10 topforskere skal lede 10 nye grundforskningscentre

Danmarks Grundforskningsfond sætter nu navn på de 10 topklasse-forskere, der fået tilbud om at lede et nyt grundforskningscenter. 

Grundforskningscentrene, der også går under navnet Center of Excellence, er Grundforskningsfondens flagskibe, der etableres i op til 10 år fordelt på to bevillingsperioder. 

Det er alene de bedste forskere med de mest ambitiøse idéer, der kan opnå en centerbevilling. Derfor har Grundforskningsfonden bestyrelse også store forventninger til de kommende centerledere.

– DG’s (Danmarks Grundforskningsfonds, red.) grundforskningscentre nyder stor anerkendelse i det internationale forskningslandskab, og i bestyrelsen er vi overbeviste om, at de kommende centerledere og centre vil leve op til dette ry og bidrage til at styrke Danmarks position som førende videnssamfund, siger professor Jens Kehlet Nørskov, formand for Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse.

– I Danmark er vi dygtige til at skabe rammerne for fremragende og tværfaglige forskningsmiljøer, som muliggør nybrud og udviklingen af innovative løsninger. Derfor glæder vi os til et fortsat tæt og frugtbart samarbejde med forskningsinstitutionerne om de kommende centre, tilføjer han. 

Centrene bliver etableret i et samarbejde mellem Grundforskningsfonden, forskeren, der har søgt bevillingen, og en såkaldt “værtsinstitution”, for eksempel Aarhus Universitet eller Statens Serum Institut, hvor centeret fysisk skal placeres.   

De nye grundforskningscentre bliver etableret for en seksårig periode med mulighed for forlængelse i yderligere fire år, hvis der har været en tilfredsstillende evaluering efter fem år. 

Fonden investerer 657 millioner kroner nu og afsætter yderligere 440 millioner kroner til forlængelse af centrene.

– Grundforskningscentrene spiller en vigtig rolle i den grundlagsskabende forskning. De er med til at bringe dansk forskning i verdensklasse og derigennem styrke de danske uddannelses- og forskningsaktiviteter. Grundforskningscentrene leverer ikke kun en stærk forskningsfaglig indsprøjtning til det enkelte universitet, men gavner også hele forsknings- og uddannelseskæden i Danmark, siger Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteters Rektorkollegium.

“Det største, man kan opnå”
Liv Hornekær, professor på Aarhus Universitet og tidligere modtager af EliteForsk Prisen (i 2016, red.) skal lede ét af de nye grundforskningscentre, der har fået bevilget op til 67,4 mio. kroner. 

– Målet med Center for Interstellar Catalysis er at finde ud af, om livets molekylære byggesten kan dannes i rummet i de områder, hvor nye stjerne og planeter bliver dannet. Det vil vi gøre ved at forsøge at lave molekylerne via katalytiske processer, fortæller professor Liv Hornekær om centeret. 

– Den største udfordring bliver, om vi kan gøre det ved ekstremt lave tryk og temperaturer, fordi det er de betingelser, der er i det interstellare rum – rummet mellem stjernerne. Vi skal helt ned på kun 10 grader over det absolutte nulpunkt (dvs. minus 263 grader celsius), forklarer hun. 

Liv Hornekær, professor på Aarhus Universitet. Foto: Lars Kruse, AU Foto.

I centeret bliver der fire hold forskere, der arbejder med teori, eksperimenter og astronomiske observationer, og Liv Hornekær forventer, at der vil være mellem 40 og 50 ansatte ialt. 

Som forsker er et grundforskningscenter “noget af det største, man kan opnå i Danmark”, fortæller Liv Hornekær:

– Det giver mig mulighed for at adressere de helt store spørgsmål. Med et grundforskningscenter får man så meget manpower, at der er mulighed for virkelig at løfte forskningen og flytte fronten inden for et område. Det er toppen af ens karriere, siger hun.

Liv Hornekær bakkes op af Tine Jess, professor ved Statens Serum Institut, der skal lede Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease (PREDICT).

