Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Sustain

Iværksættere vil gøre ESG-rapportering nemmere at dokumentere og tjene penge på

Jesper Oelert Pedersen og Morten Jastrup har startet virksomheden Tools4Change, som sigter mod at gøre det nemmere for virksomheder at dokumentere deres ESG-tiltag. Samtidig vil de hjælpe med at gøre det til et konkurrenceparameter.

Tools4Change skal sikre, at virksomheder, der virkelig ønsker at forvalte og reducere deres påvirkning af og eksponering for naturen, har adgang til kapital. Foto: iStock/pcess609

Klimarapportering er blevet en fast opgave, der fylder på skrivebordet hos de store virksomheder. Selv nogle af de mindre virksomheder er begyndt at dokumentere deres CO2-udledning for stadig at være attraktive samarbejdspartnere. 

Anderledes står det til med ESG-rapportering. Det har ikke i lige så høj grad vundet indpas hos virksomhederne, måske fordi det stadig ikke bliver anset som en væsentlig valuta. 

Det vil stifterne af Tools4Change lave om på. De sigter mod at gøre ESG-rapportering om biodiversitet og naturrapportering lige så almindelig og lige så god som klimarapportering. Det skriver Morten Jastrup på LinkedIn. 

– Det er rigtigt, at man som virksomhed ofte ikke behøver en masse rapportering eller data for at “gøre det rigtige” – ofte er det endda relativt nemt at tage affære. Men at sige, at det betyder, at ESG-rapportering ikke er nødvendig, er som at sige, at virksomheder ikke behøver at lave finansiel rapportering, bare fordi alle ved, at en virksomhed skal tjene penge, skriver han og fortsætter: 

– Du ville ikke gå til en investor og sige “vi tjener mange penge” uden tallene til at støtte den påstand. Og disse tal skal struktureres på en bestemt måde, så de kommunikerer klart. ESG er ikke anderledes – det er i sin essens en specialiseret kommunikationsform rettet mod et specifikt publikum – ofte en med kapital til at investere.

Iværksættere for bæredygtighed

Morten Jastrup beskriver hans og partnerens rolle i virksomheden som dels konsulent, dels undervisere og ‘værktøjsmagere’. 

Begge stiftere medbringer en bred palette af erfaring, særligt inden for forretningsudvikling og bæredygtighed. 

Jesper Oelert Pedersen er stifter af konsulentvirksomheden Leapd, der hjælper virksomheder med at lave bæredygtige løsninger. 

Læs også: Både samfundet og virksomheden taber med hurtige løsninger på væsentlighedsanalysen

Morten Jastrup har stiftet konsulentfirmaet Antipode, der hjælper kunder med at kommercialisere deres bæredygtighedsinitiativer. Han har desuden været managing partner i Nordic Sustainability, som han skalerede fra startup til mere end 25 ansatte. 

Dermed er det ikke første gang, at de to partnere stifter virksomhed, som har til formål at gøre en bæredygtig forskel. Nu tager de springet videre fra klima til biodiversitet, natur og social bæredygtighed.  

– At sikre, at virksomheder, der virkelig ønsker at forvalte og reducere deres påvirkning af og eksponering for naturen, har adgang til kapital, er for mig et af de mest inspirerende områder at arbejde med, understreger Morten Jastrup. 

Forsiden lige nu:

Villum Fonden: Vi har brug for flere veje fra forskning til handling

DEBAT. Fremtidens løsninger begynder med den nysgerrighedsdrevne grundforskning, men nye idéer gør først for alvor en forskel, når de bliver omsat til handling. Derfor skal vi både beskytte den frie forskning og styrke broen fra forskernes opdagelser til løsninger i samfundet, skriver Villum-direktør.

Novo Nordisk Fonden bygger kvantechip-fabrik i København

KVANTE. En ny fabrik i København skal gøre Danmark til producent af kvantechips og styrke Europas position i det globale kapløb om kvanteteknologien. Novo Nordisk Fonden investerer massivt i ambitionen om at skabe et europæisk kvanteøkosystem i verdensklasse.

Seneste artikler:

IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid

ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading