Da stemmerne torsdag aften var blevet talt op, havde Videnskabernes Selskab fået en ny præsident. Nu træder en ny person i historiske fodspor i den mere end 275 år gammel institution; lige fra Kong Christian VIII og Niels Bohr – og senest professor ved Niels Bohr Institutet Mogens Høgh Jensen.
Professor Marie Louise Nosch lægger ikke skjul på sin glæde – og ydmyghed – omkring udnævnelsen:
– Jeg er glad for den tillid, medlemmerne har vist mig, og jeg glæder mig til denne nye opgave i en traditionsrig og prestigefyldt institution, hvor videnskabens helte og heltinder har haft deres gang, siger hun.
Marie Louise Nosch er 50 år, antikhistoriker og tekstilforsker, og har siden 2009 været ansat som professor ved Københavns Universitets Saxo-Institut. Hun sidder i Velux Fondens bestyrelse, og hun har gennem sin karriere brugt mere end 13 år i udlandet på at studere og forske, primært i Frankrig, Italien og Østrig. Herhjemme har hun ledet grundforskningscentret Centre for Textile Research, været næstformand for Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFIR) og tillige rådgivet den tyske regering om grundforskningsfinansiering.
Hun er derfor godt klædt på til præsidentposten, der både er politisk, formidlende og repræsentativ:
– Vi lever netop nu i en tid, hvor samfundet i høj grad efterspørger videnskab, og Selskabet samler netop faglig viden på tværs af alle fag. Selskabet kæmper for grundvidenskaben og understøtter de tværvidenskabelige samarbejder, og det samme står jeg for i mit videnskabelige virke, siger Marie Louise Nosch, der har været medlem af Videnskabernes Selskab siden 2017.
Understøtte moderne udvikling
Videnskabernes Selskab har gennem de senere år været igennem en – med selskabets egene ord – modernisering, som blandt andet handler om at skabe langt flere formidlende aktiviteter: arrangementer ved Folkemødet på Bornholm, åbent hus på Kulturnatten, fejring af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen, og tillige et øget fokus på politisk og mediemæssig gennemslagskraft.
Jeg håber, at også politikere og journalister i de kommende år vil bruge Selskabet som en ressource til faglige diskussioner for at træffe kloge vidensbaserede beslutninger
Den udvikling håber den nye præsident at kunne understøtte, ligesom hun generelt ønsker sig et endnu mere udadgående Selskab.
– Vi oplever, at borgerne efterspørger mere viden og videnskab, og Selskabets medlemmer deler gerne ud af viden og indsigter, både om akutte, aktuelle temaer som covid-19 eller om grundforskningens vidunderlige verden. Jeg håber, at også politikere og journalister i de kommende år vil bruge Selskabet som en ressource til faglige diskussioner for at træffe kloge vidensbaserede beslutninger, udtaler den nye præsident.
I 2009 modtog Marie Louise Nosch EliteForsk-prisen som den første kvindelige forsker. Hun er desuden modtager af forskningspriser fra Einar Hansens Forskningsfond, Dansk Magisterforening samt modtager af Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2019.
Læs også: Dronning Margrethe ll’s Videnskabspris går til tekstilforsker.
Valget af en ny præsident skulle egentlig være afholdt i maj, men blev på grund af covid-19 udsat til september. Den nye præsident tiltræder sit embede pr. dags dato, oplyser selskabet.
Marie Louise Nosch tager over efter professor ved Niels Bohr Institutet Mogens Høgh Jensen, der har bestridt det ærefulde hverv siden 2016, og som i øvrigt har været generalsekretær i Selskabet fra 2012-2016.
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