– Mulighederne i et Grundforskningscenter er næsten uendelige. Vi kommer til at have en forskningsressource på feltet, der ikke findes noget sted i verden. Det gør det muligt at tiltrække forskere fra resten af verden. Visionen er at skabe et særdeles attraktivt internationalt forskningsmiljø, der kan bibringe forskning i verdensklasse i mange år frem, siger professor Tine Jess.  

Tine Jess har forsket i kroniske tarmsygdomme, både i Danmark og USA i de sidste 20 år. Hun skrev sin disputats som 33 årig og blev professor som 39 årig. 

Om sin forskning siger hun: 

– I dag har vi ingen kur for kroniske tarmsygdomme, selvom sygdommene er alvorlige og rammer unge mennesker. Vi kan ikke skræddersy behandlingen til den enkelte patient, fordi vi ikke har nogen biologisk forståelse for, hvordan kroniske tarmsygdomme opstår og forløber, eller hvilken medicin der virker bedst til den enkelte. 

Tine Jess, professor i klinisk epidemiologi, Statens Serum Institut. Foto: Tine Jess.

For nogle år tilbage fik Tine Jess derfor en idé om at kombinere biologi med sundhedsdata på sit felt – for som hun siger: “Hvis vi kan forstå biologien bag de kroniske tarmsygdommes forløb, kan vi i sidste ende give en meget bedre behandling”. 

– Da Grundforskningsfonden havde opslag, vidste jeg, at tiden var inde til at gå efter den vision. Et grundforskningscenter vil gøre det muligt at anvende min forskningsmæssige ekspertise, min ledelseserfaring og mit internationale netværk af samarbejdspartnere til at gøre en betydelig forskel for patienter med kroniske tarmsygdomme i hele verden, fortæller forskeren.

Tine Jess har tidligere været leder af Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse i Region Hovedstaden, men savnede dengang at få opfyldt dine forskningsambitioner: 

– Da jeg havde været leder i Region Hovedstaden i tre år, nåede jeg et punkt, hvor jeg tænkte; jeg kan virkelig godt lide ledelsesrollen, men jeg vil gerne anvende den til dét, jeg brænder allermest for, siger hun og fortsætter;

– Jeg søgte et Grundforskningscenter for at få mulighed for at anvende mine ledelseskompetencer indenfor mit drømmefelt forskningsmæssigt. Jeg skal stadig lige knibe mig i armen i erkendelse af, at det er det, der er ved at ske nu.

133 forsøgte
I den seneste ansøgningsrunde, som er den 10. i rækken, har Grundforskningsfonden modtaget 133 såkaldte interessetilkendegivelser fra forskere. Heraf blev 23 inviteret til at indsende en ansøgning om en bevilling, og ud af dem har fonden nu fundet de 10 ansøgere, der er inviteret til kontraktforhandlinger om etableringen af de nye centre.

Ifølge professor Liv Hornekær er det “en lang ansøgningsproces”, der går forud:

 – Det tager ca. et år fra man skriver den første ansøgning til den endelige afgørelse kommer. Det er også en meget gennemsigtig process, fordi de eksterne evaluatorer ikke er anonyme, og man får mulighed at svare igen på evalueringerne. Det synes jeg er godt. Det hele føles meget transparent, og det er altid rart, når man er en del af det, siger Liv Hornekær, som tilføjer;

– Jeg søgte også for 2,5 år siden, hvor vi ikke fik det. Dengang var fonden også god til at give feedback i sit afslag.

Et grundforskningscenter kan varriere både i størrelse og bevilget beløb fra fonden. Fælles for centrene er, at de leverer forskning i verdensklasse og ledes af en centerleder, der ikke alene skal være en fremragende forsker, men også en visionær leder, skriver fonden. 

Foruden de 10 nye centre, er der for øjeblikket 34 aktive Centers of Excellence. 

Aalborg Universitet og CBS har hver ét center og Syddansk Universitet har to. DTU er involveret i syv, Aarhus Universitet i ni, imens Københavns Universitet er “topscorer” med 13 Centers of Excellence. De sidste to centre administreres af henholdsvis Rigshospitalet og Kræftens Bekæmpelse.