Bæredygtighed og grøn omstilling har været faste følgesvende i Line Amtorps arbejdsliv. Da hun i sin tid arbejdede som sustainability manager i Carlsberg, fik hun øjnene op for en væsentlig udfordring forbundet med bæredygtighedsarbejdet.
Store virksomheder som Carlsberg var afhængige af underleverandører for at leve op til deres målsætninger, men Line Amtorp oplevede, at de danske underleverandører hverken var klare eller havde dokumentationen på plads. Det fortæller hun til Erhvervsliv Trekanten.
SustainX kan vise, at det er muligt at drive en virksomhed, der sætter det hele menneske i centrum.
Line Amtorp, stifter og direktør, SustainX
Derfor tog hun sagen i egne hænder og stiftede konsulentvirksomheden SustainX med sin partner Kristian Danielsen. Virksomheden sigter efter at hjælpe danske virksomheder med en mere bæredygtig produktion og dermed ruste dem bedre som underleverandører.
Indtil nu har ledelsesansvaret været delt mellem de to, hvor Line Amtorp har haft titlen Head of Sustainability. Den titel kan hun nu opgradere til titlen som administrerende direktør.
Virksomheden er nemlig nået til et punkt, hvor tid og kompetencer skal fokuseres, skriver de i en pressemeddelelse. På under fire år har virksomheden udviklet sig fra spæd startup til at være et af de førende ESG-rådgivningshuse, som hjælper nogle af landets største virksomheder med deres ESG-arbejde.
– Line har været afgørende i at forme SustainX til det, det er i dag. Hendes ekspertise inden for ESG er enestående, og hendes evne til at inspirere, lede og innovere er exceptionel. Mere vigtigt er det dog, at hun har skabt en virksomhedskultur rodfæstet i compassion, trivsel og psykologisk tryghed, siger partneren og CCO i virksomheden, Kristian Danielsen.
Virksomhedens DNA skal inspirere
Line Amtorp forklarer, at hun har en klar ambition om, at SustainX skal være en betydelig katalysator for forbedringen af miljø, klima og sociale forhold.
– SustainX kan vise, at det er muligt at drive en virksomhed, der sætter det hele menneske i centrum, og hvor forretningsdriften ikke kun handler om profit, men hvor profit er en del af det, understreger hun.
Det gælder både, når SustainX skal hjælpe andre med at bidrage til den grønne omstilling, men også internt i virksomheden, hvor mantraet lyder: “Vi passer på os selv, hinanden og planeten.” Et af redskaberne, der skal sikre trivsel og psykologisk sundhed, er arbejdstiderne, hvorfor virksomheden opererer med en fire-dages arbejdsuge.
Læs også: Bæredygtighedstrends 2024: Løft blikket fra maskinrummet og se den geopolitiske virkelighed i øjnene
At Line Amtorp nu kan kalde sig administrerende direktør er ikke den første anerkendelse, hun modtager for sit arbejde. I 2018 blev hun hyldet som en af de udvalgte globale talenter til Unleash, og i 2023 var hun på Berlingskes Talent 100-liste.
Forsiden lige nu:
Danske Universiteter og DI i fælles front: Danmarks Frie Universitet er “en enormt dårlig ide”
FORSKNINGSPOLITIK. Et forslag om at skabe et nyt universet dedikeret til fri grundforskning bliver afvist af både erhvervslivet og universitetssektoren. De mener i stedet, at pengene skal bruges på at styrke de institutioner og fonde, der allerede har vist, at de kan skabe forskning i verdensklasse.
Villum Fonden: Vi har brug for flere veje fra forskning til handling
DEBAT. Fremtidens løsninger begynder med den nysgerrighedsdrevne grundforskning, men nye idéer gør først for alvor en forskel, når de bliver omsat til handling. Derfor skal vi både beskytte den frie forskning og styrke broen fra forskernes opdagelser til løsninger i samfundet, skriver Villum-direktør.
Novo Nordisk Fonden bygger kvantechip-fabrik i København
KVANTE. En ny fabrik i København skal gøre Danmark til producent af kvantechips og styrke Europas position i det globale kapløb om kvanteteknologien. Novo Nordisk Fonden investerer massivt i ambitionen om at skabe et europæisk kvanteøkosystem i verdensklasse.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

























