– Vi er ved at nå et punkt nu, hvor vi ikke kan skære længere ind, understregede Humanioras dekan, Jesper Kallestrup, allerede tilbage i sommeren 2018 til Science Report.
Men det viser sig, at der alligevel kan skæres lidt dybere.
For nylig fik de ansatte på det københavnske fakultet nemlig den kedelige nyhed, at der var en ny sparerunde på vej. 31 mio. kr. skal der spares alene på lønomkostninger, og det betyder, at der skal afskediges medarbejdere, skriver Uniavisen.
Det vides endnu ikke hvor mange, og alene dét giver en alvorlig usikkerhed blandt medarbejderne, mener fællestillidsrepræsentant på Det Humanistiske Fakultet, Peter Birkelund Andersen.
– En sparerunde som den her rammer ikke bare dem, der må fratræde ufrivilligt, den resulterer også i et generelt presset arbejdsmiljø. Man begynder at tænke ’kunne det være mig?’, og ’er det nu også rimeligt?’ Frustrationen kan både være rettet internt, men i dette tilfælde er den særligt rettet eksternt, da de to væsentligste årsager til sparerunden kommer udefra: nemlig i form af dimensioneringen og omprioriteringsbidraget, siger Peter Birkelund Andersen til Uniavisen.
Læs også: ”Hvad er humanioras rolle i fremtiden?”
Besparelserne har alvorlige fremtidige konsekvenser
Det er særligt regeringens dimensionering af uddannelserne og de årlige 2 procents besparelser, der er skyld i sparerunden.
På Det Humanistiske Fakultet skal der nemlig spares 57 mio. kr. frem mod 2022, og her er lønninger en stor del af det.
De mange besparelser har allerede betydet, at antallet af optagne studerende på de humanistiske uddannelser rundt i landet er faldet med 25 procent de seneste fem år. Og generelt kan besparelserne have store konsekvenser for fremtidens forskning.
– Konsekvensen af fortsat økonomiske besparelser bliver en udhuling af forskningens kvalitet og en forringelse af vores uddannelser, sagde Humanioras dekan Jesper Kallestrup tilbage i sommer.
Forsiden lige nu:
Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
Forsker bag opsigtsvækkende frifindelse bliver ny dekan på AAU
NYT JOB. Michael Toft Overgaard er ansat som ny dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Hans forskning bidrog til at frikende en australsk mor efter mere end 20 år i fængsel. Nu vil han styrke et fakultet, der i forvejen står stærkt i såvel dansk som internationalt perspektiv.
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























