– Skal du bare have sukker i, eller skal du også have fløde i? Spørger Lars Leth Pedersen mig, idet han trækker den lille cylinderformede Power Pack op af sin brystlomme og placerer den i min kop med kaffe. Han er allerede igang med at demonstrere sin opfindelses egenskaber.
– Hvis du bare skal have sukker i, så tager det fem sekunder, hvis du skal have fløde i tager det ti sekunder. Vi kan også lade den blive i længere tid, og få det til at smage af vand.
Lars Leth Pedersen er klejnsmed og opfinder af den Power Pack, som vi møder i Phie Ambos nyeste dokumentarfilm om bevidsthed, …Når du kigger væk. Lars Leth Pedersen skal prøve at få mig til at forstå, hvorfor ingen forstår, hvordan den lille metaltingest blandt mange andre ting kan få fedt i Tivolis køkkener til ikke at størkne og dermed spare Tivoli for en masse rengøringsarbejde og penge, som vi ser det ske i filmen.
I håb om at få en forklaring, som jeg rent faktisk forstår, spørger jeg Lars Leth Pedersen om, hvad det egentlig er, han har stukket ned i min kaffekop.
Fra fedt til luft og vand
– Det er en katalysator, der kan sætte nogle processer igang uden selv at blive forbrugt. Det er ligesom at spille billiard. Du skyder til en kugle, den skyder til den næste kugle og så videre. Sådan er det også med Power Packen, der trækker protoner til sig. Man kan også sammenligne den med en mikrobølgeovn, der sender ind midt i kødet og sætter nogle vibrationer igang, der varmer. Power Packen virker modsat. Den trækker protoner til sig indefra midten, siger opfinderen.
Jeg kan se, hvad jeg ser, og så kan jeg lægge to og to sammen. Enten så er jeg dummere end de andre, eller også er jeg lidt klogere
På trods af forklaringen og de pædagogiske eksempler, forstår jeg det stadigvæk ikke. Efter at have sikret mig, at definitionen, jeg husker fra fysiktimerne er rigtig: protoner er positivt ladet artikler, beder jeg ham uddybe.
– I det her Tivoli-projekt, hvor det drejer sig om fedtmolekylet, kan jeg, ved at montere en antenne på Power Packen, tiltrække protonerne, så det statiske bliver fjernet. Det er det statiske, der holder det sammen, og derfor bliver fedtmolekylerne til luft og vand, forklarer Lars Leth Pedersen.
99 procent vand og en procent hemmelighed
Power Packens indhold består af 99 procent vand taget fra vandhanen, og den sidste ene procent, “det er min,” som Lars Leth Pedersen siger på en facon, der gør det tydeligt, at lige gyldigt hvordan jeg vender og drejer spørgsmålet, så får jeg ham aldrig til at afsløre, hvad den sidste ene procent består af.
Men hvordan vandhanevand i et lille metalrør kan påvirke sine omgivelser på den måde, som vi ser det i Tivolis køkkener, der pludselig kan holde sig rene i flere måneder, det kan opfinderen ikke forklare. Og som han siger, er der heller ikke nogen andre, der kan. Jeg spørger ham, hvordan han har opfundet noget, som han ikke engang er i stand til at forklare.
– Jeg kan se, hvad jeg ser, og så kan jeg lægge to og to sammen. Enten så er jeg dummere end de andre, eller også er jeg lidt klogere, siger klejnsmeden, der fik ideen til Power Packen, da han tilbage i 2004 lavede luftrensningssystemer. Han indrømmer dog, at også han er forvirret over det, der sker, og at han nok altid vil være det.
Den videnskabelige mur
Det, at der ikke findes en videnskabelig forklaring på Power Packens effekt, har gjort hele processen svær for Lars Leth Pedersen, der dog har fået mere medvind efter sin medvirken i dokumentarfilmen.
– Inden Phies film har det virkelig været op ad bakke. Hver gang jeg ramte ind i videnskaben, hakkede de øjeblikkeligt hovedet af mig ved at sige, at det ikke kan lade sig gøre, at jeg er fuld af løgn. Men efter filmen er kommet ud, har nogle døre åbnet sig, fortæller Lars, der netop kommer fra et møde på DTU.
– Det her står jo ikke ligefrem i bogen, så der er noget, der ikke stemmer. Men folk kan jo se, at jeg har fat i noget. Det er også derfor DTU gerne vil have mig med nu og spørger mig, hvad jeg gerne vil have dem til at kigge efter. Man kan jo ikke blive ved med at lukke øjnene for det, der sker, siger Lars Leth Pedersen, og videregiver sit vigtigste råd til den videnskabelige verden.
De lavede forsøget fuldstændig, som de plejer at gøre, og på den måde kommer det aldrig til at virke. Det havde jeg forklaret dem.
– Jeg beder dem om at love mig én ting: de skal lade være med at gøre, som de altid har gjort, for så får vi det samme resultat, som vi altid har fået. Vi kommer med noget helt nyt her, så vi er nødt til at sætte os ned og tænke os rigtig grundigt om. Er der måske nogen af videnskabsfolkene, der vil gå ned til Tivoli og sige, at de er fulde af løgn, når de oplever, at det her virker? Ahh det er der nok ikke, siger Lars Leth Pedersen.
Fra virkelighed til laboratorie
Han tager en tår af sin kaffe, der stadigvæk smager af noget. Jeg tager endnu en tår af min, for enten at få bekræftet eller afkræftet, at Power Packen har fået den til at smage anderledes. Smager den så anderledes?
I Phie Ambos dokumentar …Når du kigger væk, bliver det undersøgt, om karse gror hurtigere med indflydelse fra Power Packen end uden. I forsøget kan der ikke dokumenteres en forskel, men det er der en god forklaring på, mener Lars Leth Pedersen, der har svært ved at skjule sin irritation over, at forsøget ikke er udført korrekt.
– De lavede forsøget fuldstændig, som de plejer at gøre, og på den måde kommer det aldrig til at virke. Det havde jeg forklaret dem. Forsøget skulle være lavet sådan, at det var frøene, der blev behandlet – ikke vandet, som de gør i filmen. Vandet har ingenting med spirring at gøre, understreger Lars Leth Pedersen, der har udført forsøget mange gange, og som på trods af modstand og manglende forståelse er fortrøstningsfuld i forhold til, at videnskaben nok skal følge med.
– Jeg tror på, at vi i løbet af de næste fem til ti år kommer til at se nogle ting. Om det har noget med mit produkt at gøre eller noget helt andet, det vil tiden jo vise, men vi er nødt til at lukke øjnene op, og så kan det godt være, at videnskabsbogen skal skrives om på nogle punkter. Det skal den jo nok.
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























