Naturvidenskabelige forskere skal melde sig på banen som public intellectuals

Naturvidenskab er og skal være for alle, og naturvidenskaben skal være en større del af den almene dannelse.

Dét blev der hurtigt enighed om, da der i onsdags blev afholdt den virtuelle debat ”Naturvidenskab – en hjørnesten i almen dannelse?” i forbindelse med HCØ2020 – fejringen af 200-året for H.C Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.

Debattørerne var næstformand i Radikale Venstre og tidligere uddannelses- og forskningsminister, Sofie Carsten Nielsen, rektor for DTU, Anders Bjarklev, programchef i Villum Fonden, Agi Csonka og formand for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø. Debatten var modereret af videnskabsjournalist Lone Frank.

Alle kunne de ligeledes blive enige om, at der generelt tales for dikotomiserende om forholdet mellem naturvidenskab og humaniora/samfundsvidenskab, og at naturvidenskaben ofte nedprioriteres i forestillingen om den almene dannelse til fordel for netop humanistiske og samfundsvidenskabelige værdier og fagligheder.

En af forudsætningerne for, at man i højere grad kan få integreret naturvidenskaben som en naturlig del af forestillingen om almen dannelse i sammenspil med humaniora og samfundsvidenskab, er, at naturvidenskaben skal fylde mere i den offentlige debat. Det har de naturvidenskabelige forskere et ansvar for og en pligt til at sørge for, lød det fra Sofie Carsten Nielsen:

– Jeg har en mission om, at man ikke skal kunne slippe for at deltage i den offentlige debat, hvis man er naturvidenskaber. Man har et ansvar for at deltage i debatten og at gøre sin viden fordelagtig for folket.

Sofie Carsten Nielsen uddybede, at det er en grundlæggende demokratisk pligt at oplyse og udbrede sin viden:

– Jeg forstår udmærket, at især naturvidenskabelige forskere og interessenter tænker ”jeg passer bare min forskning, for det er jo den, der skal være med til at redde verden” – men hvis ikke forskningen også deltager i debatten, så er den ikke med til at oplyse og danne befolkningen, påpegede Sofie Carsten Nielsen og understregede i forlængelse heraf, at vi som land er nødt til at sikre at naturvidenskabens tilstedeværelse i den offentlige debat for at undgå, at videnskaben bliver fuldstændig afsondret fra den politiske debat:

– Skeler vi f.eks. til USA, fylder videnskaben ingenting i den politiske debat. Det er meget bekymrende.

Det er faktisk en særlig dansk ting, at forskerne helst bliver siddende på deres ”ekspertpind” og holder sig væk fra den offentlige debat, lød det som svar fra Lone Frank, som flere gange i sin karriere har efterlyst, at naturvidenskabsfolk melder sig som offentlige intellektuelle, fortalte hun.

– I blandt andet England, Tyskland og USA ser man i langt højere grad naturvidenskabsfolk som ’public intellectuals’, påpegede Lone Frank.

Læs også: Videnskaben skal tage et større ansvar i den offentlige debat

Bundniveauet for forståelsen af naturvidenskab skal hæves
Rektor for DTU, Anders Bjarklev, fortalte, at han ser grunden til de naturvidenskabelige forskeres manglende tilstedeværelse i den offentlige debat som en formidlingsmæssig problemstilling.

Når forskerne har holdt sig ude af den offentlige debat, kan det hænge sammen med, at man som forsker har en idé om, at man for at kunne forklare sit fag og sin forskning skal sørge for at have alle mellemregninger og deltaljer med, fortalte han.

– Vi har lært os, at vi for at kunne forklare det, skal hele følgen igennem, og det bliver simpelthen så tungt, så de fleste andre, der ikke er eksperter i stoffet ikke kan ikke holde ud at høre på det hele vejen igennem. Det tror jeg simpelthen, vi skal være bedre til som naturvidenskabsfolk, påpegede han.

Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, erklærerede sig enig i, at forskerne skal deltage mere i debatten. Mén, indvendte hun, det kræver samtidig en bedre uddannelse af befolkningen:

– Borgerne, dem, vi uddanner, de skal også kritisk kunne tage stilling til den debat, de hører, og det betyder, at der er behov for et bedre og højere bundniveau i forståelsen af hvad naturvidenskab er, sagde hun.

Derfor er det en vigtig opgave – specielt for det almene gymnasium som ”hovedleverandør i ansøgere til de naturvidenskabelige uddannelser” – ikke blot at fremme interessen for naturvidenskab blandt elever på gymnasierne, men også at fastholde denne interesse, når de søger videre på de videregående uddannelser, afsluttede Birgitte Vedersø.