Som led i vækstplanen for Life Science etablerer regeringen en ny national forening, som skal fremme investeringer i kliniske forsøg i Danmark og styrke samarbejder om kliniske forsøg mellem den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Det sker i samarbejde med regionerne og en lang række life science-virksomheder.
På grund af en stigende international konkurrence om midlerne til kliniske forsøg, er der ifølge Erhvervsminister Rasmus Jarlov og sundhedsminister Ellen Trane Nørby behov for at Danmark opruster i forhold til at gøre det attraktivt for både danske og udenlandske virksomheder at placere de kliniske forsøg inden for de danske grænser. Danmark står allerede stærkt i kampen, mens EU samlet set mister terræn i forhold til lande som USA, Indien og Kina, når det kommer til det samlede antal ansøgninger om kliniske forsøg.
– Stiftelsen af den nye forening til fremme af kliniske forsøg er en vigtig milepæl i forhold til at indfri regeringens ambitioner for den danske life science-branche. Life science er nemlig allerede en central dansk styrkeposition. Men for at vi kan stå endnu stærkere i fremtiden, skal vi sikre os, at der er gode muligheder for forskning og produktudvikling, siger Erhvervsminister Rasmus Jarlov.
Danmark vinder frem på området i modsætning til resten af EU
Antallet af kliniske forsøg i Danmark har i de seneste år været stødt stigende, og i 2017 modtog Lægemiddelstyrelsen 324 ansøgninger om kliniske forsøg, hvoraf lidt over halvdelen var virksomhedsfinansierede kliniske forsøg. Det svarer til 13 procent flere end i 2016.
De tal står i kontrast til den overordnede udvikling i EU, hvor der generelt er et faldende antal ansøgninger om kliniske forsøg.
Klinisk forskning er en central del af udviklingen af lægemidler og medicinsk udstyr, fordi kliniske forsøg af lægemidler og afprøvning af medicinsk udstyr er en forudsætning for godkendelse og markedsføring af produkterne. I de kliniske forsøg sikres dokumentationen for produktets sikkerhed og effekt.
Hvis vi kan øge antallet af kliniske forsøg i Danmark, vil det ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby både skabe gevinst for virksomhederne og forskningsmiljøet herhjemme, men også for lægerne og patienterne, der får adgang til den nyeste viden, medicin og teknologi.
– Man kan ikke føre en ambitiøs sundhedspolitik i dag uden at være ambitiøs på life science-området. Det er en af grundene til, at vi i regeringen prioriterer at skabe gode vilkår for den danske life science-branche. På den måde skaber vi stærke forskningsmiljøer, nye arbejdspladser og vækst. Samtidig sikrer vi, at vi har et sundhedsvæsen i løbende udvikling, hvor man som patient får adgang til gode, nye behandlinger, siger hun.
Den stiftende generalforsamling og den officielle lancering af den nye forening fandt sted den 5. december på Bispebjerg Hospital.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























