Professor undrer sig: Det går for langsomt med at få flere kvinder i forskning

– Det er ligesom om, at universiteterne er den sidste bastion, som holder fast i, at man ikke kan gøre noget ved antallet af kvinder i forskning. Alle andre tænker i ligestilling, og det er en demokratiseringsproces, siger ekspert i ligestillingspolitik i forskning Bente Rosenbeck fra Københavns Universitet.

Hun undrer sig over, at der ikke er et fælles samarbejde mellem politikere og universitetsledelserne for at få mere balance i kønsfordelingen på universitets øverste stillinger:

– Det er samfundet, der betaler for videnskaben. Derfor bør man også sikre, at flest mulige befolkningsgrupper bliver repræsenteret, og det kan ske ved flere kvindelige forskere, for det giver et bredere perspektiv i forskningen.

Politikere og universiteter skal samarbejde

I og med at forskningen er af samfundsmæssig betydning, er det op til både politikere og universiteternes ledelse, at få flere kvinder til tops i akademia, mener Bente Rosenbeck.

Kigger man i rapporten Internationalt perspektiv på køn- og ligestillingsudfordringer som udkom i 2015 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, så bakkes Bentes Rosenbecks holdning op.

 Her er hovedkonklusionerne at de største og vedvarende ændringer kommer af et længerevarende nationalt samarbejde mellem politikere og institutionsledere.

Kønsbalancen i forskning er dog ikke noget ligestillingsminister Eva Kjær Hansen mener skal reguleres på politisk niveau. For selvom hun finder problemstillingen alvorlig, så er løsningen ikke kvoter:

– Jeg synes ikke, kvoter er den rigtige måde at nå det på. Universiteterne må selv have en motivation for at få de bedste talenter i spil, siger Eva Kjer Hansen til dr.dk.

Og i følge Bente Rosenbeck er det netop dén politiske holdning en af årsagerne til, at der ikke sker en udvikling i Danmark. For så længe politikerne ikke blander sig i problemstillingen, så vil der ikke ske en ændring:

– Når det kommer til antallet af kvinder i forskning ligger Danmark i bunden i EU. Det samme gælder ligestillingspolitiske initiativer. Der er ingen andre lande, hvor der ikke bliver taget aktion på et politisk niveau.

Udviklingen går for langsomt

I 2017 udgav Styrelsen for Forskning og Uddannelse Danmarks Talentbarometersom undersøgte hvorfor flere kvinderne ikke fortsætter op af den akademiske karrierestige.

For selvom fordelingen mellem mænd og kvinder på kandidat-og Ph.D.-niveau er næsten ligeligt fordelt – endda med en lille overvægt til kvinder – så ser det anderledes ud længere oppe i de akademiske stillinger. Her er størstedelen af stillingerne besat af mænd:

Talentbarometret viser dog, at der er sket en lille og langsom udvikling i antallet af kvindelige forskere siden 2007.

En forklaring på den lille udvikling, kan ifølge Bente Rosenbeck skyldes, at universiteterne i denne periode, begyndte at udvikle ligestillingspolitiker. De har dog som oftest været med kortvarige og svingende succes, mener hum.

Konsekvensen af det lave antal kvinder i toppen af forskningen, er ifølge Bente Rosenbeck, at det det er enforholds vis homogen gruppe, der forsker i Danmark. Betyder noget for de emner der forskes i, da det som oftester forskellige emner, som mænd og kvinder forsker i.

Derudover kan det gå ud over kvaliteten af dansk forskning, fordi der er en risiko for, at der er kvindelige forskningstalenter, der ikke bliver udnyttet. Derfor bør det også være et politisk anliggende at få flere kvinder længere i det akademiske karriereforløb, mener Bente Rosenbeck.