Christina Toftegaard Nielsen er udpeget som ny forperson for Danmarks Miljømærkenævn af Miljøminister Magnus Heunicke.
Hun bringer otte års erfaring som forbrugerombudsmand med sig. Hun har desuden været kontorchef i Justitsministeriet, konstitueret landsdommer i Østre Landsret, arbejdet i anklagemyndigheden og i Miljøministeriet samt undervist i EU-ret.
– Jeg ser meget frem til at skulle arbejde for, at Svanemærket og EU Ecolabel får endnu større udbredelse, end de allerede har i dag. I mit arbejde som forbrugerombudsmand har jeg haft fokus på, at troværdig markedsføring af produkters miljøbelastning er vigtig for den grønne omstilling, siger hun og fortsætter:
– Man er nødt til at se på produktets miljøbelastning ud fra en helhedsbetragtning, og det gør miljømærkerne, når der fastsættes miljøkrav til miljømærkede produkter, fortæller hun.
Hun understreger, at miljømærkerne både kommer de danske virksomheder til gode, fordi de kan bruge mærkerne i deres markedsføring, men at de naturligvis også gør det nemmere for forbrugerne at vælge mindre miljøbelastende produkter.
En af Miljømærkenævnets roller er at fremme udbredelsen af miljømærkede produkter med Svanemærket og EU Ecolabel. Den opgave skal Christina Toftegaard Nielsen stå i spidsen for.
– Med Christina Toftegaard Nielsens store erfaring som forbrugerombudsmand og arbejde med blandt andet grøn markedsføring, er jeg sikker på, at hun vil bidrage med at udvikle og udbrede de officielle miljømærker, fastslår Miljøminister Magnus Heunicke.
Læs også: Seniorjurist vil sætte greenwashere skakmat
Christina Toftegaard Nielsens overtager stafetten fra Anna Lise Mortensen Grandjean, som har været forperson for Miljømærkenævnet siden 2021.
Forsiden lige nu:
Danske Universiteter og DI i fælles front: Danmarks Frie Universitet er “en enormt dårlig ide”
FORSKNINGSPOLITIK. Et forslag om at skabe et nyt universet dedikeret til fri grundforskning bliver afvist af både erhvervslivet og universitetssektoren. De mener i stedet, at pengene skal bruges på at styrke de institutioner og fonde, der allerede har vist, at de kan skabe forskning i verdensklasse.
Villum Fonden: Vi har brug for flere veje fra forskning til handling
DEBAT. Fremtidens løsninger begynder med den nysgerrighedsdrevne grundforskning, men nye idéer gør først for alvor en forskel, når de bliver omsat til handling. Derfor skal vi både beskytte den frie forskning og styrke broen fra forskernes opdagelser til løsninger i samfundet, skriver Villum-direktør.
Novo Nordisk Fonden bygger kvantechip-fabrik i København
KVANTE. En ny fabrik i København skal gøre Danmark til producent af kvantechips og styrke Europas position i det globale kapløb om kvanteteknologien. Novo Nordisk Fonden investerer massivt i ambitionen om at skabe et europæisk kvanteøkosystem i verdensklasse.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

























