Roger Penroses aldrende hænder danser forsigtigt men konsekvent igennem luften, når han – for gud ved hvilken gang – fortæller i detaljer om den teori, der har optaget ham siden midten af 1960’erne.
Britiske sir Roger Penrose er kendt for sit banebrydende bidrag til forskning inden for matematik, fysik og geometri. Han er især kendt for at have udviklet den såkaldte twistor theory tilbage i 1967, der handler om universets opbygning.
Kun nogle få år efter, Penrose havde præsenteret sin idé, blev strengteorien (string theory, red.) udviklet og fik stor videnskabelig opmærksomhed inden for teoretisk fysik.
Strengteorien handler i korte træk om, at man opfatter universets byggesten for at være 11-dimensionelle strenge. Strengene skal forstås som tråde af energi, der svinger i intet mindre end 11 dimensioner: tre rumlige og én tidsdimensionen, samt syv “ekstra” dimensioner, vi ikke kan se.
– Da jeg hørte idéen om de ekstra dimensioner, blev jeg ikke glad, griner den 88-årige Roger Penrose og fortsætter;
– Teorien om en masse dimensioner, fandt jeg forvirrende. Jeg vil have en teori, der beskriver de tre rumlige og én tidsdimension. Og på dét punkt er twistor-teorien meget specifik, siger ophavsmanden.
Imens den ene fysiker efter den anden kastede sig over strengteorien, holdt Roger Penrose stædigt fast i sin egen matematiske tilgang til universitets opstandelse, og afviser stadig teorien om de ekstra dimensioner.
– Måske er der en anden tilgang til strengteorien, der har det rette antal dimensioner. Så vender jeg tilbage og kigger på den. Men problemet er de ekstra dimensioner, dem tror jeg ikke på, siger Roger Penrose.
Om Roger Penrose
Sir Roger Penrose har været aktiv forsker siden 1960’erne og er i dag professor emeritus ved Matematisk Institut på Oxford Universitet i Storbritannien.
Han har modtaget et hav af priser, blandt andet den prestigefyldte Wolf Prize i Fysik.
Roger Penrose har titel af Fellowship of the Royal Society (FRS), som er en hæderstitel, der er også bæres af videnskabsmænd som Isaac Newton, Charles Darwin, Stephen Hawking og Tim Berners-Lee.
Født: 1931 i Colchester, England.
Kilde: Penrose Institute Da Kennedy blev skudt
I begyndelsen var Roger Penrose ikke klar over, hvad han ledte efter i sin forskning. Og idéen, der siden førte til udviklingen af twistor-teorien, opstod under nogle ret utrolige omstændigheder.
– Idéen opstod, da jeg var i Texas, og det var en meget deprimerende tid, fordi præsident Kennedy lige var blevet snigmyrdet (i 1963 red.). Samme aften skulle Kennedy have deltaget i et middagsselskab, hvor flere af mine venner og kollegaer var tilstede, og de var derfor meget oprørte, fortæller Penrose.
Roger Penrose og hans venner beslutter derfor, at de vil tage på en lille ferie. På køreturen hjem deler Penrose taxa med “en meget tavs” ungarsk forsker, der ikke var meget for at samtale. Under den lange, og meget stille, køretur begynder Roger Penroses tanker at flyde:
– Pludselig slog det mig, hvad det var, jeg ledte efter. Så da jeg kom tilbage til mit hjem, gik jeg straks igang med at lave regnestykket og kunne se, at det var helt korrekt, fortæller han stolt.
I 2015, næsten et halvt århundrede efter, Roger Penrose præsenterede twistor-teorien, udgav han en videnskabelig artikel om “the twistor googly problem”:
Roger Penrose kalder “the googly problem” for “en nøglehindring” i twistor-teorien, og siger i den forbindelse, at;
– The googly problem har optaget mig i mere end 40 år. Men jeg tror endelig, det er lykkedes mig at løse problemet, fortæller han med et stort smil.
Hvad drev dig til at blive ved med at forske i alle de år?
– Stædighed, lyder det kort og kontant:
– Jeg er en meget stædig person. Jeg giver ikke så let op.
Hvor den stædighed kommer fra, kan Roger Penrose ikke svare på. Men den grundlæggende videnskabelige interesse har han helt sikkert ikke fra fremmede:
– Min far var forsker og havde en stor interesse for matematik. Min storebror var meget interesseret i fysik og matematik, så jeg lærte også meget af ham. Min mor var endda medicinsk uddannet, så jeg havde rigtig meget videnskab i familien, fortæller han.
Videnskabelig ærlighed
Da Roger Penrose begyndte på Cambridge University, var det således også for at læse matematik, og han blev især interesseret i geometri. På Cambridge mødte Penrose den anerkendte forsker Dennis W. Sciama, der blandt andet har undervist Stephen Hawking, og som også fik stor betydning for Roger Penrose:
– Han lærte mig en frygtelig masse om fysik. Han kendte til alt, der foregik, så han var en god ven at have. Han introducerede mig for alle de rigtig mennesker, fortæller Penrose.
Tidligt i sin karriere støttede Sciama teorien om steady state cosmology, men forlod sidenhen den tankegang og begyndte i stedet at arbejde med big bang-teorien, som er den mest accepterede teori om, hvordan universet blev skabt for næsten 14 milliarder år siden.
Selvom Dennis Sciamas skifte på mange måder er en kontrast til Penroses egen stædighed, har sidstnævnte meget stor respekt for sin tidligere lærermester på netop dét punkt:
– Jeg har stor respekt for Dennis, fordi han først troede på én teori (om universets begyndelse, red.), men blev siden overbevist om, at the big bang måtte have fundet sted. Så han rejste verden rundt og gav forelæsninger, hvor han sagde; jeg tog fejl, forklarer Roger Penrose og fortsætter;
– Jeg har stor respekt for ham, fordi han var utrolig videnskabelig ærlig. Da han mente, at beviserne for big bang-teorien var for overbevisende, erkendte han, at den oprindelige teori, han havde arbejdet med, var ukorrekt.
– Jeg lærte meget af ham. Forhåbentlig også lidt om ydmyghed, afslutter Roger Penrose med et forsigtigt grin.
Fejring af H. C. Ørsted
Roger Penrose har været i Danmark for at deltage i nogle forberedelser til en storslået fødselsdagsfejring i 2020.
Til næste år er det 200 år siden, den store danske videnskabsmand H. C. Ørsted opdagede elektromagnetismen, og det er en årsdag, der vil blive fejret både vidt og bredt herhjemme, fortæller kommunikationschef i Videnskabernes Selskab, Kristoffer Frøkjær;
– Til næste år kommer der til at ske en masse arrangementer og events osv., i forbindelse med fejringen af H. C. Ørsted. I Videnskabernes Selskab laver vi for eksempel nogle korte film, som Roger Penrose og andre internationale forsker på hans niveau, for eksempel nobelprismodtagere, medvirker i, siger Kristoffer Frøkjær.
– Det er nogle film, der skal ud til alle danskere, så de kan se, at fortidens forskning har skabt nutidens samfund – og at det er nutidens forskning, der skaber fremtidens samfund. For eksempel er det jo ikke sikkert, at vi i dag havde haft elektricitet på samme måde som i dag, hvis det ikke det havde været for H. C. Ørsted, tilføjer Kristoffer Frøkjær
