Ny vicedirektør i DI skal fremme grøn omstilling

En ny vicedirektør i Dansk Industri skal sikre alle brancher bliver involveret i den grønne omstilling.

DI har ansat Anne Højer Simonsen i en nyoprettet stilling som vicedirektør og leder af DI’s klimapolitiske enhed.

Hun kommer fra en stilling som vicedirektør hos DMI. Inden da var hun afdelingschef i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet fra 2011-15 og vicedirektør i Energistyrelsen fra 2005-11.

Anne Højer Simonsen får ansvaret for DI’s udvalg for klima- og energipolitik og vil indgå i tæt samarbejde med DI’s branchedirektører. Hun vil især arbejde tæt sammen med branchedirektør i DI Energi Troels Ranis.

Nyansættelsen skyldes DI’s øgede fokus på klima, lyder det i en pressemeddelelse.

– Vi kan se at med de mange projekter og ideer, vi har i vores pipeline, vil vi have stor gavn af yderligere ledelseskraft. Vi skal have indfriet de høje ambitioner, og vi skal sikre, at virksomhederne bliver inddraget – på tværs af størrelse, branche og geografi, siger direktør i DI Kent Damsgaard i meddelelsen.

– Det er i praksis virksomhederne, der skal skabe mange af forandringerne, og her er det en kæmpe motivation for mig, at DI er helt tydelige på, at den grønne omstilling skal favne både klima, arbejdspladser, vækst og velstand, siger Anne Højer Simonsen.

DI har markeret sig kraftigt på klimadagsordenen i den senere tid. I efteråret lancerede DI en 2030-plan med et bud på, hvordan man kan indfri ambitionen om 70 procents CO2-reduktion.

DI har desuden fungeret som sekretariat for flere af regeringens klimapartnerskaber, opfordret til oprettelsen af et ‘Green Tech Lab‘ og er senest kommet med sit bud på, hvordan Danmark kommer tilbage til grøn vækst.

Men selvom adm. direktør Lars Sanddahl Sørensen understreger, at klimakampen ikke skal udskydes på grund af coronakrisen og dens medfølgende økonomiske konsekvenser, så indeholder planen intet om de CO2-afgifter, som Klimarådet og flere andre eksperter ser som afgørende for at nå regeringens klimamål. DI lægger i stedet blandt andet vægten på behovet for offentlige investeringer, når det eksempelvis gælder grønne udbud, øget investeringer i forskning og fremrykkede investeringer i infrastruktur.