Flere tusinde ansøgere opdaterede febrilsk deres internetbrowser natten til d. 26. juli 2019 i håb om at få svar på, om de var blevet optaget på deres drømmeuddannelse.
Hele 65.714 ansøgere kunne ånde lettet op til tilbuddet om en plads – en stigning på én procent fra sidste år, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Ikke overraskende må de populære uddannelser igen i år afvise mange håbefulde ansøgere, men bemærkelsesværdigt er den stigende interesse for de naturvidenskabelige og tekniske fag, de såkaldte STEM-uddannelser, som har opnået flere ansøgere.
Desuden kan flere universiteter byde en større andel kvindelige studerende velkommen – og det glæder dem.
Indsats med at tiltrække kvinder bærer frugt
En af de universiteter, der har haft succes med at få flere kvinder ind på uddannelserne, er Danmarks Tekniske Universitet, DTU.
I alt 33 procent af deres pladser er blevet tilbudt til kvinder, det højeste antal DTU nogensinde har haft, og det er de ikke kommet sovende til.
– Den indsats, som vi har lagt de sidste mange år, ser ud til at bære frugt, men vi er klar over, at det er et langt sejt træk at ændre på mange års syn på ingeniørfaget som et ’mandefag’. Men vi går simpelthen glip af uundværligt talent, hvis vi ikke formår at tiltrække flere kvinder til STEM-uddannelserne, siger bachelordekan på DTU, Lars D. Christoffersen til DTU.dk.
Også Aalborg Universitet, AAU, og Aarhus Universitet, AU, kan glæde sig over flere kvindelige studerende.
4,7 procent flere kvinder har søgt ind på en ingeniøruddannelse på AAU, og det aarhusianske universitet har fået 31 procent flere på it-uddannelserne siden 2016.
Begge universiteter er glade over den positive udvikling, men understreger, at der ligger et stort arbejde i at tiltrække endnu flere fremadrettet.
STEM-uddannelserne hitter
”Science, Technology, Engineering and Mathematics” er områderne, som begrebet ’STEM-uddannelser’, dækker over.
Og de er et hit blandt mange ansøgere i år – hvilket erhvervsliv og politikere kun kan smile over, da der er stor efterspørgsel pga. mangel.
IT-Universitetet, ITU, måtte sågar igen i år afvise fire ud af ti ansøgere, som har haft stedet som førsteprioritet.
”Det er meget positivt, at så mange unge har lyst til at give sig i kast med en it-uddannelse. Vi befinder os midt i en digital transformation, og der er et stort samfundsmæssigt behov for de kompetencer, som en it-uddannelse giver,” siger studiechef på IT-Universitetet, Lene Rehder til ITU.dk.
Også AAU oplevede en stigning i ansøgere på ingeniørstudiet, mens Københavns Universitet har fået fuldt optag på deres to nye ’data-science’-uddannelser.
Syddansk Universitet, SDU, er dog de eneste, der oplever fremgang på særligt de naturvidenskabelige uddannelser med 19 procent i førsteprioriteter mod landsplanens tilbagegang på fire procent.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























