Vi skal forske i 10 teknologier på energiområdet for at nå dansk klimamål

Hvad kan det bedst svare sig for Danmark at forske i, hvis vi skal skabe vækst på energiområdet og nå regeringens klimamål?

Det spørgsmål er netop blevet besvaret i en stor analyse af det eksterne konsulenthus IRIS Group.

Her er de kommet frem til, at disse ti teknologiområder rummer “et betydeligt dansk potentiale”, og der skal derfor forskes mere i:

– Vindenergi, bioenergi, fjernvarme, energieffektivitet, solenergi, bølgeenergi, geotermi, energilagring og -konvertering, smart energy samt optag og lagring af CO2.

I analysen skriver IRIS Group, at de har haft følgende tre kriterier for udvælgelsen af teknologiområder:

– Teknologierne skal bidrage til at realisere de nationale energi- og klimamål, de skal bidrage til høj kvalitet i FUD(forskning, udvikling og demonstrations, red.)-indsatsen, og de skal bidrage til øget vækst og beskæftigelse i energiindustrien og i dansk erhvervsliv.

I analysen kommer IRIS Group også med nogle anbefalinger til FUD-indsatsen, der indebærer mere vægt på strategisk energiforskning, bedre rammer for kommercialisering af energiteknologiske projekter, mere samarbejde og bedre grundlaget for at øge EU-hjemtaget.

Øget global efterspørgsel og stærke danske forskningsmiljøer
IRIS Group har redegjort for, hvorfor det netop er de ti forskellige teknologiområder, der har fået en plads på listen.

De fire første teknologiområder – vindenergi, bioenergi, fjernvarme og energieffektivitet – er ikke overraskende for de fleste, da Danmark allerede står meget stærkt forskningsmæssigt her – og det er et område, hvor der spås kraftig global efterspørgsel i den nære fremtid.

Det samme gør sig gældende for solenergi – dog er den danske industri på området meget lille på nuværende tidspunkt, da produktionen er flyttet til Asien. Men vi er særligt stærke indenfor solfangere, design, udvikling af solcellefarme og bygningsintegrerede solcelleløsninger.

Bølgeenergi og geotermi er også to af de ti teknologiområder på listen, og begge kan få stor betydning for energiproduktionen på lang sigt. Men IRIS Group understreger, at det er meget afhængigt af, om det lykkes at udvikle de rette teknologier.

Analysen nævner også energilagring, energikonvertering og smart energy som tre områder, der rummer stort potentiale. Vi står nemlig særlig stærkt indenfor f.eks. brint, brændselsceller, elektrolyse, batterier, effektelektronik og termisk lagring i Danmark allerede.

Smart energy står for “et intelligent energisystem baseret på flere vedvarende energikilder”, og dette marked forventes at udvikle sig meget de kommende år. Det er positivt for Danmark, da vi allerede er særligt dygtige her pga. vores energinet og vores styrkepositioner indenfor IT og effektelektroni. Derudover er vores forskningsmiljøer i intelligente og integrerede energisystemer i forvejen stærke.

Sidst nævnes optag og lagring af CO2 – herunder også udnyttelse af den optagne CO2, hvor der ses stort potentiale for Danmark. Området har allerede fået meget opmærksomhed, og den forventes kun at stige de kommende år. Der sker særligt, fordi de internationale mål for udledning af drivhusgasser ikke kan realiseres, uden at der udvikles ny teknologi her, skriver IRIS Group i deres analyse.

IRIS Group blev sat til at lave undersøgelsen i foråret 2018 af Energi-, Forsynings- og Klimaministerium, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Innovationsfonden.

Analysen blev foreslået af Energikommissionen i 2017, der anbefalede, at man udarbejdede en samlet strategi for forskning, udvikling og demonstration, som går under forkortelsen FUD, på energiområdet.

Her var formået at skabe et bedre vidensgrundlag for den kommende FUD-indsats.