Når der de næste fire år skal indkøbes nyt udstyr og bygges testfaciliteter og forsøgsanlæg til grøn forskning, bliver det med et ekstra økonomisk rygstød på 150 millioner kroner fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
– Det grønne aftryk på forskningsområdet skal gå hele vejen igennem alt det, vi laver. Derfor er der et markant grønt aftryk på den nye roadmap for forskningsinfrastruktur, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Forskningsinfrastruktur dækker over værktøjer og faciliteter som computer- og beregningsfaciliteter, databaser og registre og afprøvnings- og testfaciliteter. Det er blandt andet den slags forskningsinfrastruktur, der direkte eller indirekte understøtter den grønne forskning, og derfor er vigtig at prioritere, mener ministeren.
– Når danske forskere skal udvikle nye grønne løsninger, er det vigtigt, at de har adgang til det mest avancerede og moderne laboratorier og forskningsudstyr, og det får de med den nye roadmap, siger Ane Halsboe-Jørgensen
I den nye roadmap, som er Danmarks nationale strategi for forskningsinfrastrukturområdet, kommer Uddannelses- og Forskningsministeriet med sine planer for, hvordan de danske forskningsinfrastrukturer skal styrkes i de kommende år, og hvordan det kan styrke forskningen på det grønne område.
Ni forslag
De første forslag, der modtager midler i 2020 og 2021 bliver præsenteret samtidig med offentliggørelse af roadmappen. Det drejer sig om ni forslag, hvoraf langt størstedelen understøtter grøn forskning, oplyser ministeriet.
Forslagene vil ifølge ministeriet blandt andet kunne bidrage til et grønnere landbrug ved hjælp af observatorier på landbrugsjorde og i skove. Andre forslag kan være med til at understøtte udviklingen af fremtidens nye energimaterialer, blandt andet til brug i batterier og solceller, eller gøre os bedre rustet til at modvirke klima- og miljøforandringer.
Uddannelses- og forskningsministeren udmønter årligt ‘Puljen til Forskningsinfrastruktur’ på finansloven, hvor der afsættes cirka 80 millioner kroner om året. I 2020 og 2021 har Uddannelses- og forskningsministeren besluttet at give bevillinger på i alt 160 millioner. Ud af de penge går cirka 150 millioner kroner til forskningsinfrastrukturer, der direkte eller indirekte understøtter den grønne omstilling.
Der er i alt afsat godt 320 millioner kroner i 2020-2023 i Puljen til Forskningsinfrastruktur, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Pengene til grøn forskningsinfrastruktur bygger ovenpå de 2,1 milliarder, regeringen og Folketingets partier allerede har afsat til grøn forskning og innovation i 2021.
Læs også: Forskningsreserven skal skubbe på grønt samspil mellem forskning og erhvervsliv.
Kritik fra grøn tænketank
Regeringen er på det seneste blevet kritiseret af Tænketanken DEA for at mangle konkrete mål for, hvordan forskning og innovation skal bidrage til, at Danmark når klimamålene i 2030 og i 2050.
– Regeringen har med forskningsstrategien og de fire missioner sat en ny retning for strategisk forskning og innovation. Vi kunne godt tænke os, at regeringen forholder sig mere konkret til, hvordan den forventer, at missionerne bidrager til klimamålene i 2030 og 2050. Der mangler tydelige mål og køreplaner for forskningsstrategien, udtalte Jeppe Wohlert, programleder i DEA, for nylig til Science Report.
Uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, afviste senere kritikken:
– DEA efterlyser mere detaljerede mål for missionerne, men jeg er ikke tilhænger af at insistere på at fastlægge alt i detaljer fra et skrivebord, før man kan handle. Det gælder i særdeleshed her, hvor vi har travlt med at nå klimamålene, lød det i et skriftligt svar til Science Report.
Læs også: Ane Halsboe-Jørgensen: – Jeg er ikke tilhænger af at fastlægge alt fra et skrivebord
