fra fakultetsledelsen på det juridiske fakultet. Stine Jørgensen, der er prodekan for uddannelse på jura, har efterfølgende været ude at forsvare opfordringen, som ifølge hende kom på baggrund af konkrete henvendelser fra studerende.
Ud over det mexicanske udklædningstema havnede også et Paradise Hotel tema på den sorte liste, da det blev tolket som seksualiserende – og også et tema om OL blev der nedlagt forbud mod
KU ledelsen har efterfølgende meldt ud, at ikke alle udklædningstemaer er problematiske, men hos de studerende har man svært ved at se linjen i ledelsens udmelding:
– Vi valgte OL-temaet ud fra den tanke, at der er tale om en anerkendt international sportsbegivenhed, som er en fejring af nationaliteter – ikke en hetz, siger en af tutorern, Jakob Krabbe Sørensen, til Uniavisen.
Men den gik altså ikke.
Kritik fra tænketanks direktør
De nye retningslinjer har fået skarp kritik fra Jakob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia og uddannet jurist fra KU:
“Det er efter min opfattelse et kæmpe svigt, at KU opfatter ’inklusion’ og ’diversitet’ som værdier der bygger på selvcensur, og at de studerende ikke må krænkes og stødes. Universitetet bør jo netop være et sted, hvor unge mennesker konfronteres med ideer og ytringer som udfordrer dem, gør dem ukomfortable, provokerer dem og får dem til at tænke kritisk og selvstændigt,” skriver han i et indlæg i Berlingske.
Også SF’eren Leif Donbæk har i et læserbrev i Berlingske kritiseret retningslinjerne. Ligesom Machangama er han uddannet jurist fra KU og var ved studistart i 2012, klædt ud som ninja:
“Tesen er vist, at det, hvis man er af indiansk herkomst, er traumatiserende at se en medstuderende med en fjerhat. Ligesom at vi jo som nordboere vist burde være dybt krænkede over at se ikke-nordboere, der iklæder sig »vikingehjelme« med horn og deslige. Og fordi disse svage sjæle bliver krænkede, så er løsningen åbenbart ikke, at de tager sig sammen og mærker efter forneden, om de har viljen til at håndtere de udfordringer, et universitetsstudium byder på – nej, løsningen er at forbyde alt, hvad der kan tolkes krænkende. Personligt må jeg håbe på, at jeg ikke har krænket nogle japanere ved min kulturelle appropriation af deres »ninja-kostume” skriver han.
Ledelsen forsvarer retningslinjerne
Diskussionen har bølget så meget frem og tilbage, at rektor Henrik Wegener til sidst så sig nødsaget til at forsvare retningslinjerne i et interview i Berlingske. Her siger han blandt andet, at der gælder skærpede regler for udklædning, når man er på rustur:
– På en rustur, hvor du tager de her mellem 30 og 60 studerende, der ikke har mødt hinanden før, sætter dem i en bus, kører dem ud i en hytte ude på bar røvs mark. Og så skal de så rystes sammen. Formålet med en rustur er at danne nogle stærke sociale bånd, der kan bære de studerende gennem en uddannelse. I den situation er det vigtigt at sikre, at oplevelsen er så inkluderende som muligt, siger Henrik Wegener. Han understreger at der ikke er noget absolut udklædningsforbud på Københavns Universitet:
– Når først man kommer hjem på campus, og der en stor plakat med, at der i aen er fest med et eller andet tema, så kan man jo bare vælge at blive væk. For det er en anden situation, hvor vi nok også ville anlægge en anden vurdering. Der er ikke udklædningsforbud på KU.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























