penge & Navne

Novo Nordisk Fonden vil højst betale 5 pct. overhead

Novo Nordisk Fonden vil højst dække indirekte omkostninger, i forbindelse med forskningsprojekter på universiteterne, for hvad der svarer til fem procent af bevillingen, fortæller fondens adm. direktør

Af - 4. marts

Adm. direktør i Novo Nordisk Fonden, Birgitte Nauntofte. Foto: Novo Nordisk Fonden

Selvom private fondes støtte til dansk forskning i disse år når historiske højder, er Novo Nordisk Fonden for alvor ved at løbe fra de andre fonde.

På grund af de sidste 15 års eksplosive vækst i Novo-regi, har Novo Nordisk Fonden besluttet at firedoble sine donationer til dansk forskning, så de når op på 5 mia. kroner om året. Samtidig vil fonden udvide sit støtteområde markant, så pengene til forskning når bredt ud.

I forlængelse af de private fondes voksende støtte til den offentlige forskning, er der opstået en udfordring for landets universiteterer, der står med regningen for de indirekte omkostninger, også kaldet for “overhead”, der følger med et forskningsprojekt.

Da Novo Nordisk Fonden forventer at uddele op mod 5 mia. om året til forskningsprojekter på landets universiteter, har Science Report spurgt adm. direktør Birgitte Nauntofte, hvordan fonden forholder sig til overhead.

– Ud over selve forskningsbevillingen, kan der endvidere hos os søges om op til fem procent af bevillingen til økonomistyring og opfølgning, lyder det i et skriftligt svar fra Birgitte Nauntofte.

Novo Nordisk Fonden vil med andre ord højst dække indirekte omkostninger for, hvad der svarer til fem procent af bevillingen.

Op til 90 pct. overhead

Udfordringen med overhead-omkostningerne er, at hver gang en privat fond giver penge til et forskningsprojekt på et universitet eller universitetshospital, følger der nogle udgifter for universitetet med i pakken – for eksempel til husleje, varme, it-drift og vedligeholdelse af de bygninger, hvor forskningen finder sted.

Med den voksende støtte fra de private fonde generelt, betyder det også flere forskningsprojekter på universiteterne, og dermed også flere indirekte omkostninger, som universitetet skal finde penge til.

Diskussionen går derfor på, hvorvidt den type udgifter, som altså samlet kaldes for ”overhead”, bør dækkes af universitetets hårdt trængte basismidler eller af de fonde, der finansierer selve forskningsprojektet.

Tidligere beregninger fra danske universiteter peger på, at universiteternes indirekte omkostninger kan ende helt oppe omkring, hvad der svarer til knap 90 procent af bevillingen.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultetet på Københavns Universitet har lavet en beregning, der viser, at hver gang fakultetet modtager 1 krone i forskningsstøtte, koster det dem 87 øre i følgeomkostninger. Det vil altså sige en overhead på 87 procent.

Ifølge Birgitte Nauntofte støtter fonden ”gerne en lang række af de omkostninger, der ligger i forlængelse af et forskningsprojekt”.

– Det kan fx være bench fees, service kontrakter, drifts-og vedligeholdelsesomkostninger for udstyr, IT-omkostninger, kontorhold eller andre serviceydelser. Det afgørende for os er, at vi ved, hvad det er, vi støtter, og at det har med det konkrete forskningsprojekt at gøre, skriver direktøren.

Et supplement
I 2016 blev der forsket for mere end 2,7 mia. kroner på de danske uddannelses- og forskningsinstitutioner på baggrund af penge fra private fonde, viser de seneste tal på området.

 

Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet

Det er en stigning på 150 procent siden 2008, og med Novo Nordisk Fondens voksende indflydelse, tyder det på, at kurven vil stige de kommende år.

– I de kommende år udbreder vi vores støtte til flere nye forskningsområder. Derved håber vi, at vi kan bidrage positivt til dansk forskning i endnu højere grad, end vi gør i dag, siger Birgitte Nauntofte og tilføjer;

– Vores rolle er at være et supplement til den offentlige støtte til forskning. Både nu og i fremtiden. Vi håber, at vi kan give et betydende bidrag til gavn for både dansk forskning og for samfundet ved at finansiere forskningsprojekter eller andre initiativer, som ellers ikke ville være mulige.

Er det rimeligt at kalde et årligt uddelingsniveau på 5 mia. kroner for ”et supplement eller bidrag”? Er Novo Nordisk Fonden ikke allerede en central finansieringskilde, der har mulighed for at sætte dagsordenen?

– Selvom vi planlægger at øge vores bevillinger til forskning, ser vi stadig vores støtte som et supplement til den offentlige støtte, ikke som en erstatning herfor. Der er ingen garanti for, at vi altid vil kunne opretholde et så højt uddelingsniveau, lyder svaret fra Birgitte Nauntofte.

Når Novo Nordisk Fonden ikke kan garantere at kunne opretholde så højt et uddelingsniveau, skyldes det, at fondens muligheder for at uddele penge afhænger af, hvordan virksomhederne Novo Nordisk og Novozymes klarer sig.

FORMAND FOR NOVO NORDISK FONDEN VIL BREDE FONDENS VIRKE UD

Svenske tilstande
I en anden af de store private fonde, Lundbeckfonden, er man villig til at tage op til 10 procent af en forskningsbevillings størrelse i overhead.

– Vi er kommet frem til, at vi kan dække op til 10 procent, fordi det, mener vi, må være et ganske fornuftigt beløb til at dække de indirekte omkostninger, har fondens adm. direktør Lene Skole tidligere fortalt til Science Report.

Hun mener ikke, at vi i Danmark endnu har en klar definition af, hvad overhead egentlig er, og hvilke omkostninger, der indgår heri. Derfor er de 10 procent, som fonden er villig til at dække, Lundbeckfondens bud på, hvordan omkostningerne skal fordeles mellem fond og universitet.

Fra forskellige sider af bordet er der et håb om, at fonde og universiteter bliver enige om en dansk ”overhead-model”. I Sverige er universiteterne og de private fonde lykkedes med at nå frem til en overhead-model, som alle kan acceptere.

Hvad angår den nuværende overhead-udfordring herhjemme, mener Birgitte Nauntofte ikke, at det er Novo Nordisk Fondens ”opgave at overtage dele af den statslige finansiering af landets universiteter”.

Hun anerkender imidlertid, at der med øget indflydelse følger et større ansvar, som fonden er sig bevidst:

– Vi er bevidste om, at der med vores øgede bevillinger også følger et stort ansvar. Vi har en tæt og løbende dialog med de institutioner, som vi er med til støtte. Det er centralt for vores legitimitet. Det er også centralt, at vi er transparente om, hvad vi gør, fortæller Birgitte Nauntofte.

Tags: