Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Samfund

Ung forsker skoser politikere for nedskæringer

– De beder os om at hjælpe, men samtidig skærer de i bevillingerne, siger postdoc Cecilie Kobek-Kjeldager ved AU’s Institut for Husdyrvidenskab.

Postdoc Cecilie Kobek-Kjeldager. Foto: Privat.

168 yngre forskere sendte mandag et åbent brev til fem ministre, hvori de udtrykker deres bekymringer over de fortsatte nedskæringer i bevillingerne til den forskningsbaserede myndighedsbetjening på Aarhus Universitets klima- og miljøforskning.

– Politikerne beder os om at hjælpe dem, men samtidig skærer de i bevillingerne. Det hænger ikke sammen, siger Cecilie Kobek-Kjeldager om myndighedernes fortsatte brug af forskningsbaserede myndighedsbetjening. 

Læs også: 168 unge forskere: Stop nedskæringer på klima- og miljøforskningen

Cecilie Kobek-Kjeldager er postdoc ved universitetets Institut for Husdyrvidenskab. Hun har sammen med Esben Øster Mortensen, videnskabelig assistent ved Institut for Agroøkologi, og Joachim Audet, forsker ved Institut for Bioscience, taget initiativ til det åbne brev. 

I det åbne brev skriver de yngre blandt andet, at skiftende regeringer har skåret næsten 30 procent i bevillingerne fra 2009 til i dag: “Det betyder, Aarhus Universitet igen i foråret 2021 skal afskedige nøglemedarbejdere inden for klima- og miljøforskningen. De mest erfarne medarbejdere er blevet bedt om “frivillig” pensionering, og de yngre medarbejdere mister modet til en fremtid i forskningen.”

Har politikerne ikke ret til at prioritere økonomisk?

– Det er politikernes opgave at prioritere. Men folk i samfundet skal orienteres om, at der ikke er overensstemmelse mellem politikernes fortællinger om, at teknologi og forskning skal hjælpe os ud af klimakrisen og nedskæringerne i den forskningsbaserede myndighedsbetjening, siger Cecilie Kobek-Kjeldager. 

Regeringen og Folketinget har sat et mål om at sænke CO2-udledningen i 2030 med 70 procent sammenlignet med 1990. Derudover skal Danmark være klimaneutralt i 2050.

De 168 yngre forskere mener, at forskningen ved Aarhus Universitet “er central for at sikre vidensgrundlaget bag de politiske beslutninger”. Samtidig mener de, at politikernes beslutninger er truffet på et forkert grundlag.

“Det er naivt at tro, at flere nedskæringer er en farbar vej til at nå målene om 70 procent reduktion i udledningen af klimagasser eller 30 procent beskyttet natur i 2030,” lyder det.

Datoen sat for fyringer

Science Report kunne fredag skrive, at Aarhus Universitet 17. maj vil pege på de personer, der skal fyres i forbindelse besparelserne. 

– Besparelserne har over de seneste ti år betydet, at området har været underfinansieret, og Aarhus Universitet har måttet tilføre ekstra midler for at kunne opretholde forskningsområderne, som er en del af aftalen med myndighederne. Det går ikke længere, og derfor har vi gennemført en større sparerunde, hvor afskedigelser ulykkeligvis ikke kan undgås, skrev dekan Eskild Holm Nielsen i en mail til Science Report.

Læs mere: Aarhus Universitet sætter dato for klimafyringer

Han oplyste videre, at universitetet forhandler om frivillige fratrædelser. Dekanen var samtidig meget klar omkring besparelserne på myndighedsbetjening. 

– Smertegrænsen er overskredet. Universitetet har ikke mulighed for at medfinansiere myndighedsaftalerne, hvilket faktisk heller ikke er meningen med de aftaler, lød det fra Eskild Holm Nielsen.

Forsiden lige nu:

Forskningens fagfællebedømmelser er blevet en problematisk flaskehals

EVALUERING. Peer review-systemet er hårdt belastet med ventetider, som er eksploderet. Forskningen står med et dobbelt problem, mener forsker, da dets rolle aldrig været vigtigere i en tid, hvor troværdigheden udfordres af AI, preprints og voksende usikkerhed.

Forskere til fonde og universiteter: Samfundsrelevans kræver mere end gode intentioner

DEBAT. Det er på alle måder positivt, at CoARA-initiativet lægger op til et bredere forskningsværdi, lyder det fra to KU-forskere, som dog advarer mod uklare forventninger til samfundsrelevans. Hvis reformen skal lykkes, kræver det skarpere begreber, opkvalificering af forskere og mere viden om, hvad der faktisk skaber effekt.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder

INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading