Hver gang et rederi køber et ton brændstof, skal det betale et beløb til en forskningsfond, der har til formål at skabe CO2-neutral skibsfart frem mod 2030.
Sådan lyder forslaget til den nye industrifinansierede fond. Over de næste ti år skal den vokse til 5 milliarder dollar – eller omkring 32 milliarder kroner. Det skal sætte turbo på forskning- og udvikling af grønne brændstoffer, ifølge Danske Rederier.
I dag står shippingbranchen for cirka tre procent af verdens CO2-udledning.
Læs også: Forskere skal regne på indføring af CO2-afgift
Forslaget skal behandles på det næste møde i miljøkomiteen i FN’s søfartsorganisation, IMO.
Det er udarbejdet af de internationale rederiorganisationer, og i Danske Rederier er man glade for, at den danske regering officielt støtter forslaget og vil bidrage til at forhandle det på plads.
– Danmark spiller en vigtig rolle i IMO og med et erhverv, der går forrest og stiler mod CO2-neutralitet i 2050, så er det vigtigt med dansk opbakning til den forsknings- og udviklingsindsats, der skal rulles ud. Det er ret unikt, at et samlet internationalt erhverv selv foreslår at betale til forskning og udvikling. Vi har brug for en global lovramme vedtaget i IMO, så alle verdens rederier kan bidrage økonomisk til omstillingen, siger Jacob Meldgaard, formand for Danske Rederier i en pressemeddelelse.
Krydser fingre
En global forskningsfond finansieret af skibsfarten var et af de initiativer, som ’Klimapartnerskabet for Det Blå Danmark’ afleverede til regeringen sidste år.
– Vi krydser fingre for, at landene i FN’s søfartsorganisation IMO vedtager forslaget. Vi har i den grad behov for finansiering til at sætte turbo på udviklingen af de grønne brændstoffer, som skibsfarten skal sejle på i fremtiden. Uden dem kommer vi ikke i mål med en CO2 neutral skibsfart, siger Jacob Meldgaard.
Læs også: Regeringen giver trecifret millionbeløb til grøn forskning
Et nyt forskningscenter for CO2-neutral skibsfart, som har modtaget 400 millioner kroner i finansiering fra A.P. Møller Fonden, blev desuden sat i søen sidste år med det formelle navn Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping. Det har allerede fået talrige erhvervspartnere og skal også tiltrække forskere.
Såvel Mærsk som DFDS har forpligtet sig til at være CO2-neutrale i 2050, hvilket gør virksomhederne mere ambitiøse end den Internationale Søfartsorganisation (IMO), som generelt får skyld for at være mere fodslæbende, når det gælder såvel ambitioner som konkret klimaregulering af branchen.
Forslaget skal drøftes af medlemslande på IMO’s miljøkomitemøde i juni 2021. Hvis forslaget få tilstrækkelig støtte, skal det udvikles yderligere frem mod næste miljøkomitemøde i efteråret, hvor der kan tages en endelig beslutning om at etablere fonden.
Allerede nu skal skibe rapportere deres brændstofforbrug til IMO. De oplysninger kan benyttes til at sikre, at alle skibe betaler ind til fonden.
Kilde: Danske rederier
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























