Hvad betyder det egentlig at vokse op i en udkantskommune? Dette spørgsmål har forsker og ph.d.-stipendiat Rolf Lyneborg Lund fra Aalborg Universitet undersøgt. Svaret er, at de 18-30 årige fra landets udkantskommuner får et højere uddannelses- og indkomstniveau end andre unge, når de flytter til storbyerne.
”De danske udkantskommuner får oftest skudt i skoene, at de har økonomiske problemer, et lavt uddannelsesniveau, massive sociale problemer og høj arbejdsløshed”, fortæller Rolf Lyneborg Lund.
Hans forskning viser, at på nogle områder forholder dette sig stik modsat. Når det gælder uddannelsesniveau, fastholdelses af job og lønindtægt klarer de unge fra Udkantsområderne sig langt bedre i storbyerne end andre unge tilflyttere.
Ifølge Rolf Lyneborg Lund kan en mulig forklaring på dette være, at der er tale om en særlig gruppe af unge, da flytningen alene er ressourcekrævende. Men hvis de dygtigste unge fra yderkommunerne flytter til storbyerne, hvad så med dem der ikke flytter fra deres hjemkommune i Udkantsdanmark?
Tallene fra undersøgelsen viser, at hvis unge fra udkantskommunerne og storbyerne vælger at blive i deres hjemkommuner, så tager unge fra Udkantsdanmark igen førertrøjen. De har 6,5 % højere indkomst og i gennemsnit fem dages mindre ledighed. Omvendt viser undersøgelsen også, at unge fra udkantskommunerne i gennemsnit får et års kortere uddannelse, end unge fra storbyerne.
Dette mener Rolf Lyneborg Lund åbner op for en helt ny diskussion af, hvorvidt uddannelse er løsningen for hele Danmarks befolkning, når det drejer sig om job og beskæftigelse, “En stor del af den politiske diskussion om videnssamfundet centrerer sig om vækst gennem viden, men det er tydeligt, at udkanten er fint konkurrencedygtig med byerne på mere end blot viden”.
Forsiden lige nu:
BNP fortæller ikke altid hele historien. Nu skal forskere sætte tal på trivsel, demokrati og natur
NY FORSKNING. Regeringen vil have trivsel, klima, natur og social sammenhængskraft til at fylde mere i den samfundsøkonomiske debat. Nu vil tænketanken WELA samle danske forskere til at udvikle en model, der kan vise sammenhænge, som traditionelle økonomiske regnemodeller har svært ved at indfange.
Hans Bonde dømt for videnskabelig uredelighed: Opdigtede falske kilder med AI
FORSKNINGSPRAKSIS. Den anerkendte idrætsprofessor er af blevet kendt videnskabeligt uredelig for at konstruere opdigtede kilder og tekststykker. Det er første gang, Nævnet for Videnskabelig Uredelighed når til den konklusion i en sag om AI – samtidig med at falske referencer er i kraftig vækst i den internationale forskning.
Danmarks længst siddende overvismand takker af
NYT JOB: Carl-Johan Dalgaard forlader posten som overvismand efter seks år og sætter dermed punktum for en 12 år lang periode i De Økonomiske Råds formandskab. Nu overtager Jakob Roland Munch rollen, mens Morten Overgaard Ravn træder ind som nyt medlem af vismandskollegiet.
Seneste artikler:
Ingeniørforening til arbejdsgivere: “Mand jer op” og betal kvinderne, hvad de er værd
LØNFORSKEL. Nyuddannede kvindelige ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater får i gennemsnit knap 1.200 kroner mindre om måneden end deres mandlige kolleger i den private sektor. Det viser nye tal fra Ingeniørforeningen IDA.
Efter fire et halvt år: Fødevarestyrelsen kritiserer Danish Crown for greenwashing
GREENWASHING. Fødevarestyrelsen slår fast, at Danish Crowns kampagne med “Klimakontrolleret gris” var vildledende. Men sagen har trukket så længe ud, at den ikke fører til bøde.
Svinevalget: Med 20 millioner visninger gjorde han grisene til en folkesag
SVINEVALG. Med en strøm af videoer, der gik viralt, og et målrettet arbejde med politikere bag kulissen var Henrik Vindfeldt med til at gøre svineproduktionen til et af valgkampens største emner.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
