Om forfatteren: Helle Borup Friberg er adm. direktør for Økologisk Landsforening. Tidligere har hun bl.a. været Head of Operations and Digital Platform hos LEGO Education samt leder i LEGOs New Business Group. Debatindlægget er oprindeligt bragt på landbrugsmediet Økologisk Nu.
DEBAT: En af de største barrierer for at løse klodens klimaudfordringer er frygten for at bremse udviklingen, væksten og fremskridtet. Paradoksalt nok betyder det, at mange af de løsningsforslag, der kommer på bordet lige nu i forhold til klimaet, er mere af det, vi allerede har prøvet og mindre fokus på nytænkning, innovation og netop udvikling.
Det er ikke logisk. Men det er menneskeligt at frygte det, vi ikke har prøvet før.
Det er min klare overbevisning at for at løse verdens bæredygtighedsudfordringer, er det helt afgørende, at vi bevæger os ud af vores comfort zone og formår at tænke helt nyt: Klimaet og vores biodiversitet kalder på en reel forandring af vores samfund – herunder ikke mindst af vores fødevaresystem; hele vejen fra jord til bord.
Regnskabet bør også indeholde et CO2-indeksloft, hvor en overskridelse udløser en betaling til klimakompensation
Økologisk Landsforening har udarbejdet en helhedsorienteret model for fremtidens landbrug. Modellen er en løsning på, hvordan vi redefinerer eksisterende systemer, så vi både løser de miljømæssige udfordringer samtidig med, at vi sikrer levebrødet og konkurrenceevnen for landbruget, virksomheders innovation og forbrugernes behov for håndgribelige løsninger.
Modellen begynder i jorden og hos landmanden, som ønsker at drage omsorg for den natur, der unægteligt er en vigtig samarbejdspartner. Det er den landmand, der f.eks. etablerer skov, skaber plads til agerlandsnatur, undgår syntetiske pesticider og finder metoder til recirkulering af næringsstoffer.
Vi ønsker at aktivere EU’s landbrugsstøtteordninger, så den bedrift, der leverer på helheden – klimaet, biodiversiteten, drikkevandet og dyrene – belønnes, jo mere der gøres jo højere betaling. Det gør vi smartest ved bl.a. at introducere krav om CO2-regnskaber i landbruget, der bindes op på EU’s landbrugsstøtteordninger.
Regnskabet bør også indeholde et CO2-indeksloft, hvor en overskridelse udløser en betaling til klimakompensation. Klimakompensationen skal føres tilbage til landbruget som investering i udvikling og fremme af et landbrug i pagt med både klima og natur.
Økologisk Landsforenings model er en dynamisk løsning, der belønner erhvervet for en helhedsorienteret grøn omstilling samtidig med, at den rummer plads til individuelle valg. Det er nytænkning af landbrugspolitikken, som ligger helt i tråd med Den europæiske grønne pagt fra EU, og som Danmark bør sætte sig i spidsen for at få gennemført på EU-niveau.
Det vil skubbe til en udvikling, som gør det muligt for fødevarevirksomheder at imødekomme efterspørgslen på innovative og bæredygtige varer. Den efterspørgsel er jeg overbevist om, at der i flere sektorer bliver indført krav om. Nøjagtigt som man allerede gør i byggeriet. Og det skal danske virksomheder kunne honorere.
Økologisk Landsforening forventer, at både virksomheder, offentlige institutioner og forbrugere mere end nu vil stille krav til deres indkøb.
Allerede i dag har kantiner og andre professionelle køkkener ved brug af det økologisk spisemærke fokus på at få mere grønt ind i måltiderne og opfatter kød, som det eksklusive indslag på tallerkenen. Den samme tendens ses blandt bevidste forbrugere.
Det er nødvendigt, at vi sammen tør gå nye veje, frem for bare at gå videre i gamle fodspor
Husdyrene hører til i et landbrug i balance, ligesom der er plads til produkter fra husdyr i en klimabalanceret kost. Det er ikke husdyrene, der er problemet, det er antallet.
Økologisk Landsforenings bud på en klimapolitik bundet tæt op på indretningen af EU’s landbrugsstøtteordninger vil naturligt reducere det samlede antal husdyr i landbruget og øge mængden af grønt.
Til gengæld vil den også garantere, at de produkter, som vi får fra vores husdyr, kommer fra systemer, hvor dyrene har haft glæde af den blå himmel, og græsning vil foregå i et samspil med naturpleje – og dermed bliver guldet i måltidet.
Økologisk Landsforening opfordrer landbruget, erhvervslivet og hele det politiske niveau til at fokusere på mulighederne i at forandre de eksisterende systemer og tankegange, som ikke imødekommer fremtidens krav – og som blot er en fortsættelse af det, vi har i dag. Det er nødvendigt, at vi sammen tør gå nye veje, frem for bare at gå videre i gamle fodspor.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























