Norge forhandler på overtid med fire af verdens største forlag for videnskabelige tidsskrifter Wiley, Taylor & Francis, SpringerNature samt den hollandske forlagsgigant Elsevier.
Parterne, der mødes igen i midten af januar, er ikke nået til enighed om, hvad det er rimeligt at betale for adgang til forskningsartikler og viden, skatteborgere i forvejen har betalt for at få skabt af forskerne.
Nina Karlstrøm fra direktoratet Unit, Direktoratet for IKT og fellestjenester i høyere utdanning og forskning, forhandler på vegne af Norges universiteter. Hun udtaler til det norske medie Forskerforum, at de er optimistiske.
Danmark bruger 300 mio. kroner om året på forskningstidsskrifter
I den gamle aftale fra 2014-2018 betalte norske uddannelsesinstitutioner eksempelvis over 400 millioner norske kroner til Elsevier. Det skriver Forskerforum, der har fået indsigt i aftalen. Og det er blandt andet den enorme sum, der ikke er enighed om.
Forskningsartikler skal være tilgængelige for alle
Hele sagen handler om prisen for adgang til det arbejde, institutionerne selv står bag – og om princippet i, at alle skal have adgang til forskning.
Det anslås, at europæiske universiteter årligt bruger over fem mia. kroner på retten til at tilgå forskningsdata og publikationer. Til sammenligning viser en aktindsigt foretaget af Science Report, at Danmark årligt betaler cirka 300 mio. kroner. Og overskuddet ryger ind på forlagenes konti fremfor tilbage til de offentlige forskningsinstitutioner – og dermed fremtidig forskning.
Science Report har tidligere skrevet om, at der herhjemme såvel som i vores nabolande rejses stigende kritik af, hvordan en håndfuld internationale forlag udnytter monopollignende tilstande og tjener så store og stigende summer på at formidle den viden, forskerne selv har skabt i første omgang. Ikke mindst fordi, store spillere med flere tidsskrifter under sig er svære for forskerne at undvære.
Den norske regering har vedtaget, at offentlig forskning skal være åben for alle. Som et skridt i den retning forsøger de at få forlagene med på en ny abonnementsaftale – en aftale, hvor institutionerne fortsat betaler for adgang, mod at al forskning skal publiceres åbent, så alle kan læse den.
Stadigvæk hul igennem
Sidste melding lyder ifølge Forskerforum, at de norske forskere trods forhandlinger fortsat har adgang til indholdet fra alle tidsskrifter her et par dage ind i januar. Det er dog uvist, hvor længe det varer. Tre af forlagene havde inden aftalens udløb lovet fuld adgang januar ud, imens forhandlinger foregik, skriver Forskerforum.
Det største forlag, Elsevier, havde omvendt signaleret, at adgangen ville blive lukket allerede fra nytår. Det ville blandt andet betyde, at adgang til medier som Cell og The Lancet samt 2400 andre tidsskrifter forsvandt.
Europæiske universiteter universiteter til Vestager: Stop forlagsmonopol
Indtil videre er der dog fortsat hul igennem til Elseviers medier frem til, at parterne mødes igen midt januar.
Science Report følger sagen.
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























