Store forskelle i CO2-opgørelserne fra store virksomheder

C25-virksomhederne har samlet set sænket deres CO2-udledningerne med 6 pct. i 2019 i forhold til 2018.

Det viser en gennemgang 2019-regnskaberne fra landets største børsnoterede virksomheder, som erhvervsmediet Finans har lavet. Dermed er udledningen af drivhusgasser stort set uændret i forhold til 2017.

Opgørelsen er dog behæftet med en vis usikkerhed, fordi selskaberne ikke anvender ensartede metoder, når de opgør CO2-udledningerne og henholdsvis udelader eller medtager faktorer som grøn strøm. I andre tilfælde har opkøb bidraget til at øge CO2-udledningerne kraftigt, som tilfældet er for DSV med erhvervelsen af Panalpina.

Tidligere på året påviste en analyse fra FSR – danske revisorer ligeledes, at de største danske virksomheder rapporterer uensartet om klimadata. Tilmed er det kun 48 ud af de største 100 virksomheder, som i det hele taget rapporterer på deres egen CO2-udledning.

Kun 18 virksomheder ud af de 100 danske virksomheder har fået deres klimadata revideret eksternt.

Ifølge analysen står det ikke klart, hvor langt virksomhederne strækker deres ansvar, når de oplyser tallet for deres CO2-udledning. Nogle ser alene på deres egen direkte udledning af CO2 fra eksempelvis produktion, kaldet scope 1, andre inkluderer scope 2, som medtager den indirekte CO2-udledning fra forbruget af strøm og varme.

Kun ganske få virksomheder ser på scope 3, det vil sige CO2-udledningen i hele værdikæden, selvom det er en af de stærke tendenser for de virksomheder, som er mest fremme i skoene i forhold til samfundsansvar og klimatiltag. Det gælder eksempelvis for virksomheder som Ørsted, mens også Vestas medtager scope 3 i sine CO2-mål.

Den manglende standard for, hvordan man rapporterer på CO2, gør det vanskeligt for virksomhederne at benchmarke sig i forhold til andre virksomheder i branchen. Men problemet er også, at bæredygtighedsbevidste investorer, kunder og kommende ansatte har svært ved at vurdere, hvilke virksomheder, der er længst fremme eller har de mest solide planer for at komme det.

I forbindelse med offentliggørelsen af analysen tidligere i år, råbte Charlotte Jepsen, adm. direktør i FSR – danske revisorer vagt i gevær.

– Vores analyse viser, at virksomhederne i dag ikke har klimatal, der kan sammenlignes på tværs af for eksempel kunder, investorer og jobsøgende. Dermed er tallene ikke klare pejlemærker for dem, der skal træffe beslutninger om virksomhederne i Danmark. Kunder kan ikke vurdere, om de skal købe virksomhedens produkter eller ej. Investorer mangler viden, når de skal beslutte om de vil investere i virksomheden, Og jobsøgende kan ikke vurdere, om virksomheden skal være deres nye arbejdsplads. Det skal vi have gjort om, siger hun i en pressemeddelelse.

Af samme årsag stod revisorforeningen i sommer bag et initiativ om 15 nøgletal for ESG, som dækker over miljø, sociale forhold og god selskabsledelse, i samarbejde med Nasdaq og Finansforeningen. Anbefalingerne kan læses her.

Også erhvervsminister Simon Kollerup (S) er opmærksom på problemet med manglende sammenlignelighed af virksomheders rapportering om samfundsansvar.

– Der er ingen tvivl om, at dansk erhvervsliv kommer til at spille en afgørende rolle for, at vi når vores klimamål. Det er derfor oplagt, at vi ser nærmere på CSR-rapporteringen, for at se om vi kan dreje på nogle håndtag her, som kan sætte yderligere skub i udviklingen med flere bæredygtige aktiviteter og investeringer, sagde erhvervsministeren til Sustain Report i forbindelse med, at han lancerer nye regler for rapporteringen til efteråret.