Der kan ikke graves dybere i lommerne på Samfundsvidenskab på SDU. Derfor skal der fra 2019 til 2021 spares 42 mio. kr. på lønomkostningerne.
Institut for Marketing & Management (IMM) er de hårdest ramte, og alene her skal der findes omkring 13 mio. kr.
Lektor ved IMM og tillidsrepræsentant for Djøf ved SDU Samfundsvidenskab, Karsten Boye Rasmussen, siger til FORSKERforum, at han ikke tror, at det kan ske uden afskedigelser.
”Beskeden på mødet lød, at tidsbegrænsede ansættelser som for eksempel adjunkt, postdoc, ph.d. eller videnskabelig assistent blot vil udløbe uden mulighed for at søge en ny stilling. Og de faste stillinger som lektor og professor vil ikke vil blive genbesat, når de forlades. Er den afgang ikke tilstrækkelig, kommer der afskedigelser”, siger Karsten Boye Rasmussen og fortsætter:
”Institutlederen opfordrede folk til at søge væk, mens tid er”.
Læs også: Humaniora på KU rammes af endnu en fyringsrunde
Ansatte får igen ændret i arbejdstid
Alle universiteter er ramt af 2 procents besparelserne og dimensioneringen af uddannelser, og det – samtidig med lukningen af engelsksprogede uddannelser, takstforhøjelsen på samfundsvidenskab ikke forlænges og en faldende basisbevilling til forskning – er årsagen til, at der også på Samfundsvidenskab skal skæres ind til benet.
Karsten Boye Rasmussen fortæller også til FORSKERforum, at ledelsen muligvis vil ændre i arbejdstidsnormerne, hvilket han finder bekymrende, fordi medarbejderne allerede har for kort tid til at udføre deres arbejde.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























