Norge forhandler på overtid med fire af verdens største forlag for videnskabelige tidsskrifter Wiley, Taylor & Francis, SpringerNature samt den hollandske forlagsgigant Elsevier.
Parterne, der mødes igen i midten af januar, er ikke nået til enighed om, hvad det er rimeligt at betale for adgang til forskningsartikler og viden, skatteborgere i forvejen har betalt for at få skabt af forskerne.
Nina Karlstrøm fra direktoratet Unit, Direktoratet for IKT og fellestjenester i høyere utdanning og forskning, forhandler på vegne af Norges universiteter. Hun udtaler til det norske medie Forskerforum, at de er optimistiske.
Danmark bruger 300 mio. kroner om året på forskningstidsskrifter
I den gamle aftale fra 2014-2018 betalte norske uddannelsesinstitutioner eksempelvis over 400 millioner norske kroner til Elsevier. Det skriver Forskerforum, der har fået indsigt i aftalen. Og det er blandt andet den enorme sum, der ikke er enighed om.
Forskningsartikler skal være tilgængelige for alle
Hele sagen handler om prisen for adgang til det arbejde, institutionerne selv står bag – og om princippet i, at alle skal have adgang til forskning.
Det anslås, at europæiske universiteter årligt bruger over fem mia. kroner på retten til at tilgå forskningsdata og publikationer. Til sammenligning viser en aktindsigt foretaget af Science Report, at Danmark årligt betaler cirka 300 mio. kroner. Og overskuddet ryger ind på forlagenes konti fremfor tilbage til de offentlige forskningsinstitutioner – og dermed fremtidig forskning.
Science Report har tidligere skrevet om, at der herhjemme såvel som i vores nabolande rejses stigende kritik af, hvordan en håndfuld internationale forlag udnytter monopollignende tilstande og tjener så store og stigende summer på at formidle den viden, forskerne selv har skabt i første omgang. Ikke mindst fordi, store spillere med flere tidsskrifter under sig er svære for forskerne at undvære.
Den norske regering har vedtaget, at offentlig forskning skal være åben for alle. Som et skridt i den retning forsøger de at få forlagene med på en ny abonnementsaftale – en aftale, hvor institutionerne fortsat betaler for adgang, mod at al forskning skal publiceres åbent, så alle kan læse den.
Stadigvæk hul igennem
Sidste melding lyder ifølge Forskerforum, at de norske forskere trods forhandlinger fortsat har adgang til indholdet fra alle tidsskrifter her et par dage ind i januar. Det er dog uvist, hvor længe det varer. Tre af forlagene havde inden aftalens udløb lovet fuld adgang januar ud, imens forhandlinger foregik, skriver Forskerforum.
Det største forlag, Elsevier, havde omvendt signaleret, at adgangen ville blive lukket allerede fra nytår. Det ville blandt andet betyde, at adgang til medier som Cell og The Lancet samt 2400 andre tidsskrifter forsvandt.
Europæiske universiteter universiteter til Vestager: Stop forlagsmonopol
Indtil videre er der dog fortsat hul igennem til Elseviers medier frem til, at parterne mødes igen midt januar.
Science Report følger sagen.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























