Et to år langt internt arbejde med bæredygtighed i Danish Crown nåede denne uge sin foreløbige kulmination. Det skete med selskabets afsløring af sin nye brandidentitet og formål: Sammen skaber vi en mere bæredygtig fremtid for fødevarer.
Og “sammen” er et kodeord for en virksomhed som Danish Crown, der er ejet af cirka 7.000 landmænd og har knap 30.000 medarbejdere.
“En mega omstilling” lød vurderingen fra Jais Valeur, adm. direktør for Danish Crown på DI’s Årsmøde.
Men ud over at selskabets 75 fabrikker og kontorer over hele verden skifter over til et nyt logo og at Tulip Foods skifter navn tilDanish Crown Food, hvad er så det største ved planen?
– Det største ved planen er, at bæredygtighed nu kommer til at spille en meget større rolle, siger Jais Valeur, da vi fanger ham på en telefon.
– Når det kommer til bæredygtighed har vi tre vigtige målsætninger. Vi har lovet at halvere udledningen af klimagasser i 2030, vi har en ambition om at være klimaneutral i 2050, og vi laver bæredygtighedscertificeringer af alle vores landmænd med ekstern bistand, siger han.
“Bæredygtighedscertificeringen” henviser til den individuelle klimaplan, som alle Danish Crowns landmænd får. Ved udgangen af 2019 kommer 90 procent af grisene, som Danish Crown slagter, fra en ejer med en bæredygtighedskontrolleret gård.
I skriver i planen, at I går efter et fossilfrit landbrug i 2050. Men hvad med reduktionen af metangasser fra køerne og de store jordområder, som dyrkning af mad til dyrene optager?
– Når det kommer til det må vi læne os op ad forskningen. Men når det gælder grisene, viser vi jo vejen frem. Der har vi halveret klimapåvirkningen med 26 procent fra 2005 til 2016. For kreaturerne er det mere vanskeligt. Men det er vigtigt at have fokus på, hvor godt vi gør det i forhold til importeret kød, siger Jais Valeur og tilføjer, at to tredjedele af klimaeffekten kommer fra gårdene, mens den sidste tredjedel kommer fra slagterierne.
I vil være den mest succesfulde og den mest bæredygtige kødproducent i 2030, men er det vigtigere at være et lidt mindre selskab, som er mere bæredygtigt, eller at være det største selskab og mindre bæredygtigt?
– Jeg kan ikke skille det sådan ad. Vi skal levere på bæredygtighed, for hvis ikke vi gør det, har vi ikke forbrugerne med os, og så er vi ikke succesfulde. Så det følges ad. Bæredygtighed giver også bare god mening. Når vi indkøber lastbiler, der kører længere på literen, sparer vi diesel og dermed udgifter til brændstof. Men det er klart, at bæredygtighed kræver en større omtanke, og en anden tilgang til afkast, fordi det også handler om, hvordan vi påvirker klimaet.
Tror du forbrugerne vil opdage og belønne jeres nye strategi?
– Det håber jeg, at de vil. Men det er jo ofte sådan, at når forbrugeren står i supermarkedet og skal vælge kød, ser de på, hvad der er billigst. Vi kan gøre en forskel, men forbrugerne skal vælge med tegnebogen. Der synes jeg, at både vi men også pressen og forbrugerne har en opgave med at bakke op om at bruge lidt flere penge på at få noget ordentligt kød.
Trods rapporter fra blandt andet FN om, at kødforbruget med fordel kan falde, hvis vi skal undgå klimaforandringer, mener Jais Valeur ikke, at der bliver tale om, at Danish Crown kommer til at sælge mindre kød i fremtiden.
– Jeg forventer, at vi få en svagt fladere vækst i Europa, men til gengæld får vi vækst i Asien. Vi bliver trods alt 10 mia. mennesker, som alle skal have protein, og det er svin altså et godt og bæredygtigt bud på, siger han.
Særligt Kina har Danish Crown store forhåbninger til og har netop åbnet et fabrik i Kina. På en trist baggrund hjælpes de godt på vej på netop det marked i øjeblikket, hvor en omfattende afrikansk svinepest hærger landet og har gjort det af med millioner af svin. Kravene og målene for bæredygtighed gælder også produktionen i Kina, fortæller Jais Valeur.
Men betyder jeres bæredygtighedsstrategi noget på det marked?
– Ikke i dag. Der er det ikke noget man kan sælge på, men det tror jeg, at det kommer til, for de er jo om nogle påvirket af klimaforandringerne. Jeg kommer rigtig meget i Kina, og det flytter sig meget hurtigt, men det vil nok tage nogle år endnu.
Den seneste FN Rapport opfordrer til, at man skærer ned på kødet, og I har taget hul på at lancere plantefars – hvor stor en andel af forretningen tror du, at det kan udgøre i 2030?
– Det vil jeg ikke sætte tal på, men det er svært at erstatte kød. Kød er en god kilde til ernæring, og så giver det glæde at spise, det skal vi også huske på. Hvor meget kød man spiser, må man selv om, men hvis folk måtte gerne stille højere krav til det kød, de spiste.
Når man går ind i nye markeder som Kina og samtidig skruer op for kravene til bæredygtighed, er der så ikke stor risiko for, at der opstår issues med netop det. Hvad har du gjort dig af tanker om det?
– Jeg er sikker på, at der kommer problemer nok, men hvis ingen læner sig frem og gør noget, så sker der ingenting, siger Jais Valeur.
Forsiden lige nu:
Hvilken rolle har RUC at spille anno 2026? Tre prominente alumner giver deres bud
LEDELSE. Ifølge tre markant RUC-alumner er RUC’s styrke fortsat det tværfaglige projektarbejde og den tætte kobling mellem teori og samtidens udfordringer. Deres råd lyder til den nye rektor: Hold kompromisløst fast i kernen, men omsæt den til større gennemslagskraft og klarere relevans.
Sådan bør de grønne forskningsmilliarder prioriteres
DEBAT. Med over 2,3 mia. kr. til grøn forskning i 2026 efterlyser CBS’ rektor stabile investeringer, mere tværfaglighed og mindre bureaukrati for at sikre reel samfundseffekt, lyder det fra rektor på CBS.
Villum Fonden udvælger seks særlige rollemodeller til vise vejen for kvinder i forskning
TALENT. Kun 16 procent af professorerne inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag er kvinder. Villum Fonden støtter nu seks talenter, der kan blive rollemodeller for kvinder med en ’professor i maven’.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

























