Bruttoledighedsprocenten for alle akademikere lå i januar 2021 på 6,2 procent. Det er 1 procentpoint højere end samme måned sidste år.
– Vi ser lige nu, at ledigheden rammer relativt hårdest blandt de erfarne på det akademiske arbejdsmarked. Men generelt set giver udviklingen ikke anledning til yderligere bekymring, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, i en pressemeddelelse.
Akademikerne er en paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Det er blandt andet foreninger som Pharmadanmark, Ingeniørforeningen og Lægeforeningen.
Ledigheden fordeler sig ujævnt
Blandt alle medlemmer af fagforbundet var der i januar 20.734 ledige på fuldtid. Det er en stigning på 4157 personer sammenlignet med samme måned sidste år. Sammenlignet med december 2020 er der tale om en stigning på 438 personer, viser tal fra Akademikerne.
Ledigheden fordeler sig dog ujævnt.

Grafik: Akademikerne
Akademikere, der dimitterede for mere end to år siden, har oplevet en større stigning i ledigheden. Her var 10.710 personer ledige på fuld tid i januar 2021. Det er 3236 flere end samme tid sidste år. Arbejdsløsheden for denne gruppe af akademikere har ligget på et kontinuerligt højt niveau siden maj 2020, oplyser fagforbundet.
– Jeg forventer, ledigheden for den samlede gruppe af akademikere hurtigt falder i takt med, at samfundet genåbnes og økonomien kommer tilbage i fulde omdrejninger, siger Lars Qvistgaard.
Til sammenligning har arbejdsløsheden for akademikere, der er dimitteret for mindre end et år siden, og gruppen, der har været på arbejdsmarkedet i et til to år, ikke udviklet sig i samme grad.
Stigninger over hele linjen
Tal fra Akademikerne viser videre, at bruttoledighedsprocenten i fuldtidspersoner for personer under 30 år i januar 2021 var 1,7 procentpoint højere sammenlignet med januar 2020. Sammenlignet med december 2020 er ledigheden for samme aldersgruppe steget med 0,5 procentpoint.
For de 30-39-årige er bruttoledighedsprocenten steget med 1 procentpoint sammenlignet med januar 2020, mens den for både de 40-49-årige og de 50-59-årige er steget med 0,8 procentpoint.
For personer ældre end 60 år er bruttoledighedsprocenten steget med 1 procentpoint sammenlignet med samme måned sidste år.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























