Aarhus Universitet vil 17. maj pege på de personer, der skal fyres i forbindelse besparelserne på universitetets klima- og miljøforskning. Netop nu forhandles om frivillige fratrædelser.
Det oplyser dekan Eskild Holm Nielsen fra Aarhus Universitet til Science Report.
– Besparelserne har over de seneste ti år betydet, at området har været underfinansieret, og Aarhus Universitet har måttet tilføre ekstra midler for at kunne opretholde forskningsområderne, som er en del af aftalen med myndighederne. Det går ikke længere, og derfor har vi gennemført en større sparerunde, hvor afskedigelser ulykkeligvis ikke kan undgås, skriver dekan Eskild Holm Nielsen i en mail til Science Report.
Han var i dag vært ved et møde på Risø, hvor han gennemgik konsekvenserne for den grønne omstilling af de årlige to procent besparelser på miljø- og fødevareområdet. Blandt gæsterne var blandt andre Roskildeborgmester Tomas Breddam (S) og folketingsmedlem Mette Gjerskov (S).
Smertegrænsen overskredet
Hvor man på uddannelsesområdet har fjernet omprioriteringsbidraget, så gør besparelsen sig stadig gældende, når det kommer til myndighedsbetjening.
– Smertegrænsen er overskredet. Universitetet har ikke mulighed for at medfinansiere myndighedsaftalerne, hvilket faktisk heller ikke er meningen med de aftaler, lyder det fra Eskild Holm Nielsen.
Siden 2009 er bevillingerne til myndighedsområdet faldet med omkring 150 millioner kroner. Nedskæringerne står til at fortsætte de kommende år.
– Vi står overfor en grøn omstilling, som kræver viden, overvågning og dokumentation, hvis det skal lykkes. Derfor giver det mening at standse de årlige nedskæringer på området, så de forskningskompetencer der findes bliver opretholdt og udnyttet, lyder det fra Eskild Holm Nielsen.
Besparelser rammer bredt
Institutterne, der står overfor at skulle spare 34 millioner kroner fra 2022, hører til under fakultet Technical Sciences, som blandt andet rummer Institut for Agroøkologi, Institut for Bioscience, Institut for Miljøvidenskab og Institut for husdyrvidenskab. Flere af fakultetets institutter har kontrakter om at levere forskningsbaseret myndighedsbetjening. Det er disse kontrakter, der siden 2009 har været underlagt et årligt omprioriteringsbidrag, hvor midlerne til myndighedsbetjeningen hvert år er blevet reduceret med to procent.
Bevillingen fra Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri falder således fra 348 millioner kroner i 2021 til 322 millioner kroner.
Forsiden lige nu:
Stort millionbeløb til forskning i menneskets opfindelse af ’værdi’
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan værdi opstod som koncept for første gang i menneskets historie. Det sker, efter at seniorforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet modtager en bevilling på 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd.
Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.
I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed i akademia, mener forskere fra DIIS.
Seneste artikler:
Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.
Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.
Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
