Villum Fonden uddeler knap 100 mio. til risikofyldte idéer

52 forskere kan se frem til at modtage op mod to mio. kr. hver til deres dristige idéer indenfor teknik og naturvidenskab.

Villum Fonden har nemlig bevilliget 98,5 mio. kr. til eksperimenterende og risikofyldte idéer under deres ”Villum Experiment”-program, der har til formål at udfordre forskere til at skubbe grænser og tage chancer.

– Det er den vilde idé, som man måske ikke tør sige højt, som måske udfordrer anerkendt forskning, og som ikke passer ind i de kasser, hvor mange forskningsmidler befinder sig, siger forskningsdirektør i Villum Fonden, Thomas Bjørnholm, om deres særlige program.

De heldige bevillingsmodtagere kommer fra Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Aarhus Universitet og har lige fra postdoc til professor som titel.

Udvælgelsen af ansøgere er også eksperimenterende
Der var i alt 400 ansøgninger til bevillingerne, men det var de eksperimenter, der ”har potentialet til fundamentalt at ændre den måde, man tilgår vigtige emner på”, som har modtaget støtte, skriver Villum Fonden.

Men også fonden selv har valgt en eksperimenterende måde at udvælge projekterne.

Det er nu tredje gang, at ”Villum Experiment”-programmet har kunne søges, og alle gange har udvælgelsesprocessen været anonym.

Det betyder, at bedømmerne ikke har haft mulighed for at se hverken forskernes CV eller meritter, så de har kun kunne fokusere på, hvad der var den allerbedste idé og skæve vinkel.

Det er nemlig dé projekter, fonden vil have fat i – selvom de godt ved, at det ikke er sikkert, at de giver afkast.

– Det kræver is i maven at fravige sædvanlige bedømmelsestilgange og bevilge midler til projekter – eller forskere – som falder radikalt udenfor normen, men til gengæld indeholder den bedste idé. Det kan sagtens vise sig, at der er forskning i blandt, der ender blindt. Men på den anden side kan der også være den ene vilde idé, som kan forandre verden, siger Thomas Bjørnholm.

Sideløbende er fonden i gang med at evaluerende den eksperimenterende udvælgelsesproces, som de forventer resultater på i 2024.

Batteriteknologi, DNA og luftbobler
Et af forskningseksperimenterne, som har modtaget 1,9 mio. kr., handler om opbevaring af vedvarende energi.

Det er seniorforsker Wolff-Ragnar Kiebach fra DTU, der står i spidsen for projektet, hvor der skal undersøges, om materialer som rust og saltvand kan være med til at lagre elektricitet fra f.eks. vind og sol.

Lektor Rikke Louise Meyer fra AU har også modtaget en bevilling på 1,9 mio. kr., og hun har en hypotese om, at DNA kan være med til at lagre peptider og andre molekyler, hvilket kan give ny indsigt i, hvordan bakteriesamfund opfører sig.

Sidst skal også lektor Anders Svensson fra KU i gang med at lytte til luftboblerne i indlandsisen, for de bristende bobler kan fortælle, hvor meget luft der er fanget i isen – og dermed i hvilken højde isen er blevet dannet.

Det har han fået en bevilling på knap 1,9 mio. kr. til, og det kan i sidste ende gøre det muligt at forstå klimaudviklingen i Grønland i langt højere grad.