– Vi er ved at nå et punkt nu, hvor vi ikke kan skære længere ind, understregede Humanioras dekan, Jesper Kallestrup, allerede tilbage i sommeren 2018 til Science Report.
Men det viser sig, at der alligevel kan skæres lidt dybere.
For nylig fik de ansatte på det københavnske fakultet nemlig den kedelige nyhed, at der var en ny sparerunde på vej. 31 mio. kr. skal der spares alene på lønomkostninger, og det betyder, at der skal afskediges medarbejdere, skriver Uniavisen.
Det vides endnu ikke hvor mange, og alene dét giver en alvorlig usikkerhed blandt medarbejderne, mener fællestillidsrepræsentant på Det Humanistiske Fakultet, Peter Birkelund Andersen.
– En sparerunde som den her rammer ikke bare dem, der må fratræde ufrivilligt, den resulterer også i et generelt presset arbejdsmiljø. Man begynder at tænke ’kunne det være mig?’, og ’er det nu også rimeligt?’ Frustrationen kan både være rettet internt, men i dette tilfælde er den særligt rettet eksternt, da de to væsentligste årsager til sparerunden kommer udefra: nemlig i form af dimensioneringen og omprioriteringsbidraget, siger Peter Birkelund Andersen til Uniavisen.
Læs også: ”Hvad er humanioras rolle i fremtiden?”
Besparelserne har alvorlige fremtidige konsekvenser
Det er særligt regeringens dimensionering af uddannelserne og de årlige 2 procents besparelser, der er skyld i sparerunden.
På Det Humanistiske Fakultet skal der nemlig spares 57 mio. kr. frem mod 2022, og her er lønninger en stor del af det.
De mange besparelser har allerede betydet, at antallet af optagne studerende på de humanistiske uddannelser rundt i landet er faldet med 25 procent de seneste fem år. Og generelt kan besparelserne have store konsekvenser for fremtidens forskning.
– Konsekvensen af fortsat økonomiske besparelser bliver en udhuling af forskningens kvalitet og en forringelse af vores uddannelser, sagde Humanioras dekan Jesper Kallestrup tilbage i sommer.
Forsiden lige nu:

Forskningsmastodont lander milliardoverskud for 2022
Novozymes endte 2022 med et overskud på 3,7 milliarder kroner – cirka 500 millioner mere end året inden. Væksten bekræfter, at vores bioløsninger er mere relevante end nogensinde, udtaler Ester Baiget, Præsident og CEO.

Forskere kritiserer rådne rekrutteringssystemer og skjulte uretfærdigheder
En række forskere har henvendt sig til Science Report med kritik af ansættelsesprocesserne til forskerstillinger. Danske Magistre, Danske Universiteter og Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd lytter og giver perspektiv på problemerne.

Ny værktøjskasse styrker integriteten på din forskningsinstitution
En ny værktøjskasse til universiteter, forskningsinstitutioner og fonde hjælper med at håndtere brud på forskningsintegritet, og bruges som reference til Horizon Europe-ansøgninger.
Seneste artikler:

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.