Aarhus Universitet vil 17. maj pege på de personer, der skal fyres i forbindelse besparelserne på universitetets klima- og miljøforskning. Netop nu forhandles om frivillige fratrædelser.
Det oplyser dekan Eskild Holm Nielsen fra Aarhus Universitet til Science Report.
– Besparelserne har over de seneste ti år betydet, at området har været underfinansieret, og Aarhus Universitet har måttet tilføre ekstra midler for at kunne opretholde forskningsområderne, som er en del af aftalen med myndighederne. Det går ikke længere, og derfor har vi gennemført en større sparerunde, hvor afskedigelser ulykkeligvis ikke kan undgås, skriver dekan Eskild Holm Nielsen i en mail til Science Report.
Han var i dag vært ved et møde på Risø, hvor han gennemgik konsekvenserne for den grønne omstilling af de årlige to procent besparelser på miljø- og fødevareområdet. Blandt gæsterne var blandt andre Roskildeborgmester Tomas Breddam (S) og folketingsmedlem Mette Gjerskov (S).
Smertegrænsen overskredet
Hvor man på uddannelsesområdet har fjernet omprioriteringsbidraget, så gør besparelsen sig stadig gældende, når det kommer til myndighedsbetjening.
– Smertegrænsen er overskredet. Universitetet har ikke mulighed for at medfinansiere myndighedsaftalerne, hvilket faktisk heller ikke er meningen med de aftaler, lyder det fra Eskild Holm Nielsen.
Siden 2009 er bevillingerne til myndighedsområdet faldet med omkring 150 millioner kroner. Nedskæringerne står til at fortsætte de kommende år.
– Vi står overfor en grøn omstilling, som kræver viden, overvågning og dokumentation, hvis det skal lykkes. Derfor giver det mening at standse de årlige nedskæringer på området, så de forskningskompetencer der findes bliver opretholdt og udnyttet, lyder det fra Eskild Holm Nielsen.
Besparelser rammer bredt
Institutterne, der står overfor at skulle spare 34 millioner kroner fra 2022, hører til under fakultet Technical Sciences, som blandt andet rummer Institut for Agroøkologi, Institut for Bioscience, Institut for Miljøvidenskab og Institut for husdyrvidenskab. Flere af fakultetets institutter har kontrakter om at levere forskningsbaseret myndighedsbetjening. Det er disse kontrakter, der siden 2009 har været underlagt et årligt omprioriteringsbidrag, hvor midlerne til myndighedsbetjeningen hvert år er blevet reduceret med to procent.
Bevillingen fra Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri falder således fra 348 millioner kroner i 2021 til 322 millioner kroner.
Forsiden lige nu:
Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience
DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.
Forskere har overladt klimafortællingen til filminstruktør: -Vi er ikke selv i stand til, at det føles nært for folk
FORMIDLING. En forskningsgruppe nåede frem til den erkendelse, at fakta og klassisk forskningsformidling ikke flytter nok. Filmen ‘Ilden, vandet, jorden, luften’ er er resultat af et samarbejde med filminstruktør Phie Ambo og et ønske om at gøre klimaforandring mere nærværende og håndgribelige.
Ønskes: En forskningsminister med ambitioner for den private forskning
DEBAT. Der er brug for større ambitioner på forskningsområdet og ikke mindst for at styrke vilkårene for de iværksættere og virksomheder, som bringer nye innovative løsninger til markedet. Inden for life science haster det i særlig grad, for vi sakker lige så langsomt bagud i Danmark, lyder det.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
