Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Sustain

International fond skal gøre skibsfarten grøn

Frem mod 2030 er der afsat flere milliarder dollar til forskning i emissionsfri skibe.

Shippingbranchen står for cirka tre procent af verdens CO2-udledning. Foto: iStock.

Hver gang et rederi køber et ton brændstof, skal det betale et beløb til en forskningsfond, der har til formål at skabe CO2-neutral skibsfart frem mod 2030.

Sådan lyder forslaget til den nye industrifinansierede fond. Over de næste ti år skal den vokse til 5 milliarder dollar – eller  omkring 32 milliarder kroner. Det skal sætte turbo på forskning- og udvikling af grønne brændstoffer, ifølge Danske Rederier.

I dag står shippingbranchen for cirka tre procent af verdens CO2-udledning.

Læs også: Forskere skal regne på indføring af CO2-afgift

Forslaget skal behandles på det næste møde i miljøkomiteen i FN’s søfartsorganisation, IMO.

Det er udarbejdet af de internationale rederiorganisationer, og i Danske Rederier er man glade for, at den danske regering officielt støtter forslaget og vil bidrage til at forhandle det på plads.

– Danmark spiller en vigtig rolle i IMO og med et erhverv, der går forrest og stiler mod CO2-neutralitet i 2050, så er det vigtigt med dansk opbakning til den forsknings- og udviklingsindsats, der skal rulles ud. Det er ret unikt, at et samlet internationalt erhverv selv foreslår at betale til forskning og udvikling. Vi har brug for en global lovramme vedtaget i IMO, så alle verdens rederier kan bidrage økonomisk til omstillingen, siger Jacob Meldgaard, formand for Danske Rederier i en pressemeddelelse.

Krydser fingre

En global forskningsfond finansieret af skibsfarten var et af de initiativer, som ’Klimapartnerskabet for Det Blå Danmark’ afleverede til regeringen sidste år.

– Vi krydser fingre for, at landene i FN’s søfartsorganisation IMO vedtager forslaget. Vi har i den grad behov for finansiering til at sætte turbo på udviklingen af de grønne brændstoffer, som skibsfarten skal sejle på i fremtiden. Uden dem kommer vi ikke i mål med en CO2 neutral skibsfart, siger Jacob Meldgaard.

Læs også: Regeringen giver trecifret millionbeløb til grøn forskning

Et nyt forskningscenter for CO2-neutral skibsfart, som har modtaget 400 millioner kroner i finansiering fra A.P. Møller Fonden, blev desuden sat i søen sidste år med det formelle navn Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping. Det har allerede fået talrige erhvervspartnere og skal også tiltrække forskere.

Såvel Mærsk som DFDS har forpligtet sig til at være CO2-neutrale i 2050, hvilket gør virksomhederne mere ambitiøse end den Internationale Søfartsorganisation (IMO), som generelt får skyld for at være mere fodslæbende, når det gælder såvel ambitioner som konkret klimaregulering af branchen.

Fakta

Forslaget skal drøftes af medlemslande på IMO’s miljøkomitemøde i juni 2021. Hvis forslaget få tilstrækkelig støtte, skal det udvikles yderligere frem mod næste miljøkomitemøde i efteråret, hvor der kan tages en endelig beslutning om at etablere fonden.

Allerede nu skal skibe rapportere deres brændstofforbrug til IMO. De oplysninger kan benyttes til at sikre, at alle skibe betaler ind til fonden.

Kilde: Danske rederier

Forsiden lige nu:

Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi

FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.

Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation

DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading