Hvert år uddeler Dansk Magisterforening to forskningspriser på 50.000 kroner hver, som en anerkendelse af en fremragende forskningsindsats.
DM’s forskningspris inden for naturvidenskab går i år til eksperimentalfysiker Kristine Niss, professor MSO (med særlige opgaver) på Roskilde Universitet. Forskningsprisen inden for humaniora går til professor og forskningsleder på RUC, Lasse Horne Kjældgaard.
Lasse Horne Kjældgaard modtager prisen for sit banebrydende forskningsarbejde i dansk litteratur- og kulturhistorie. Med sin doktorafhandling, der sidenhen er blevet til en bog; ”Meningen med velfærdsstaten. Da litteraturen tog ordet – og politikerne lyttede”, har Lasse Horne Kjældgaard høstet stor anerkendelse og medieomtale i 2018.
– Jeg er meget beæret over at modtage denne kollegiale anerkendelse, ikke mindst på mit fags vegne. For mig er det vigtigt at bedrive og formidle litteraturforskning, som mange andre end fagfæller kan forstå og få glæde af, siger professoren, og fortsætter;
– Litteraturen er en fantastisk rig kilde til at forstå nogle af de største og sværeste problemer både i fællesskabernes og den enkeltes liv, og derfor synes jeg, at det er vigtigt, at vi forsker i den og fortæller om den med store perspektiver for øje.
Belønner grundforskning
Professor MSO Kristine Niss modtager prisen for sin forskning i såkaldte seje væsker, og hvordan de kan forandre dig ved forskellige tryk og temperaturer.
Forståelsen af, hvordan seje væsker og glasser opfører sig under tryk og over tid, har en stor betydning for blandt andet vores forståelse af biologiske processer. Hvis vi kan forstå glasovergangen, vil det få vidtrækkende konsekvenser.
– Jeg er meget glad og beæret over at have vundet DM’s forskningspris. Prisen sætter fokus på betydningen af viden i samfundet og belønner samtidig grundforskning, påpeger Kristine Niss.
– Viden er netop ikke noget statisk, men noget der eksisterer, fordi vi som mennesker bliver ved med at gå til grænsen og er kritiske over for det, vi ved i dag. Det er essensen af grundforskning, og som gode forskere bliver vi forhåbentligt også bedre undervisere, som kan uddanne kandidater, der selv er nysgerrige og kritiske, uddyber hun.
Kristine Niss’ forskning har ført til flere videnskabelige gennembrud. Blandt andet i foråret, da hun publicerede en forskningsartikel i tidsskriftet Nature Communication, som for første gang viser, at fasediagrammet for visse væsker de facto er én-dimensionalt.
Resultatet fik få uger efter en grundig omtale i Science, som blandt andet skrev “This finding dramatically simplifies the theory that describes these fluids”.
– For mig er det en særlig motivation og anerkendelse, at priskomitéen bag DM’s forskningspris fremhæver netop de videnskabelige publikationer, jeg selv er allermest stolt af. Derfor vil jeg også understrege, at arbejdet er lavet i samarbejde med min forskningsgruppe på RUC og internationale kollegaer. Det er ligesom langt det meste af den internationale fysikforskning et resultat af velfungerende gruppearbejde, siger Kristine Niss.
Dansk Magisterforenings uafhængige bedømmelseskomité består af:
– Peter Harder, professor, Københavns Universitet (formand)
– Katja Sønder Tuxen, programmedarbejder, Danmarks Radio
– Anne Knudsen, tidligere chefredaktør, Weekendavisen
– Anja Cetti Andersen, lektor, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet
– Susanne Ørum Foss, ledelseskonsulent, Metropol
I år er det 12. gang, DM’s forskningspriser uddeles, og Magisterforeningens formand er især glad for, at forbundet fortsat sætter fokus på mangfoldighed med uddellingen:
– Med DM’s forskningspriser hylder vi forskningen og forskernes vigtige drivkraft i den samfundsmæssige ideudvikling. Jeg er stolt af, at vi for 12. år i træk med forskningspriserne sætter fokus på mangfoldigheden blandt forskerne og deres store engagement i at søge svar og skabe debat om nye ideer, der er videnskabeligt funderede, siger Camilla Gregersen, Dansk Magisterforenings formand.
