Af rådgiver Sarah Reifling Dieckmann og direktør Nanna Callisen Bang, Etisk Handel Danmark
En bølge – eller endda en tsunami – af regler. Sådan bliver den mængde af regulering inden for bæredygtighedsområdet, der i disse år strømmer ud, særligt fra EU, ofte beskrevet. Men tager man bæredygtighed seriøst som både den største udfordring og den største forretningsmulighed, har man intet at frygte. Med en systematisk tilgang, forankret i de internationale retningslinjer fra FN og OECD kan man endda komme op at surfe på bølgen.
Soft law bliver hard law
Fremover skal de største danske virksomheder ikke kun gennemgå deres finansielle årsrapport med deres revisor, men også virksomhedens rapport med bæredygtighedsdata. I de kommende år kommer flere og flere virksomheder til at være omfattet af dette krav, og skal således skrue op for både mængden og
kvaliteten af bæredygtighedsrapporteringen.
CSRD – bureaukrati eller bæredygtighed?
Om et halvt år er det alvor med CSRD. Det betyder, at de største børsnoterede virksomheder fra den 1. januar skal i gang med en bæredygtighedsrapportering, som efterfølgende bliver implementeret for en større kreds af virksomheder.
På Sustain Report har vi i den anledning sat en debat i gang. Vi har bedt en række virksomheder give deres bud på både fordele og ulemper samt konkrete problemstillinger, der bliver aktualiseret, når CSRD-rapporteringen bliver skudt i gang.
Virksomhederne, der i den kommende debatserie gør os klogere på en ny hverdag med CSRD, dækker over Dansk Industri, Ørsted, Fagbevægelsens Hovedorganisation, SMV Danmark og Forsikring & Pension.
Inden årets udgang forventes EU også at vedtage et direktiv – CSDDD, der gør det lovpligtigt for virksomheder at etablere due diligence processer, der identificerer, håndterer og redegør for negative påvirkninger af mennesker, samfund og miljø, afledt af virksomhedens aktiviteter. Direktivet kommer til at gøre retningslinjer og vejledning fra FN og OECD – såkaldt soft law – til hard law.
Kvalitetskrav kræver indsigt
Den overordnede tanke bag CSRD er, at bæredygtighedsrapportering skal have samme kvalitet som finansiel rapportering for at lede de globale pengestrømme mod de mest bæredygtige virksomheder.
Derfor er der defineret 12 rapporteringsstandarder (ESRS) på forskellige områder som klima, biodiversitet, cirkulær økonomi, arbejdsforhold og respekt for menneskerettigheder. Tilsammen er der 85 oplysningskrav og 1.144 datapunkter. Det er dog kun meget få af de 82 rapporteringskrav, der er obligatoriske. De resterende skal virksomheder kun rapportere på, hvis det vurderes at være væsentligt for virksomheden.
Vurderingen af væsentlighed baseres på en dobbelt væsentlighedsanalyse. Analysen er dobbelt, fordi man både ser på forretningens påvirkning af samfundet og på samfundets påvirkning af forretningen. Man ser altså både på hvordan ens virksomhed påvirker mennesker og miljø, og på hvordan risici og muligheder
inden for bæredygtighed i samfundet kan påvirke virksomhedens økonomi positivt eller negativt.
Grundighed og prioritering
”Inside-out”-analysen af virksomhedens påvirkning af mennesker og miljø er også et grundlæggende element i due diligence-processen, og her er der således overensstemmelse mellem CSRD og vejledninger i due diligence fra FN og OECD.
Begge understreger, at analysen skal dække hele værdikæden fra for eksempel udvinding af råmaterialer og til afskaffelse efter brug, og at påvirkede interessenter bør inddrages meningsfuldt i analysen. Altså en grundig og omfattende analyse. Men de anerkender også, at der kan være behov for at prioritere og vejleder til at prioritere de alvorligste indvirkninger først. Der er også kriterier for, hvordan alvorligheden skal vurderes.
Læs også: Tre ting ESG-kommunikatører kan lære af Brinkmann og HjerneMadsen
Den dobbelte væsentlighedsanalyse kræver indsigt i værdikæden og systematisk analyse af, hvordan forretningen påvirker mennesker og miljø – og vice versa.
Lad os tage et eksempel; hvis du lever af at sælge fisk, giver det faktisk rigtig god mening både at analysere din impact på fiskebestande og havmiljø, samt risikoen for at faldende fiskebestande pga. overfiskeri – eller forebyggende lovgivning – gør det umuligt for dig at fange fisk i fremtiden.
Der kan være mindre åbenlyse sammenhænge, for eksempel risiko for tvangsarbejde i værdikæden, der giver finansiel risiko i form af omdømme-risiko, tab af kunder og markeder og øget regulering.
De virksomheder, der starter deres rapportering med en grundig, dobbelt væsentlighedsanalyse, der kigger på hele værdikæden og inddrager deres vigtigste interessenter for eksempel via NGO’er og fagbevægelse, vil stå stærkere og nemmere kunne fokusere på de relevante rapporteringskrav og datapunkter.
De vil også have gennemført det første skridt i gennemførslen af due diligence, som bliver lovpligtigt med CSDDD.
Og de vil stå med et godt grundlag for at lægge strategier for virksomhedens fremtidige forretningsudvikling baseret på bæredygtighed, både for miljø, mennesker og forretning. For at klæde virksomheder og organisationer på til arbejdet med CSDDD og risikovurdering i værdikæden har Etisk Handel Danmark udgivet en simpel online guide, De6skridt, og holder løbende træninger, der gør
virksomheder klar til arbejdet. Deling af erfaringer og dialog med andre aktører i vores Etisk Handel fællesskab hjælper både virksomheder og organisationer med at ramme det rette ambitionsniveau.
Data skal omsættes til handling
Dansk Industri har anslået, at rapporteringsarbejdet kommer til at koste de omfattede virksomheder syv milliarder kroner. Som med alt andet, skal omkostningen ved at gøre noget, holdes op mod omkostningen ved ikke at gøre noget. For eksempel kan det nuværende naturtab, ifølge Verdensbanken, koste den
globale økonomi 2,7 billioner dollars årligt i 2030. At drive forretning uden at skele til hvilke omkostninger det medfører for mennesker, miljø og samfund er et privilegie, ingen længere kan tillade sig.
Læs også: McKinsey: Syv gode råd til klimaneutralitet og grønne gevinster
Der er ingen arbejdere, der får bedre arbejdsvilkår, og ingen skove, der bliver grønnere alene af, at virksomheder rapporterer efter CSRD. Men den tætte kobling til virksomhedens finansielle performance vil tydeliggøre overfor ledelse, investorer og samfundet generelt, at det også finansielt giver rigtig god mening
at tage hånd om virksomhedens påvirkning af samfundet. Udviklingen af indikatorer og data til CSRD kan gøre det nemmere at arbejde målrettet med at minimere aktuel og potentiel negativ påvirkning af kloden og mennesker.
