Da Forum for Forskningsfinansiering blev sat i verden for snart to år siden, var én af de første ting på do-to-listen, at der skulle gøres noget ved problemet med universiteternes indirekte omkostninger, også kaldet ’overhead’.
Udfordringen med overhead er, at hver gang en privat fond giver penge til et forskningsprojekt på et universitet, følger der nogle udgifter med i pakken – for eksempel til husleje, varme, it-drift og vedligeholdelse af de bygninger, forskningen skal bedrives i – som fondene kun i begrænset omfang er villige til at dække.
Derfor har der længe været et ønske om en fælles overhead-model, der fordeler omkostningerne mellem fonde og universiteter.
Tidligere har direktøren for én af de store erhvervsdrivende fonde, Lundbeckfonden, udtalt til Science Report, at udviklingen af en model bør ske på universiteternes initiativ:
– Jeg synes, det er helt rimeligt, at universiteterne tager initiativ til at starte den dialog – det er trods alt dem, der kender omkostningerne. Vi har behov for noget information, men vi har også et ønske og en vilje om at finde en model, som direktør Lene Skole tidligere har udtalt til Science Report.
Efter lang tids venten ser det nu ud til, at universiteterne er klar med deres bud på en model, skriver fundats.dk.
– Vi har en model parat, som på en transparent måde kan vise de omkostninger, der er i forbindelse med forskningsprojekter. Og vi vil rigtig gerne drøfte den med parterne i Forum for Forskningsfinansiering, siger Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter, til mediet.
Venter på ministeriet
Selvom modellen er klar til at blive drøftet, er møderne i Forum for Forskningsfinansiering for tiden sat på standby af Uddannelses- og Forskningsministeriet på grund af corona-situationen.
– Vi har sådan set en model klar, som vi gerne vil præsentere for fondene. Så man kan sige, at vi har gjort vores hjemmearbejde. Vi afventer en ny mødedato med en vis tålmodighed, fordi der lige nu er en ekstraordinær situation. Men vores tålmodighed løber selvfølgelig også tør på et tidspunkt, for det haster at komme videre med samarbejdet, siger Jesper Langergaard til fundats.dk.
Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har nedsat Forum for Forskningsfinansiering. Det skete da Søren Pind (V) var minister, imens det var under Tommy Ahlers’ (V) ministertid, det første møde blev afholdt.
Det er ministeriets departementschef, Hanne Meldgaard, der er formand for forummet. De øvrige medlemmer er: Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, Carlsbergfondet, Villum Fonden, Velux Fonden, Danmarks Frie Forskningsfond, Innovationsfonden, Grundforskningsfonden samt rektorerne fra landets otte universiteter.
Tidligere beregninger fra danske universiteter har peget på, at universiteternes indirekte omkostninger kan ende helt oppe omkring, hvad der svarer til knap 90 procent af bevillingen.
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultetet på Københavns Universitet har lavet en beregning, der viser, at hver gang fakultetet modtager 1 krone i forskningsstøtte, for eksempel fra en fond, koster det universitetet 87 øre i følgeomkostninger. Det vil altså sige en overhead på 87 procent.
Imens de offentlige forskningsfonde dækker 44 procent af de indirekte forskningsomkostninger, er det forskelligt hvor meget overhead, de private fonde er villige til at dække. Blandt andet fordi, der mangler en model, som skaber transparens omkring universiteternes udgifter, lyder argumentet.
Læs også: Novo Nordisk Fonden vil højst betale 5 pct. overhead.
I Sverige er universiteterne og de private fonde lykkedes med at udarbejde en overhead-model, som alle er accepteret af både fonde og universiteter.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























