De danske universiteter har aldrig haft flere penge mellem hænderne, end i dag. Og flere penge burde i princippet betyde flere muligheder. Men gennem de senere år har universitetsledere og forskere ofte givet udtryk for, at basismidlerne, som er grundstammen i universiteternes økonomi, er blevet mindre frie.
En “uforholdsmæssig stor del” af universiteternes interne midler bliver i dag “bundet” til de projekter, der tiltrækker penge fra ekstern side, viser en ny undersøgelse fra Tænketanken DEA.
Det betyder, at det økonomiske råderum på universiteterne i stigende grad bliver brugt til at dække de afledte omkostninger af et eksternt forskningsprojekt, for eksempel husleje og andre administrative udgifter. Og det er en udfordring for universiteternes opgave med at løfte deres samlede portefølje af forskningsopgaver, mener analysechefen i DEA:
– For at sikre den frie og uafhængige forskning er det helt afgørende, at universiteterne har et økonomisk råderum, som kan være med til at understøtte forskning, som af flere grunde har svært ved at tiltrække eksterne bevillinger, siger Maria Theresa Norn, analysechef i Tænketanken DEA, og fortsætter;
– Det kan være forskning, som ikke tilgodeses af private fondes fundatser, men også vækstlaget af nye ideer og forskningstalenter, som ikke står stærkt i konkurrencen om de eftertragtede konkurrenceudsatte forskningsmidler,
Spørgsmålet, som DEA rejser med undersøgelsen, er, hvor udbredt den oplevelse er blandt universiteterne selv, og hvad der forklarer den?
Fem forhold udfordrer universiteternes økonomi
En vigtig del af forklaringen er, at der er kommet langt flere eksterne penge til den offentlige forskning på universiteterne.
Andelen af universiteternes indtægter, der stammer fra eksterne bevillinger, udgør i dag 31 procent af universiteternes samlede indtægter. Det svarer til både basistilskuddet til forskning og uddannelsesstilskuddet til universiteterne.
Oplevelsen af, at der et mere udfordret økonomisk råderum, skal dog forklares med en samlet effekt af fem forhold, viser DEA’s undersøgelse.
– For det første har både politiske beslutningstagere og universiteterne ønsket at øge universiteternes eksterne midler i takt med et stigende udbud af eksterne forskningsmidler fra især de private danske fonde og EU, som danske forskere har haft voksende succes med at hjemtage midler fra, lyder den ene forklaring.
Pengene har bidraget til, at dansk forskning har fået en meget stærk international position, men medfører altså også, at stadig flere af basismidlerne bliver bundet til aktiviteter og forskningsmiljøer, der kan tiltrække ekstern finansiering.
En anden forklaring er, at “de betydelige investeringer i forskning og uddannelse under Globaliseringsstrategien i 2007-2012” er blevet afløst af et stagnerende basistilskud og har været påvirket af omprioriteringsbidraget, der dog nu er afskaffe, siden 2016.
For det tredje er der både kommet flere studerende, og et faldende taxametertilskud per studerende, og det har skabt udfordringer i universitetssektoren i form af underfinansierede uddannelser, som blandt nogle skal understøttes med basismidler.
Den fjerde forklaring er, at nogle universiteter har oplevet huslejestigninger, samtidig med at både antallet af forskere og udgifterne til forskning generelt er vokset inden for nogle områder.
Endeligt peger DEA på, at universiteterne skal løfte “en voksende portefølje af opgaver, herunder styrke nyttiggørelsen af forskningsresultater og samspillet med det omgivende samfund”. Desuden skal de “implementere politiske reformer” og “efterleve politiske krav om dokumentation af aktiviteter og resultater på universiteterne”.
Tre anbefalinger, hvis vi skal undgå ”forskerhoteller”
På baggrund af de fem forklaringer, DEA er fundet frem til, kommer Tænketanken med nogle konkrete anbefalinger, der henvender sig til både universitetsledere, forskningsfinansierende fonde og politikere.
Rådene til universitetsledelse handler især om at skabe større transparens omkring de omkostninger, der er forbundet med et eksternt finansieret forskningsprojekt.
Det gælder også forskerne, da de skal give “så retvisende et billede som muligt” af, hvilke omkostninger, der er forbundet med det projektet, man ansøger om en ekstern bevilling til. På den måde får universitetslederne et bedre grundlag for at vurdere, om økonomien i projektet er “hensigtsmæssig”.
Anbefalingerne til de forskningsfinansierende fonde handler især om at vedligeholde dialogen med universiteterne. Heriblandt at fortsætte dialogen i det såkaldte Forum for Forskningsfinansiering, hvor nøgleaktører inden for dansk forskningsfinansiering mødes to gange årligt med Uddannelses- og Forskningsministeren for bordenden.
Læs også: Forum for Forskningsfinansiering mødes for første gang
DEA anbefaler desuden, at fondene bidrager til at støtte forskning, der er bredt forankret på universitetet – og være opmærksomme på, at der ikke bliver en “uhensigtsmæssig koncentration af eksterne forskningsmidler”.
Det bedste, politikerne kan gøre, er at sikre stabile rammer omkring universiteternes økonomi, for eksempel ved at øge basisbevillingerne, mener DEA, men også ved at lave længere forlig omkring forskningsreserven, der i dag er til forhandling hvert år.
Desuden bør politiske beslutningstagere være opmærksomme på, hvordan reformer på uddannelsesområdet også påvirker ressourcerne til forskning.
– Uden tilstrækkelig handling risikerer vi, som flere universitetsledere udtrykker bekymring for, at de danske universiteter får karakter af ”forskerhoteller”, hvor basismidler anvendes hovedsageligt til at understøtte eksternt finansierede aktiviteter, skriver DEA.
Læs samtlige anbefalinger fra Tænketanken DEA her.
Tænketanken påpeger desuden, at universitetslederne selv har et stort ansvar for at skabe et økonomisk råderum, for eksempel ved at nedbringe eller udskyde omkostninger eller ved at øge indtægter til, at deres institutioner kan skabe et større råderum.
– Det er også universitetslederne, som vælger, hvordan råderummet skal anvendes, påpeges det i rapporten.
Universitetssektoren har ikke reagere effektivt eller i tide på de ændrede økonomiske vilkår, blandt andet fordi konsekvenser kun gradvist har vist sig, lyder forklaringen fra universitetsledere, der har deltaget i undersøgelsen.
De glæder sig derfor over, at “flere toneangivende private fonde [har] åbnet op for at dække en bredere vifte af specificerede og i nogle tilfælde også uspecificerede udgifter forbundet med de projekter, de støtter”.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er en del af et større samarbejde mellem Tænketanken DEA og Institut for Regnskab ved CBS, som er støttet af Novo Nordisk Fonden. Nærværende undersøgelse er dog udarbejdet af DEA, og DEA alene bærer ansvaret for dens resultater og konklusioner.
