Den berømte svenske professor i plantefysiolog ved Umeå Universitet, Gunnar Öquist, har i det svenske videnskabsmedie “Curie” placeret dansk grundforskning på en nordisk førsteplads:
– Jeg tror, at man i Sverige, Norge og Finland er mere tolerant overfor middelmådig forskning, end man er i Danmark.
Öquist peger yderligere fingre ad forskningen i to af de andre nordiske lande;
– I Norge og Finland kontrollerer politikerne mere, den de gør i Danmark og Sverige, siger han til mediet.
Science Report har spurgt Søren-Peter Olesen, der er direktør i Danmarks Grundforskningsfond, om vilkårene for dansk grundforskning:
Når Öquist siger, at politikernes hang til at kontrollere kan skade forskningen, har han så ret?
– Generelt er det politikernes opgave at identificere områder af samfundet, der kræver en særlig indsats. Den tankegang overfører de naturligvis også på forskningen. Det er i kontrast til forskernes erfaring af, at de mest epokegørende opdagelser, der har størst påvirkning på samfundet, ofte kommer fra helt skæve vinkler og ofte kun har det til fælles, at de er gjort af førsteklasses forskere, så her er tankegangen “find the best of scientists, give them a truck load of money and keep out of their way”. Og det er det princip, vi vidtgående arbejder med i Danmarks Grundforskningsfond.
– Vi prøver på ikke at blande os i videnskaben, når vi først har etableret et forskningscenter, men selvfølgelig er vi ikke så naive, at vi ikke har en relativt tæt interaktion, så vi ved, hvad der sker. Danmarks Frie Forskningsfond og Innovationsfonden får vel sagtens lidt flere cigarkasser med undertemaer, end de har lyst til. Overordnet mener jeg
dog, at danske politikere blander sig relativt mindre, end de gør andre steder.
Hvor er der plads til forbedring i Danmark? Hvordan sikrer vi os, at vi holder niveauet?
– Diversiteten i funding-systemet er afgørende, som det afspejler sig i de tre store offentlige fonde og de mange private fonde. Den skal vi beholde. Der er mange steder man kan gå hen og søge i Danmark. Det er vigtigt, at man i fremtiden ikke forsøger at ensrette fondene.
Hvis vi skaffer flere akademiske jobs udenfor universiteterne, så er jeg sikker på det også vil løfte den danske grundforskning yderligere
– Endvidere er det utroligt vigtigt, at få de unge mennesker videre i gode karrierer. De skal jo ikke være professorer alle sammen. Mange af de postdocs, vi møder på universiteterne, har indenfor nogle fagområder meget lidt kontakt til de virksomheder, hvor de ender med at få job. Vi har brug for meget mere netværksbygning og karrierevejledning, så de ikke kravler op ad stigen i hele deres uddannelsesforløb, og som 35-årig oplever, at der ikke er flere trin og derfor spørger sig selv, hvad de nu skal lave, hvis der ikke er plads til dig i det offentlige system.
Læs også: 10 topforskere skal lede 10 nye grundforskningscentre.
– For hvis du er på DTU, CBS, eller er kemiker eller IT-person, så ved du det godt. Men hvis du er humanist eller højt specialiseret naturvidenskabsforsker, så ved du ofte ikke, hvor du skal gå hen. Og det gælder i endnu højere grad de udenlandske postdocs i Danmark. Dem mister vi, fordi de ingen kontakt har med dansk erhvervsliv.
– Vi har jo guldet i landet med den store brain-gain, som de udenlandske postdocs udgør, men vi lader dem ofte rejse videre. De har ikke selv tilstrækkelig karriereviden, og vi kunne med fordel eksponere dem for mulighederne i det danske erhvervsliv. Vi har meget at vinde ved at forbedre kontakten mellem universiteterne og virksomhederne.
Hvordan kan det at forskerne kommer ud i virksomhederne forbedre grundforskningen her i landet?
– Fordi vi får en helt anderledes begejstring og optimisme ind i universitets systemet, når folk kan få jobs bagefter. Dybest set
tænker alle unge forskere på, hvor de er henne om tre år, og hvis du tænker “ja, så er jeg sikkert rejst til Spanien, Canada eller Rusland”, så bruger du en masse tid på at søge jobs, i stedet for at bruge årene på virkelig at folde dig ud forskningsmæssigt med en tro på, at der er et virkelig godt job til dig bagefter.
– Netværk er vigtigt. Om dine kontakter sidder i Stanford University eller ude på Novo Nordisk er ikke så afgørende. De gode idéer opstår begge steder. Hvis du for eksempel er læge, så er kontakten med klinikerne og hospitalerne også enormt inspirerende. Øg netværket!
– Hvis vi skaffer flere akademiske jobs udenfor universiteterne, så er jeg sikker på det også vil løfte den danske grundforskning yderligere.
