– Vi er ved at nå et punkt nu, hvor vi ikke kan skære længere ind, understregede Humanioras dekan, Jesper Kallestrup, allerede tilbage i sommeren 2018 til Science Report.
Men det viser sig, at der alligevel kan skæres lidt dybere.
For nylig fik de ansatte på det københavnske fakultet nemlig den kedelige nyhed, at der var en ny sparerunde på vej. 31 mio. kr. skal der spares alene på lønomkostninger, og det betyder, at der skal afskediges medarbejdere, skriver Uniavisen.
Det vides endnu ikke hvor mange, og alene dét giver en alvorlig usikkerhed blandt medarbejderne, mener fællestillidsrepræsentant på Det Humanistiske Fakultet, Peter Birkelund Andersen.
– En sparerunde som den her rammer ikke bare dem, der må fratræde ufrivilligt, den resulterer også i et generelt presset arbejdsmiljø. Man begynder at tænke ’kunne det være mig?’, og ’er det nu også rimeligt?’ Frustrationen kan både være rettet internt, men i dette tilfælde er den særligt rettet eksternt, da de to væsentligste årsager til sparerunden kommer udefra: nemlig i form af dimensioneringen og omprioriteringsbidraget, siger Peter Birkelund Andersen til Uniavisen.
Læs også: ”Hvad er humanioras rolle i fremtiden?”
Besparelserne har alvorlige fremtidige konsekvenser
Det er særligt regeringens dimensionering af uddannelserne og de årlige 2 procents besparelser, der er skyld i sparerunden.
På Det Humanistiske Fakultet skal der nemlig spares 57 mio. kr. frem mod 2022, og her er lønninger en stor del af det.
De mange besparelser har allerede betydet, at antallet af optagne studerende på de humanistiske uddannelser rundt i landet er faldet med 25 procent de seneste fem år. Og generelt kan besparelserne have store konsekvenser for fremtidens forskning.
– Konsekvensen af fortsat økonomiske besparelser bliver en udhuling af forskningens kvalitet og en forringelse af vores uddannelser, sagde Humanioras dekan Jesper Kallestrup tilbage i sommer.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.