Allerede for godt 2 uger siden blev regeringens udspil til fordelingen af dette års forskningsreserve, der er forøget med 440 mio. kr. i forhold til 2016, offentliggjort.
Der uddeles hvert år godt 22 mia. offentlige kroner til forskning i Danmark, og forskningsreservens ene milliard er altså blot en lille, men vigtig del af det samlede budget.
Her falder pengene
Mest bemærkelsesværdigt er det, at Danmarks Innovationsfond næsten får fordoblet sit budget i 2018 ifht. 2017 – fra 181 til 360 mio. Pengene skal gå til grøn vækst, bedre sundhed og nye teknologiske muligheder.
En udvikling underdirektør for forskning i DI Charlotte Rønhof hilser velkommen:
– Vi synes overordnet, det ser rigtig fornuftigt ud. Der er kommet en meget fin balance, og vi er glade for, at Innovationsfonden bliver løftet– selvom der stadig er et godt stykke op til tidligere års niveau. Desuden sætter vi pris på, at energiområdet (EUDP) bliver løftet, mens vi er kede af, at man ikke rigtig fik løftet miljøområdet (MUDP). Vi har brug for at løfte begge områder markant i fremtiden.
Til EUDP er der afsat 200 mio, mens 45 mio. kr. er øremærket udviklings- og demonstrationsprogrammer på miljøområdet. I alt er der afsat 270 mio kr til MUDP, hvilket er en forøgelse på godt 80 mio ifht. sidste års fordeling.
Ligesom DI er rektor på Aalborg universitet, Per Michael Johansen glad for både de flere penge i den samlede pulje og uddelingens fokus på energi:
– AAU er glade for, at der kommer flere penge til forskningen, især i energiteknologi, hvor AAU er blandt de bedste i verden. Men der er et stykke op til den milliard kroner, der blev investeret for nogle år siden i området, siger han.
Få universiteter tilgodeses
Danmarks Frie Forskningsfond, hvor en del af den humanistiske forskning ligger, får et løft på godt 60 mio. kr. til i alt 205 mio. kr., der primært skal gå til forskningsområder som ”mennesker og samfund” og “forskning i læring og uddannelseskvalitet”.
Endvidere bliver der givet en række ”mindre” beløb til forskelligartede satsninger fra ”early warning”- forskning til ”Fonden for Entreprenørskab”. Bemærkelsesværdig er det, at CBS, AAU og ITU som de eneste universiteter får øget deres basisforskningsmidler med mellem 25 mio. kr. og 5 mio. kr.
Rektor Per Michael Johansen fra Aalborg universitet er selvsagt glad, for de 10 mio. kr. der tilfalder universitetet, og som han mener, er en anerkendelse af en tidligere skævvridning af basisforskningsmidlerne:
– Det er et lille, men positivt skridt på vejen til at give universiteterne lige muligheder for at bedrive kvalitetsforskning, siger Per Michael Johansen
Bred politisk enighed
Det er gået hurtigt med at få den brede politiske aftale med partierne spændende fra SF til DF på plads, og der er generelt kun mindre omfordelinger ifht. regeringens oprindelige udspil.
Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind er glad for aftalen:
– …Med aftalen i dag kan vi se frem til ny viden, som på mange måder kan gøre vores samfund og vores hverdag endnu bedre, siger Søren Pind blandt andet i en pressemeddelelse.
Henrik Dahl, fra Liberal Alliance er godt tilfreds med prioriteringen af den frie forskning, selv om man måske kan diskutere hvor ”fri” den er, når Danmarks Frie Forskningsfond fx. får 20 mio. kr. øremærket til uddeling til forskning i ”tidlig indsats”:
– Det er en god aftale, vi har indgået, som prioriterer den frie forskning højt. Det gør det muligt at støtte den frie og kritiske tanke og nye originale ideer blandt danske forskningstalenter, siger han.
Dermed er han på linje med de Radikales Sofie Carsten Nielsen:
-… jeg er godt tilfreds med fordelingen af forskningsreserven i år som både tilgodeser den målrettede forskning i Danmarks innovationsfond til grøn vækst, sundhed og velfærd og flere midler til den frie forskning, siger hun.
Fremtiden er teknisk
Selv om man hos DI er fint tilfredse med uddelingen, lægger Charlotte Rønhof ikke skjul på at Dansk Industri i fremtiden ønsker sig mere fokus på den tekniske forskning, selvom området har fået et løft med den nye aftale:
– Vi ligger lavere i Danmark end andre OECD-lande ifht hvor meget vi investerer i teknisk forskning. Når det er interessant, så er det fordi, at hver gang vi har spurgt forskningstunge virksomheder i Danmark, så er det her, de peger på, vi i særlig grad skal investere i fremtiden. Aftalen her tilfører den tekniske forskning lidt flere midler, men vi er langt fra i mål, slutter Charlotte Rønhof.
I de kommende år stiger forskningsreserven fra 1.010 mio. i år til 1,2 mia. næste år, med et kæmpe hop til 2,8 mia i 2020 til 3 mia. i 2021.
