Omkring 130.000 gæster løb lørdag d. 29. juni ind ad de opstillede hegn, da Roskilde Festival endnu engang lukkede dørene op for en uge med masser af musik og minus søvn.
Men det er ikke det eneste, gæsterne kan glæde sig til i år.
De kan også smage bøffer med insekter, tilberede mad på et solkomfur, være fysisk aktiv med Esport og opleve robotteknologi.
Det har Innovationsfonden sørget for, da de for tredje år i streg giver innovatører muligheden for at teste deres idéer på de tusindvis af gæster.
”Living Lab” hedder projektet, og det skal styrke iværksætteri og innovation i Danmark.
– Når ugen er ovre, har virksomhederne prøvet deres produkt af på en bred vifte af mennesker og står med vigtig viden om, hvordan deres koncept og produkt fungerer i praksis, og hvad der skal til for at bryde igennem på markedet, siger vicedirektør i Innovationsfonden Hanne Harmsen og uddyber:
– Vi ved, at det kan bidrage til produkternes levedygtighed, booste virksomhederne og bringe dem tættere på målet om at løse konkrete samfundsudfordringer, siger hun.

Virksomheden Heliac, der har udviklet et solkomfur. Foto: Innovationsfonden
Heliac – Mad lavet med solkraft
Solens stråler bliver særligt brugbare, når virksomheden Heliac sætter deres solar cooker op på festivalen for at tilberede mad.
Den koncentrerer solens stråler og skaber varme, som kan bruges til at tilberede mad. Sjovt at prøve for festivalens gæster – livsnødvendigt for mange udviklingslande.
– Tre mia. mennesker i udviklingslandene laver hver dag mad over åben ild. Det medfører en markant udledning af CO2 og koster hvert år millioner af mennesker livet. Typisk koster brændslet 25-50 procent af brugernes indkomst, og endelig er metoden stærkt medvirkende til skovrydning. Med finansiel støtte fra Innovationsfonden har vi udviklet et solkomfur, som kan være en løsning på problemet, siger projektleder Akiko Ishibashi.
Solkomfuret er placeret i ”Clean Out Loud”-området på Roskilde, og gæsterne kan selv medbringe mad, de vil have tilberedt.

Insektbøf i burger fra Wholi Foods. Foto: Innovationsfonden
Wholi Foods – bøf med insekt
Hvad synes unge mennesker om en bøf bestående af frysetørrede buffalolarver i stedet for ko eller gris?
Det vil virksomheden Wholi Foods teste på årets festival, hvor de både vil se de unges reaktioner på bøffen og samtidig få deres input til, hvad navnet på insektbøffen skal være.
Og det er ikke helt tilfældigt, at det er de unge, de gerne vil teste på.
Insekter har nemlig længe været omtalt som den klimavenlige erstatning til kød, og da bæredygtighed er særligt udbredt blandt unge, er det oplagt for Wholi Foods.
– Målet med vores nye produkt, som vi lige nu kalder Manna, er at få alle danskere til at spise insekter og betragte det som en naturlig del af deres almindelige måltider, siger iværksætter Jessica Buhl-Nielsen og forklarer, at Manna har næringsværdi, tekstur og smag som kød, men et klimaaftryk som planter.

JABII vil kombinere Esport med fysisk aktivitet. Foto: Innovationsfonden
JABII – dyrk fysisk Esport
Esport er blevet utrolig stort, og ofte bliver det koblet sammen med inaktivitet blandt unge.
Det har virksomheden JABII besluttet sig for at gøre op med – derfor har de udviklet en app og en slags boksehandske, der kombinerer det bedste fra Esport med fysisk aktivitet.
Den vil de teste på Roskilde Festival.
– Vi vil observere kampene og spørge direkte til deltagernes brugeroplevelse. For eksempel vil vi undersøge, hvor let folk har ved at forstå, hvordan man spiller spillet, hvor godt de nuværende spilleregler fungerer og hvordan brugerne tager imod forskellige ’game modes’. Den viden skal vi bruge til at færdigudvikle vores produkt, inden vi lancerer det ved udgangen af året, siger PR- og kommunikationsansvarlig i JABII, Kristoffer Greve Nielsen.

Robotteknologi lavet af virksomheden MRN. Foto: Innovationsfonden
MRN – Test en robot
Virksomheden MRN har udviklet en robot, der måske kan blive flere danskeres kommende arbejdskollega.
Robotten er nemlig udviklet sådan, at den kan indgå i et samarbejde med et menneske, og det sker via en sensorbaseret sikkerhedsløsning.
Den skal de unge teste af på festivalen.
– For det første vil vi gerne have deres hjælp til at teste, om man på nogen måde kan snyde vores sensorsystemet. Det er unge kreative hjerner nok de allerbedste til at udfordre. Desuden vil vi meget gerne høre, hvilke idéer de kunne have til andre måder at anvende teknologien på. I princippet kan vores sensorløsning jo bruges til hvad som helst, siger direktør hos MRN, Mogens Rosenvang.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























