De nordiske lande har afsat 3.270 milliarder norske kroner svarende til omkring 2.430 milliarder kroner til forskning i COVID-19.
Det viser en ny NordForsk-rapport, der har undersøgt de nordiske landes investeringer i forskning relateret til COVID-19.
– Denne rapport viser, at de nordiske forskningsfinansierere har evnen til hurtigt at tilpasse sig i en situation, hvor der er behov for ny viden hurtigt for at løse store samfundsmæssige udfordringer, siger Arne Flåøyen, direktør for NordForsk.
Undersøgelsen blev udført fra februar til april, og den inkluderer både gennemførte og planlagte initiativer fra offentlige og private aktører.
Udstiller nationale forskelle
Undersøgelsen viser, at der er store forskelle på, hvor mange penge landene bruger på forskningen.
Blandt de nordiske lande har Sverige har afsat flest penge til COVID-19-forskningen – 1.552 millioner norske kroner svarende til godt 1.15 milliarder danske kroner. Danmark har afsat 522 millioner norske kroner svarende til knap 390 millioner danske kroner.
– Spørgsmålet er, om systemet har haft en tilstrækkelig evne til at udføre god kvalitetssikring af alle de aktiviteter, der er planlagt på så kort tid, siger Arne Flåøyen.
Forskellige forskningsområder
Dykker vi ned i tallene, viser rapporten, at langt de fleste midler – 58 procent af de samlede bevillinger – er blevet afsat til medicinsk forskning. Den næststørste kategori er samfundsvidenskab med 23 procent (omkring 560 millioner kroner).
Ser vi på de enkelte lande, viser rapporten, at Danmark har afsat 51 procent af de samlende bevillinger til forskning i medicin. Sverige og Island har afsat henholdsvis 80 og 82 procent af deres samlede finansieringer til dette område.
Forsiden lige nu:
Så længe mænd sidder på pengene, bliver kvinders forskning valgt fra
FUNDING. Tre danske forskere sætter fokus på, hvordan mangel på kønsrepræsentativitet i forskningsfonde skævvrider, hvad der bliver forsket i og hvem der kan kravle karrierestigen. De mener dog også, at der lige nu er helt særligt “window of opportunity” for forandring.
RUC-forsker rejser til Grønland med 3,8 millioner og en ydmyg ambition om at give dets unge mænd en stemme
BEVILLING. Med en pose penge fra DFF i ryggen vil mandeforsker Kenneth Reinicke vise, at forskning i Grønland kan gøres med lokal forankring. Ambitionen er ikke kun ny viden, men konkrete indsatser, der kan gøre en forskel lokalt og få unge mænd til at række ud.
Kina sættes uden for døren i Horizon Europe
EU. Europa-Kommissionen udvider forbuddet mod kinesisk deltagelse i Horizon Europe og lukker fra 2026 store dele af forskningsprogrammet for kinesiske aktører. Samtidig indføres skærpede kontrolkrav i strategiske teknologier som AI, bioteknologi og kvanteteknologi.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
